Skuldelev 2

Skuldelev 2.
Skuldelev 2 fakta
Materialeeg
Længde29,4 meter
Bredde3,8 meter
Højde midtskibs1,8 meter
Højde over stævne5,2 meter
Mastelængde14 meter
Dybgangca. 1 meter
Vægtca. 10 ton
Lasteevneca. 15 ton
Sejlareal112
Antal årer60
Besætning60-70 mand
Anslået gennemsnitsfart for sejlca. 5 knob
Anslået topfart for sejlca. 14 knob
Anslået fart for årer3 knob
Datering1042 eller lidt efter
ByggestedOmrådet ved Dublin i Irland
Bevaretca. 25 %
RekonstruktionerHavhingsten fra Glendalough

Skuldelev 2 er det andet skib, der blev fundet ved Skuldelevspærringen i Roskilde Fjord 1962.

Skuldelev 2 er en krigsmaskine, bygget til høj fart og transport af mange krigere. Med en besætning på 65-70 mand har det hørt til de stormandsskibe, der prises i skjaldekvad og sagaer.

Det var til 1996 det længste vikingeskib, som var fundet, selv om man i den tidlige fase kun turde gætte på længden. Faktisk var det så langt, at man troede, at agterenden var et skib for sig selv, og det fik arbejdsnavnet Skuldelev 4, hvorfor Skuldelev 2 også bliver kaldt Skuldelev 2-4.

Ved udgravningen af Vikingeskibsmuseets museumshavn i 1996 fandt man ni skibe fra vikingetid og tidlig middelalder, heriblandt Roskilde 6, som viste sig at være mere end 36 m og mindst seks meter længere end Skuldelev 2.

Mere indgående studier førte senere til en rimeligt sandsynlig fastlæggelse af længden til 29,6 meter.

Konstruktion:

Analyser af tømmerets årringsmønster viser, at langskibet er bygget af egetræ i Dublinområdet omkring år 1042. Vikingerne kom til Irland i 800-tallet og etablerede flere befæstede baser langs den irske kyst. Baserne udviklede sig til byer, som i dag hører til blandt Irlands største. Her levede vikingerne som købmænd, lejesoldater og skibsbyggere. Skibets lange og smalle form samt enorme sejl gav et stort fartpotentiale. Og med 60 årer havde skibet fremdrift selv uden vind. [1]


Rekonstruktion:

På vikingeskibsværftet ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde blev der 2000-04 bygget en rekonstruktion af Skuldelev 2. Skibet blev søsat den 4. september 2004 og blev døbt "Havhingsten fra Glendalough" af dronning Margrethe II.[2]

Indgående dendrokronologiske studier af kølsvinet fra Skuldelev 2 har afsløret, at egetræet er fældet ved Dublin i Irland i forsommeren 1042. Skibet er repareret gentagne gange med træ fra området omkring det Irske Hav, inden det endte sine dage som et udslidt vikingeskib og blev sænket i Roskilde Fjord ud for Skuldelev i 1070-erne.

De første vragstykker af Skuldelevskibene blev fundet af Roskilde Undersøiske Forskningsgruppe ledet af mag.art. Åge Skjelborg 30. august 1956. Han har skrevet bogen Vand under neglene om fundet. I sommeren 1962 blev Skuldelevskibene udgravet.

I 2007 gennemførte Havhingsten fra Glendalough en forsøgsrejse fra Roskilde, nord om Skotland til Dublin og hjem igen året efter, denne gang syd om England.

I juni 2013 åbnede vandreudstillingen "VIKING" på Nationalmuseet i København, hvor rekonstruktionen af skibet for første gang blev vist. De bevarede dele af skibet blev monteret på et 37 m langt stålskelet som en del af udstillingen. Udstillingen blev fra Nationalmuseet sendt til British Museum i London og så til Museum für Vor und Frühgeschichte i Berlin. Konserveringen af det arkæologiske træmateriale er foretaget af Nationalmuseet i København i en langsom proces med en vandopløselig og stabil voks, PEG-2000, og derefter frysetørring. Arbejdet har været ledet af konservator Kristiane Strætkvern.

Skuldelev 2 rekonstruktionen Havhingsten fra Glendalough


Referencer

  1. ^ De fem vikingeskibe: Vikingeskibsmuseet i Roskilde
  2. ^ De fem rekonstruktioner: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie

Koordinater: 55°48′03.6″N 12°03′30.2″Ø / 55.801000°N 12.058389°Ø / 55.801000; 12.058389

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Reconstructed Viking longship Havhingsten fra Glendalough under constructionshowing part of the inside.jpg
The reconstructed longship "Skuldelev 2" named "Havhingsten fra Glendalough" under construction at the shipyard in Roskilde in Denmark. Photo shows part of the inside of the ship.
Guldhorn worm.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Sea Stallion - infomatique.jpg
Forfatter/Opretter: William Murphy from Dublin, Ireland, Licens: CC BY-SA 2.0
Havhingsten fra Glendalough ("Sea Stallion from Glendalough") is a Danish reconstruction of Skuldelev 2, one of the Skuldelev ships. The original ship was built around 1042 near Dublin. The original ship was built with oak from Glendalough, Wicklow, Ireland, hence the ship's name. The reconstruction was built at the shipyard of the Viking Ship Museum in Roskilde from 2000 to 2004. Havhingsten fra Glendalough is a reconstruction of the longest viking longship that currently is found. It is used for research. A return journey to Dublin took place over the Summer of 2007. The ship left Roskilde Harbour on July 1 and arrived in Dublin on August 14. She is on display in Collins Barracks, the Decorative Arts & History building of the National Museum of Ireland from 17 August 2007 until her return voyage to Denmark in Summer 2008. We are now uploading HR (5616 X 3744) versions of some of our photographs.
Reconstructed Viking longship Havhingsten fra Glendalough under construction showing part of the inside2.jpg
The reconstructed longship "Skuldelev 2" named "Havhingsten fra Glendalough" under construction at the shipyard in Roskilde in Denmark. Photo shows part of the inside of the ship.
Skuldelev II.jpg
Forfatter/Opretter: Casiopeia, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Skuldelev II: Ein wikingerzeitliches Kriegsschiff, das im Roskilde-Fjord in der Nähe von Skuldelev gefunden wurde.