Skovsalat
Skovsalat | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Mycelis (Skovsalat) |
Art | M. muralis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Mycelis muralis (L.) Dumort. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skovsalat (Mycelis muralis) er en flerårig plante i kurvblomst-familien. Den har som regel fem gule blomster i kurvene. Arten vokser i skove og er den eneste i slægten Mycelis.
Beskrivelse
Skovsalat er en 40-100 centimeter høj, glat urt med mælkesaft og lyreformede, stilkede rosetblade. Stængelbladene er fjersnitdelte med et stort trekantet-hjerteformet endeafsnit og mindre sideflige. De gule blomster sidder i en stor top. Der er som regel 5 blomster med ægte tungeformede kroner i hver kurv, der har kurvsvøbblade i to kranse og er cirka 1 centimeter i diameter. Frugtens næb er 1 millimter langt og den hvide fnok er fjerformet.
Udbredelse
Arten er udbredt i Europa, Nordafrika og Sydvestasien.
I Danmark er Skovsalat almindelig i skove. Den blomstrer i juli og august.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Mycelis muralis (L.) Dumort., syn. Cicerbita muralis (L.) Wallr., Lactuca muralis (L.) Gaertn.
- Original Description
- Skogssallat, Lactuca muralis (L.) Fres.