Slægten Hvides ejendomme

Ruinerne af Absalons borg med et bevaret parti af kridtstensringmuren i venstre side af billedet.

Om Skjalm Hvides godsbesiddelser ved vi intet direkte. Der er derimod to lokaliteter, hvor flere grene af slægten har haft andele af jorden, og som derfor må formodes at stamme fra Skjalm. Den ene er Jørlunde i Nordøstsjælland, den anden Haverup Ore ved Sorø.

Derudover ejede slægtens grene så meget gods i Alsted Herred, at man må regne med et fælles udgangspunkt, der rækker ud over Haverup Ore. Blandt andet må Fjenneslev, hvor Skjalm blev begravet, formodentlig have været stamgods. Lokaliseringen af Jørlunde som stamgods sandsynliggør måske, at dele af det omfattende gods, som Ebbe-linjen senere ses at eje i Nordøstsjælland, også har været stamgods.

Slægten ejede gennem tiden gods i de fleste af de sjællandske herreder. Bedst kendt er de nævnte store godsmængder i Alsted og de tilstødende herreder samt i Nordsjælland. Det var så også her de to klostre, slægten især var velyndere for, Sorø og Esrum, lå. Mens alle grene af slægten er repræsenteret på Midtsjælland, er det især Ebbe-linjen, der ejer gods i Nordøstsjælland. På Stevns kendes ligeledes en del Hvidegods. Det er som nævnt Ingerd af Regensteins fra 1250'erne, desuden ligger her også under Niels Ranes efterkommere i 14. århundrede. Det sidstnævnte er formentlig indgiftet gods fra midten af 13. århundrede.

Absalon ejede meget store ejendomme rundt om det nuværende Holbæk. Om hans ligeledes omfattende gods rundt om København var en gave fra kong Valdemar I den Store, som han kun beholdt kort tid, for det bortskænkedes, eller om det havde været Hvidegods allerede før bygningen af Københavns borg, er vanskeligt at afgøre.

Slægten havde også en del gods i Ars og Løve herred på det vestlige Sjælland, til hvilket område Esbern Snare er knyttet via bygningen af Kalundborg samt via en del overlevering og sagn om Sæby, Tissøområdet og Kalundborg. Langt den overvejende del af det lidt, der kendes til slægtens gods i Jylland, stammer fra den indgiftede Vagn, gift med Skjalm Hvides datterdatter. Godset kendes gennem hans sønner, især Århusbispen Peder. Der er især tale om gods nær Århus og Djursland, men også på Rømø. Ellers kendes der ikke Hvidegods af nogen betydning før med den indgiftede Stig Andersen efterkommeres gods på Djursland (anden halvdel af 14. århundrede).

Porthus ved Wedellsborg

På Lolland og Falster er der intet eller næsten intet kendt Hvidegods. På Bornholm sad i anden halv del af 13. århundrede Andreas Erlandsen og hans søn Andreas som herre på hele eller dele af øen på ærkebispens veje. I hvilken grad, der hørte gods til embedet, kan ikke afgøres. Senere var det daværende Rønne herred i drosten Uffe Nielsens og dennes sønners besiddelse, indtil det blev solgt i første halvdel af 14. århundrede. Der kendes næsten intet Hvidegods på Fyn. I det sydøstlige Skåne kendes en del spredt gods tilhørende slægten, især efterkommere af Sune Ebbesen.