Slørvinger

Slørvinger (Plecoptera)
Eusthenia sp.
Eusthenia sp.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenPlecoptera (Slørvinger)
Burmeister, 1839
Hjælp til læsning af taksobokse

Slørvinger (Plecoptera) er en orden af insekter med omkring 3.500 arter er beskrevet på verdensplan[1] men nye arter beskrives stadig. Slørvinger lever i rindende vand og findes over hele verden, undtagen Antarktis.[2] I Danmark er der fundet omkring 25 arter.

Navnet "Plecoptera" betyder bogstaveligt "flettede vinger", fra oldgræsk plekein (πλέκειν, "at flette") og pteryx (πτέρυξ, "vinge" ").[3] Dette refererer til den komplekse venation af deres to par vinger, som er klare og membranøse og folder sig fladt over ryggen. Slørvinger er generelt ikke stærke flyvere, og nogle arter er helt vingeløse.

Alle arter af slørvinger er intolerante over for vandforurening, og tilstedeværelsen af deres nymfer i et vandløb eller stille vand er normalt en indikator for god eller fremragende vandkvalitet.[4]

Evolutionær oprindelse

Slørvinger menes at være en af de mest primitive grupper af Neoptera, med nære slægtninge identificeret fra de geologiske perioder Carbon og Nedre Perm, mens ægte slørvinger kendes fra fossiler der er en smule yngre. Deres moderne mangfoldighed skyldes tilsyneladende diversifikation i mesozoikum.[5]

Plecoptera findes både på den sydlige og nordlige halvkugle. Arterne her er ret forskellige, men der er tegn på, at arter kan have krydset ækvator ved en række lejligheder, før populationerne igen blev geografisk isoleret.[5][6]

Beskrivelse

Nymfe af en slørvinge i familien Perlidae
Dinotoperla imago (voksen)
(Gripopterygidae: Dinotoperlinae)

Slørvinger har en enkel anatomi, med få specialiserede funktioner sammenlignet med andre insekter. De har simple munddele med tyggende (kindbakker) (mandibler), lange, antenner med flere segmenter, store sammensatte øjne og to eller tre punktøjne (ocelli). Benene er robuste, og ender hver i to kløer. Bagkroppen (abdomen er relativt blød og kan indeholde rester af nymfegællerne selv hos den voksne. Både nymfer og voksne har lange, parrede haletråde (cerci), der rager ud fra spidsen af deres bagkrop.[7]

Økologi

Nymferne (teknisk "najader") er akvatiske og lever i bundzonen af veliltede søer og vandløb. Nogle få arter fundet i New Zealand og nærliggende øer har terrestriske nymfer, men selv disse lever kun i meget fugtige miljøer. Nymferne minder fysisk om vingeløse voksne, men har ofte ydre gæller, som kan være til stede på næsten alle dele af kroppen. Nymfer kan erhverve ilt ved diffusion gennem exoskelettet eller gennem gæller placeret bag hovedet, på brystet (thorax) eller omkring anus.[8] På grund af nymfernes behov for godt iltet vand, er arten meget følsom over for vandforurening. Dette gør dem til vigtige indikatorer for vandkvalitet.[9] De fleste arter er planteædende som nymfer, der lever af nedsænkede blade og bentiske alger, men mange er jægere af andre vandlevende leddyr.[7]

Nogle få vingeløse arter blandt slørvinger, såsom "Lake Tahoe bentisk slørvinge" ("Capnia" lacustra eller Baikaloperla), er de eneste kendte insekter, måske med undtagelse af Halobates, der udelukkende er akvatiske fra fødsel til død.[10] Nogle vandtæger' (Nepomorpha) kan også leve hele deres liv i vand, men kan forlade vandet for at rejse.

Livscyklus

Hunnen kan lægge op til tusind æg. De tabes i vandet medens hun flyver, alternativt medens hun hænger på en sten eller en gren. Ægget er dækket af en klæbrig belægning, som gør det muligt for dem at klæbe til sten uden at blive revet væk af hurtigt rindende vand.[11] Det tager typisk to til tre uger for æggene at klækkes, men nogle arter gennemgår en dvaleperiode (diapause), hvor æggene forbliver i dvale gennem en tør sæson og klækkes først, når betingelser er passende.[7]

Insekterne forbliver i nymfestadiet i et til fire år, afhængig af arten, og gennemgår fra 12 til 36 hamskifter (ecdysis), før de kommer frem og bliver terrestriske som voksne.[12] Lige før de bliver voksne, vil nymferne forlade vandet, holde i en fast overflade og skifte ham en sidste gang.

De voksne overlever generelt kun i nogle få uger, og dukker kun op på bestemte tidspunkter af året, hvis ressourcerne er optimale. Nogle spiser slet ikke, men dem, der gør det, er planteædende.[7] Voksne er ikke stærke flyvere og holder sig generelt i nærheden af det vandmiljø, de er udklækket fra.[11]

Systematik

Traditionelt er slørvingerne blevet opdelt i to underorden'er, "Antarctoperlaria" (eller "Archiperlaria") og Arctoperlaria. Førstnævnte består dog blot af de to mest basale superfamilier af slørvinger, som ikke ser ud til at være hinandens nærmeste slægtninge. "Antarctoperlaria" betragtes således ikke som en naturlig gruppe (selv om det modsatte har været foreslået).[13]

Arctoperlaria er blevet opdelt i to infraordener, Euholognatha (eller Filipalpia) og Systellognatha (også kaldet Setipalpia eller Subulipalpia). Dette svarer til fylogeniske studier baseret på sammenligning af DNA sekvenser[14] med én undtagelse: Scopuridae skal betragtes som en basal familie i Arctoperlaria, der ikke kan tildeles nogen af infraordenerne. Alternativt bliver Scopuridae placeret i en urangeret klade "Holognatha" sammen med Euholognatha (betyder nogenlunde "avanceret Holognatha"), men Scopuridae forekommer ikke væsentligt tættere på Euholognatha end på Systellognatha.

Voksen slørvinge i familien Taeniopterygidae (Euholognatha)
Voksen slørvinge i familien Perlidae (Systellognatha)

Basale slægter ("Antarctoperlaria")

  • Overfamilie Eusthenioidea
    • Familie Diamphipnoidae
    • Familie Eustheniidae
  • Overfamilie Leptoperloidea
    • Familie Austroperlidae
    • Familie Gripopterygidae

Underordnet Arctoperlaria

  • Basal familie Scopuridae
  • Infraorden Euholognatha
    • Familie Capniidae (ca. 300 arter) (én art i Danmark)
      • Zwicknia bifrons (Isslørvinge) er relativt sjælden i Danmark.[15]
    • Familie Leuctridae (390+ arter) (fire arter i Danmark)
      • Leuctra digitata er relativt sjælden i Danmark.[16]
      • Leuctra fusca er almindelig i Danmark.[17]
      • Leuctra hippopus er almindelig i Danmark.[18]
      • Leuctra nigra er relativt sjælden i Danmark.[19]
    • Familie Nemouridae (over 700 arter) (ni arter i Danmark)
      • Amphinemura standfussi er almindelig i Danmark.[20]
      • Amphinemura sulcicollis er relativt sjælden i Danmark.[21]
      • Nemoura avicularis er almindelig i Danmark.[22]
      • Nemoura cinerea er almindelig i Danmark.[23]
      • Nemoura dubitans er sjælden i Danmark.[24]
      • Nemoura flexuosa er almindelig i Danmark.[25]
      • Nemurella pictetii er relativt sjælden i Danmark.[26]
      • Protonemura hrabei er sjælden i Danmark.[27]
      • Protonemura meyeri er relativt sjælden i Danmark.[28]
    • Familie Notonemouridae
    • Familie Taeniopterygidae (ca. 110 arter) (tre arter i Danmark)
      • Brachyptera braueri er sjælden i Danmark.[29]
      • Brachyptera risi kan findes hist og her i Danmark.[30]
      • Taeniopteryx nebulosa er relativt sjælden i Danmark.[31]
  • Infraorden Systellognatha
    • Familie Chloroperlidae (over 180 arter) (to arter i Danmark)
      • Isoptena serricornis er sjælden i Danmark.[32]
      • Siphonoperla burmeisteri er sjælden i Danmark.[33]
    • Familie Perlidae (ca. 400 arter) (én art i Danmark)
      • Dinocras cephalotes er forsvundet fra Danmark.[34]
      • Dinocras megacephala er sjælden i Danmark.[35]
    • Familie Perlodidae (350+ arter) (tre arter i Danmark)
      • Isogenus nubecula er forsvundet fra Danmark.[36]
      • Isoperla difformis er relativt sjælden i Danmark.[37]
      • Isoperla grammatica (Gul Slørvinge) er almindelig i Danmark.[38]
      • Perlodes dispar er forsvundet fra Danmark.[39]
      • Perlodes microcephalus (Stor Slørvinge) er relativt sjælden i Danmark.[40]
    • Familie Peltoperlidae (ca. 68 arter)
    • Familie Styloperlidae (ca. 10 arter)
    • Familie Pteronarcyidae (ca. 12 arter)

Referencer

  1. ^ Romolo Fochetti & José Manuel Tierno de Figueroa (2008) [Originally published in Hydrobiologia Vol. 595 in 2008]. "Global diversity of stoneflies (Plecoptera; Insecta) in freshwater". I E. V. Balian; C. Lévêque; H. Segers & K. Martens (red.). Freshwater Animal Diversity Assessment. Developments in Hydrobiology. Vol. 198. s. 365-377. doi:10.1007/978-1-4020-8259-7_39. ISBN 978-1-4020-8258-0.
  2. ^ Brittain, 1987
  3. ^ S. C. Woodhouse (1910). English-Greek Dictionary - a Vocabulary of the Attic Language. London: George Routledge & Sons.
  4. ^ Nelson, Riley. "Clean water has bugs in it, says BYU Biology Professor Riley Nelson". Arkiveret fra originalen 6. september 2015. Hentet 16. maj 2013.
  5. ^ a b Peter Zwick (2000). "Phylogenetic system and zoogeography of the Plecoptera". Annual Review of Entomology. 45: 709-746. doi:10.1146/annurev.ento.45.1.709. PMID 10761594.
  6. ^ H. B. N. Hynes (1993). Adults and Nymphs of British Stoneflies. Freshwater Biological Association. ISBN 978-0-900386-28-2.
  7. ^ a b c d Hoell, H.V.; Doyen, J.T. & Purcell, A.H. (1998). Introduction to Insect Biology and Diversity (2nd udgave). Oxford University Press. s. 383–386. ISBN 978-0-19-510033-4.
  8. ^ "ENT 425 | General Entomology | Resource Library | Compendium [plecoptera]". www.cals.ncsu.edu. Hentet 2016-02-23.
  9. ^ "Plecoptera - Stoneflies -- Discover Life". www.discoverlife.org. Hentet 2016-02-23.
  10. ^ E. M. Holst (2000). "Lake Tahoe benthic stonefly (Capnia lacustra)" (PDF). I D. D. Murhy; C. M. Knopp (red.). Lake Tahoe Watershed Assessment (PDF). United States Department of Agriculture. s. O–118 – O–120.
  11. ^ a b "ENT 425 | General Entomology | Resource Library | Compendium [plecoptera]". www.cals.ncsu.edu. Hentet 2016-04-12.
  12. ^ [http: //bugguide.net/node/view/76 "Bestil Plecoptera - Stoneflies - BugGuide.Net"]. bugguide.net. Hentet 2016-04-12. {{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)
  13. ^ C. Riley Nelson (1. januar 1996). "Plecoptera. Stoneflies". Tree of Life Web Project. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 31. juli 2008.
  14. ^ Ding, Shuangmei; Li, Weihai; Wang, Ying; Cameron, Stephen L.; Murányi, Dávid; Yang, Ding (juni 2019). "The phylogeny and evolutionary timescale of stoneflies (Insecta: Plecoptera) inferred from mitochondrial genomes". Molecular Phylogenetics and Evolution. 135: 123-135. doi:10.1016/j.ympev.2019.03.005. ISSN 1055-7903. PMID 30876966. S2CID 80621609.
  15. ^ Isslørvinge. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  16. ^ Leuctra digitata. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  17. ^ Leuctra fusca. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  18. ^ Leuctra hippopus. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  19. ^ Leuctra nigra. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  20. ^ Amphinemura standfussi. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  21. ^ Amphinemura sulcicollis. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  22. ^ Nemoura avicularis. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  23. ^ Nemoura cinerea. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  24. ^ Nemoura dubitans. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  25. ^ Nemoura flexuosa. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  26. ^ Nemurella pictetii. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  27. ^ Protonemura hrabei. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  28. ^ Protonemura meyeri. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  29. ^ Brachyptera braueri. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  30. ^ Brachyptera risi. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  31. ^ Taeniopteryx nebulosa. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  32. ^ Isoptena serricornis. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  33. ^ Siphonoperla burmeisteri. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  34. ^ Dinocras cephalotes. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  35. ^ Dinocras megacephala. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  36. ^ Isogenus nubecula. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  37. ^ Isoperla difformis. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  38. ^ Gul Slørvinge. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  39. ^ Perlodes dispar. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.
  40. ^ Stor Slørvinge. naturbasen.dk, Hentet 15. marts 2024.

Medier brugt på denne side

Eusthenia sp.jpg
Forfatter/Opretter: JJ Harrison (https://www.jjharrison.com.au/), Licens: CC BY-SA 3.0

Eusthenia sp. (possibly E. costalis), Marriott Falls Track, Mt Field National Park, Tasmania, Australia
Camera data

  • Camera Canon EOS 400D
  • Lens Tamron EF 180mm f3.5 1:1 Macro
  • Flash Umbrella Right
  • Focal length 180 mm
  • Aperture f/11
  • Exposure time 1/200 s
  • Sensivity ISO 400
SteinfliegenLarve2.JPG
Forfatter/Opretter: böhringer friedrich, Licens: CC BY-SA 2.5
Steinfliegenlarve
Plecoptera-taeniopterygidae.gif
Plecoptera - Taeniopterygidae sp.
Plecoptera-perlidae1-sp.png
Plecoptera - Perlidae sp.
Stonefly - dinotoperla.jpg
Forfatter/Opretter:


fir0002
flagstaffotos [at] gmail.com
Canon 20D + Sigma 150mm f/2.8 + Canon MT 24-EX
, Licens: GFDL 1.2
Stonefly in the genus Dinotoperla. Taken in Swifts Creek, Victoria in November 2007