Skrumpelever

Levercirrose Klassifikation
Patient med ascites pga. fremskreden levercirrose
Information
Navn	Levercirrose
Medicinsk fagområde	gastroenterologi, Hepatologi
Genetisk association	C6orf10, BTNL2
SKS	DK70.3, DK71.7, DK74
ICD-10	K70.3, K71.7, K74
ICD-9	571
DiseasesDB	2729
MedlinePlus	000255
ICD-9-CM	571.5
Patientplus	cirrhosis-pro
MeSH	D008103
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Skrumpelever eller levercirrose^[1] (lægelatin: cirrhosis hepatis af gr. cirrhosis, ujævn og hepar, lever) er en følge af en kronisk leversygdom hvorved væv i leveren er erstattet af arvæv og knuder, der gør at leveren gradvist holder op med at virke. Årsagen til skrumpelever er oftest alkoholisme eller Hepatitis C, men der er også andre mulige årsager.

Skrumpelever er egentlig en misvisende betegnelse, da leveren vokser i størrelse. Det skyldes tilvækst af fedtvæv, mens det funktionelle væv i leveren svinder ind. Det er årsagen til betegnelsen.

Levercirrose er kendetegnet ved tilstedeværelsen af et eller flere cirrosestigmata:

• Spider nævi – små, fremtrædende blodårer, typisk på ryg og bryst/mave.
• Palmar erythem – en rødme, der er begrænset til patientens håndflader.
• Laklæber og icterisk cirrose-teint – patientens læber bliver skinnende at se på, næsten lakerede. Især ansigtshuden får et gulligt skær.
• Splenomegali – forstørrelse af milten. Skyldes portal hypertension.
• Ascites – moderate til store væskeansamlinger i bughulen, der udspiler den.
• Dyskrinitet – forrykkelse af kroppens hormonbalance. Mænd kan opleve testesatrofi, hvor testiklerne skrumper ind, eller de kan udvikle bryster (gynækomasti).
• Caput medusae – en synlig forstørrelse af blodårerne omkring navlen.
• Nedsat kropsbehåring.

Ascites (væskesamling i bughulen) er den mest almindelige komplikation i forbindelse med skrumpelever og kan give dårlig livskvalitet og øget risiko for infektioner. Andre potentielt livstruende komplikationer er leverkoma (der er den komplikation til skrumpelever, der i størst grad medfører forringelse af patientens livskvalitet^[2]) og blødning fra spiserøret. En skrumpelever kan ikke blive normal igen, og behandling af skrumpelever fokuserer derfor på at forhindre, at leveren bliver dårligere samt behandling af følgesygdomme. Ved meget fremskredent stadium af skrumpelever er levertransplantation eneste mulighed.

Hos nogle patienter er symptomerne så tydelige, at man ikke er i tvivl om at det er cirrose. Men diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved at tage en vævsprøve fra leveren, som undersøges i mikroskop.

Ved histologisk undersøgelse af biopsipræparatet ses der karakteristiske forandringer i forskellige stadier af sygdomsforløbet. Før der udvikles egentlig cirrose, vil der som regel være en fase med steatose (fedtlever). Ved Steatose ses der store fedtdråber i parenkymcellernes cytoplasma. I nogle celler vil fedtdråberne fylde så meget, at cellen brister. Hvorved fedtet ligger sig som klumper mellem cellerne og tiltrækker makrofager, som lægger sig rundt om klumpen.

Ved cirrose vil der, udover steatose, også ses inflammation og fibrose af lobuli. Fibrosen starter i parenkymcellerne inde omkring den centrale vene i lubolus og stråler ud mod portalrummene. Fibrosen vil sent i sygdomsforløbet have udviklet sig til knuder af arvæv ^[3]. 

10-års dødeligheden anslås til 34-66%, afhængigt af årsagen til cirrhosen; hvoraf alkoholisk cirrhose har en værre prognose end fx cirrhose forårsaget af leverbetændelse eller galdevejssygdom ^[4].

Hos alkoholikere med levercirrhose har alkoholafvænning vist sig at forbedre prognosen væsentligt, uanset hvor svær sygdommen er. Ved total afholdenhed eller reduktion til ca. 1 genstand alkohol dagligt var risikoen for at dø inden for fem år 3.1 gange mindre (CI95% 1.5-6.4, P=0.002) ^[5].

Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.