Slagelse

Slagelse
Bysegl Byvåben
Sankt Mikkels Kirke
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Sjælland
Kommune	Slagelse Kommune
Sogn	Slagelse Provsti
Postnr.	4200 Slagelse
Demografi
Slagelse by	35.044[1] (2024)
Kommunen	79.923[1] (2024)
- Areal	567,34 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.slagelse.dk
Oversigtskort
Slagelse Slagelses beliggenhed 55°24′3″N 11°21′0″Ø / 55.40083°N 11.35000°Ø / 55.40083; 11.35000

Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca. 90 km fra København med 35.044 indbyggere (2024)^[1]. Det er en af Danmarks ældste byer^{[kilde mangler]}. Byen er Sjællands ottendestørste og ligger i Slagelse Kommune, der hører under Region Sjælland.

Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med Vestsjællandscentret som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger Antvorskov Kaserne, hvor Gardehusarregimentet holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner.

I 1939 blev institutionen Andersvænge opført på Rosenkildevej i den nordlige del af byen Området skiftede i 2003 navn til Rosenkildeparken. På arealet er der boliger og andre tilbud til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller anden funktionsnedsættelse.^[2]

Midt i byen ligger en af de ældste teglstenskirker i Danmark, nemlig Sankt Mikkels Kirke bygget i 1300-tallet, og i den sydlige ende af byen ligger ruinerne af Antvorskov Kloster, der blev overdraget til munkeordenen johanniterne i 1164 af kong Valdemar den Store. Desuden findes et museum og ringborgen Trelleborg findes få kilometer fra byens centrum.

Navnet "Slagelse" kommer af det olddanske ord slagh som betyder "sænkning i terrænet", og af else, der er et andet ord for "løse".^[3]

Slagelse (i Kong Valdemars Jordebog Slauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ, 1575: Slaugelsé) er en meget gammel by.

I oldtiden lå der et hedensk kultsted, indtil Roskilde Biskop Svend Nordmand opførte en stenkirke omkring år 1000. Da Antvorskov Kloster kom til i midten af 1100-tallet, rejste syge langvejs fra til klosteret for at blive helbredt af munkene: Det satte yderligere gang i handelen. Blandt disse munke var Hellig Anders, som har fået en kilde, Hellig Anders' Kilde opkaldt efter sig.

I det 11. århundrede nævnes den som møntsted, idet man har mønter, der er prægede her under kongerne Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige, og under de to sidste kongers tid nævnes møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have fået sine første købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den toldfrihed overalt undtagen på Skanør marked. Den 8. juni 1321 stadfæstedes dens privilegier. Fra Valdemar Atterdags tid bliver efterretningerne om byen mere fyldige. Denne konge gav 13. april 1348 bekræftelse på dens privilegier og føjede nye til, blandt andet gav han dens borgere lige rettigheder med Roskildeborgere. Vel led byen meget under Den Sorte Død, der skal have bortrevet omtrent en fjerdedel af befolkningen, men at den på den tid har været anset som en ret betydelig by, viser det der afholdte Danehof 3. maj 1376, hvor dronning Margrethe lod sin søn Oluf kåre til Konge. De følgende regenter viste også byen deres bevågenhed. Således bekræftede Erik af Pommern i 1403 dens privilegier, Christoffer af Bayern tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Christian II, 1534 gav grev Christoffer nye.^[4] I 1500-tallet virkede teologen Hans Tausen som munk på klosteret, indtil han drog mod Wittenberg i Tyskland for at studere ved universitetet. Da han vendte hjem, var han overbevist lutheraner og holdt i 1525 den første lutheranske prædiken i klosterets kirke.

I 1882 blev et depotfund gjort i teglstensgulv i kælderen på en bygning i Smedegade ved Gammeltorv.^[5][6] Skatten er gemt efter 1372,skatten er gemt efter dette år.^[7][8] og det er det største fund af guld fra middelalderen i Danmark,^[9]

Efter Grevens Fejde og reformationen bekræftede Christian III dem i 1552 og Frederik II 1561. I det hele var det vel til gavn for byen, at den sidstnævnte konge så ofte opholdt sig på det nærliggende Antvorskov, om også det på den anden side har medført byrder for borgerne, når de skulle holde staldrum til 500 heste beredt under hoffets ophold der. Christian IV (1597) og Frederik III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.^[4]

Også hospitalet og kirkerne må være et vidnesbyrd om byens betydning i den senere middelalder. Foruden de to sognekirker og hospitalskirken havde den endnu to, nemlig Sankt Clemens Kirke (nævnt i et udateret brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har stået omtrent på den senere skoles plads, på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade.^[4] Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgår kongeligt brev om, at den "øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke", må nedtages til brug for sognekirken, præstegaarden, skolen og rådhuset.^[4] Vel omtales i slutningen af det 18. århundrede en lille kirke af bindingsværk, der stod på Frue Kirkeplads, men den har vist nok kun været et ligkapel. Hvornår latinskolen er oprettet, vides ikke; den går i alt fald tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. I Slagelse har der været et Sankt Knuds Gilde.^[10]

Landbruget må i middelalderen og langt op i den nyere tid siges at have været byens vigtigste næringsvej, men den har også fra gammel tid været en af Sjællands betydelige handelsstæder på grund af sit rige opland. Endnu ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", sige, at, skønt der ikke er indsejling til Slagelse, "forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde også tidligere så at sige sin egen havn, omtrent 1 mil vest for Byen ved Storebælt, nemlig Skibsholm havn, der vist har ligget ved udløbet af Tude å, og som måske allerede har været benyttet i middelalderen. Åen skal også tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.^[10]

I 1648 klagede Korsør over det afbræk, havnen gjorde den, og efter at denne by var bleven stabelstad i 1661, blev Skibsholm havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse måtte da søge Korsør havn. Fra den tid blev den overfløjet af Korsør: i 1672 havde Slagelse 1.832, i 1769 kun 1.289 indbyggere. Selvfølgelig har den også som de andre byer lidt meget ved hærgende ildebrande. I 1515 blev byskatten nedsat, fordi byen havde lidt stor skade ved ild, og lignende bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom brand 22. juni 1652 fortærede omtrent 100 gårde og huse, hvorfor byen fritoges for skat i 3 år, og senere forlængedes denne skattefrihed for 5 år; om nye ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket år der brændte 36 huse, 1740 brændte 44 gårde og huse samt rådhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 gårde og huse), og 1801 afbrændte atter en del af byen.^[10]

De berømte digtere og forfattere, B.S. Ingemann, Jens Baggesen og H.C. Andersen var elever på byens latinskole. Det var dog ingen succes for sidstnævnte, som gik på skolen 1822-26. Underviseren dr. S. Meisling gjorde tiden til en "plagelse" for unge Andersen.

Endnu omkring midten af 1800-tallet spillede det en rolle for byen, at den havde udskibningssteder med magasiner for udskibning af korn to steder ved Storebælt, ved Mullerup og Bisserup. Desuden havde byen angiveligt en stor oplandshandel med landbrugerne i omegnen.^[11]

Jernbanen (København)-Roskilde-Korsør kom til byen i 1856, men stationen blev anlagt lidt nord for byen; og i 1881 kom byparken Slagelse Lystanlæg. Egentlig stationsby blev Slagelse først i 1892 med flytningen af stationen ind til byen og opførelsen af den nuværende stationsbygning, tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe. I 1909 blev der bygget et elværk i byen, som i 1995 blev til Slagelse Musikhus.

I 1855 havde Slagelse: 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 8 brændevinsbrænderier (heraf 5 med dampkedel), 4 garverier og feldberederier, 1 jernstøberi, 1 maskinfabrik, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 vatfabrik.^[11] I 1869 havde Slagelse: 2 bogtrykkerier, 2 damp-ølbryggerier, 6 damp-brændevinsbrænderier, 4 garverier og feldberederier, 2 jernstøberier med maskinfabrikker, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 2 uldspinderier, 1 limkogeri, 1 nålefabrik.^[12] Ved århundredeskiftet havde Slagelse af fabrikker og industrielle anlæg: 1 træskofabrik i forbindelse med et savværk, 1 forgylderi og savværk med omtrent 70 arbejdere, 1 mindre forgylderi, 1 cikorietørreri, 1 andelssvineslagteri, 1 betydeligt tarmskraberi, der udfører tarme til pølsefabrikker i Hamborg, hvor virksomhedens ejere boede, 1 stort mekanisk hampgarn-spinderi, 1 dampbrændevinsbrænderi (oprettet 1775), 1 gødningsfabrik, 2 damp-ølbryggerier, hvoraf det ene, "Poulsbjærg", blev aktieselskab i 1896; 2 garverier; 2 jernstøberier og maskinværksteder, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 1 nålefabrik; 3 bogtrykkerier, flere møller, pottemagerier, uldspinderier med mere.^[13]

I Slagelse blev udgivet 3 aviser: "Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), "Slagelse-Posten" og "Slagelse Folkeblad".^[13]

Slagelses befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.011 i 1850, 4.747 i 1855, 4.931 i 1860, 5.468 i 1870, 6.076 i 1880, 6.816 i 1890, 8.958 i 1901, 9.768 i 1906 og 10.463 i 1911.^[14]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 629 levede af immateriel virksomhed, 2.936 af håndværk og industri, 1.449 af handel og omsætning, 2 af søfart, 251 af jordbrug, 63 af gartneri, mens 1.029 fordeltes på andre erhverv, 360 levede af deres midler, 90 nød almisse, og 7 var i fængsel.^[15] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.768, heraf ernærede 622 sig ved immateriel virksomhed, 417 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 5.118 ved håndværk og industri, 1.858 ved handel med mere, 704 ved samfærdsel, 492 var aftægtsfolk, 414 levede af offentlig understøttelse og 143 af anden eller uangiven virksomhed.^[16]

I mellemkrigstiden voksede Slagelses indbyggertal: i 1921 13.359, i 1925 13.804, i 1930 14.431, i 1935 15.538,^[17] i 1940 16.879 indbyggere.^[18] Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Gækkelund og Antvorskov i Sankt Peders Landsogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Slagelse.

Ved folketællingen i 1930 havde Slagelse 14.431 indbyggere, heraf ernærede 937 sig ved immateriel virksomhed, 6.084 ved håndværk og industri, 2.566 ved handel mm, 1.339 ved samfærdsel, 555 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.077 ved husgerning, 1.751 var ude af erhverv, og 122 havde ikke oplyst indkomstkilde.^[19]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Slagelse sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 18.073 indbyggere i købstaden, i 1950 19.184 indbyggere, i 1955 20.224 indbyggere, i 1960 20.562 indbyggere og i 1965 21.884 indbyggere. Forstadskommunen Sankt Peder Landsogn blev så udbygget, at den fra 1950 i sin helhed regnedes som forstad til Slagelse. I Slots Bjergby-Sludstrup Kommune voksede en ny forstad, Skælskørvejen, frem.

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Slagelse-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.^[21]

Efter kommunalreformen 2007 består den fusionerede Slagelse Kommune nu af 4 tidligere kommuner nemlig Skælskør, Korsør, Hashøj og den tidligere kommune omkring selve Slagelse by.

Slagelse ligger ved motorvejen E20 og er samtidig et østdansk jernbaneknudepunkt, dels mellem Odense og København, dels mellem byen selv og Tølløse på Nordvestsjælland. Byen ligger ca. 18 kilometer fra Korsør og Storebæltsbroen. Efter Kommunalreformen er kommunen kendetegnet ved en række større bycentre indenfor et område på nu 567 km2, som fungerer som primære service-, beskæftigelses- og handelscentre for regionen.

Sydøst for byen ligger Slagelseskovene, der er blandt de største skovarealer i Danmark.

Byen er præget af en række uddannelsesinstitutioner og skoler:

• Handelshøjskolecentret som er del af Syddansk Universitet
• Professionshøjskolen Absalons campus udbyder tre velfærdsuddannelser:
  • Sygeplejeske
  • Socialrådgiver^[22]
  • Pædagog
• Erhvervsakademi Sjælland (EASJ), nu benævnt Zealand Erhvervsakademi.
• Slagelse Gymnasium & HF
• Zealand Business College (ZBC) har en campus i Slagelse, som udbyder bl.a.:
  • EUX
  • HHX
  • HTX
• Flere kommunale folkeskoler
• En række private skoler på linje med folkeskolen

I byen er et egnsmuseum, Slagelse Museum, der udstiller forskellige genstande fra Slagelse og omegn.

Ca. 7 kilometer vest for byen ligger ringborgen Trellebrog fra vikingetiden. Museet på stedet blev for nylig overtaget af Nationalmuseet.

Sankt Mikkels Kirke blev opført i 1300-tallet og er en de ældste teglstenskirker i Danmark. Desuden findes Vor Frue Kirke, der er en katolsk kirke opført i 1930-1931.

Byen rummer én af kommuens tre biografer; Panorama.,^[23] der blev grundlagt i 2003.^[24]

Slagelse var i 1990'erne meget omtalt i medierne inden for især kvindehåndbold, ikke mindst pga. Slagelse DT da den karismatiske træner Anja Andersen stod i spidsen for holdet. Klubben vandt flere danmarksmesterskaber og sågar det europæiske klubmesterskab Champions League tre gange (2004-2005-2007). Efter Anja Andersen forlod klubben i 2008 har den taget sit gamle navn igen, Slagelse FH, og spiller nu (2010) i den næstbedste række, 1. division. Klubben har hjemmebane i Antvorskovhallen med plads til ca. 2300 tilskuere.

Et nyere tiltag inden for fodboldens verden var FC Vestsjælland, der fra 1. juli (2008) havde overtaget Slagelse B&Is eliteholdsplads i Danmarksturneringen indtil konkurs i december 2015. Hovedaktionær i projektet var Kurt Andersen.^[25] FC Vestsjælland nåede to sæsoner i Superligaen samt deltagelse i pokalfinalen 2014-15 inden nedrykning samme sæson.

• Bjørn Andersen - dansk atlet
• Ulrik Balling – tidligere fodboldspiller
• Hilmar Baunsgaard – Danmarks statsminister fra 2. februar 1968 til 11. oktober 1971
• Cecilie Frøkjær – journalist og tv-vært
• Troels Christensen – tidligere Venstre politiker og borgmester
• Villum Christensen – direktør og politiker for Liberal Alliance
• Kim Christiansen – politiker for Dansk Folkeparti
• Martin Kristjansen – letvægtsbokser
• Christian S. Nissen – tidligere generaldirektør i DR fra 1994 til 2004
• Julie Rademacher – forhenværende folketingsmedlem for Socialdemokraterne
• Ole Ritter – tidligere professionel cykelrytter
• Brian Sandberg – tidligere fremtrædende medlem af Hells Angels og Bandidos
• Michael Schøt – standupkomiker og tekstforfatter
• Kirsten Siggaard – sangerinde og skuespiller
• Simone – sangerinde
• Jacob Wilson – standupkomiker
• Irene Hesselberg - formand for lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd
• Janni Pedersen - journalist og tv-vært
• Martin Høgsted - standupkomiker og skuespiller
• Jesper D. Jensen (født 5. juli 1967) er en tidligere dansk bokser, der vandt europamesterskabet i fluevægt.

• Vichtis
• Kragerø
• Police
• Motala
• Dargun
• Mariehamn

Gamle billeder af byen

• 
  Nytorv o. 1910
• 
  Slagelse omkring 1900
• 
  Slagelse 2010

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slagelse
• Slagelse Kommune Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
• Slagelse Museum Arkiveret 19. december 2010 hos Wayback Machine
• Slagelses historie Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine
• Vikingeborgen Trelleborg
• Slagelse på Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie
• Slagelse byportal
• Slagelse turistinformation