Skovlandbrug

Skovlandbrug er en type jordbrug, hvor træer eller buske vokser omkring eller blandt afgrøder eller græsgange med dyrehold.^[1] Diversificeringen af landbrugssystemet igangsætter en mere naturlig cyklus, som minder mere om den der findes i naturlige økosystemer og starter en kæde af begivenheder, der forbedrer funktionaliteten og bæredygtigheden i landbrugssystemet. Træer kan også producerer en række brugbare produkter som frugt, nødder, medicin, træ osv.

Den bevidste kombination af ekstensivt landbrug og skovbrug har mange fordele, som langt større udbytte fra afgrøder, bedre indkomst fra flere kilder, større biodiversitet, bedre jordstruktur og sundhed samt carbonindfangning.^[2][3] Et studie fra University of Reading fra 2020 konkluderede at antallet af bestøvende insekter som bier, svirrefluer og lignende er dobbelt så højt i skovlandbrug, som i konventionelt landbrug.^[4]

Metoden er udbredt i områder, hvor det ellers kan være vanskeligt at have traditionelt/konventionelt landbrug, men giver mulighed for at have husdyr som bl.a. grise, geder, får eller køer, der græsser på arealer, hvor der samtidig dyrkes træer. Skovlandbrug er særligt udbytterigt i troperne, særligt i småbrug i Subsaharisk Afrika,^[5] og har fundet anvendelse i Europa og USA.^[6][7] I Spanien og Portugal findes såkaldte dehesaområder med græsning og træer. Skovlandbrug er ikke udbredt i Danmark.^[3][8]

Skovlandbrug deler principper med blandet landbrug,^[a] men kan også involvere mere komplekse skovlandbrug med hundredvis af arter. Skovlandbrug kan også bruge kvælstoffikserende planter som bælgfrugter til at regenerere nitrogenbalancen. Disse planter kan blive plantet enten simultant eller løbende.

Fodnoter

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skovlandbrug

v d r Landbrug Dyrkningssystem Alsædebrug Græsmarksbrug Tovangsbrug Trevangsbrug Firevangsbrug Femvangsbrug Lillebæltsystemet Kobbelbrug Skovlandbrug Besiddelsesforholdet Fæste Arvefæste Selveje Ejendomsenheder Avlsgård Husmandssted Bolsted Bondegård Firlænget gård Herregård Kongsgård Landsted Proprietærgård Saksergård Sædegård Præstegård Udflyttergård Ødegård Bebyggelsesforhold Enestegårde i Danmark Landsby Landsbyer i Danmark Lade Lo (landbrug) Silo Stald Godser Hovedgård Ladegård Grangie Stamhus Baroni Grevskab Fideikommis Afgrøder Boghvede Byg Havre Hvede Rug Raps Sennep Ært Husdyr Får Ged Gæs Høns Kvæg Heste Tamsvin Redskaber Ard Harve Hakke Hjulplov Plov Svingplov Rive Tromle Plejl Traktor Høvender Aflæsservogn Malkemaskine Mejetærsker Selvbinder Snitter (høstmaskine) Tærskemaskine Tærskeværk Landbrugshistorie Den neolitiske revolution Frugtbare halvmåne Digevoldingsagre Højryggede agre Britiske landbrugsrevolution Demat Pisel Dansk landbohistorie Adel Boelsmand Bonde Husmand Indsidder Aftægt Arvefæste Fæstebonde Fæstebrev Førlov Indfæstning Hoveri Landgilde Landsbyfællesskabet Tiende Vornedskab Stavnsbåndet Hollænderi Studehandel Rytterdistrikt Rytterskole Kartoffeltyskere Landboreformerne Den Lille Landbokommission Den Store Landbokommission Udskiftningen Andelsbevægelsen i Danmark Statshusmandsbrug Lensafløsningen Jordlovene af 4.10.1919 Statens Jordlovsudvalg Statens Planteavlsudvalg Færøsk landbrug Afledte begreber Ager Bol Bonitet Brak Dybdepløjning Engvanding Foderenhed Fodermester Fold Fold (afkast) Forte (område) Frøbank Gadekær Hartkorn Kvægpest Læhegn Mageskifte Majorat Malkepige Mergling Misvækst Mund- og klovsyge Oldermand Smør Sagefald Stutteri Tægt Tærskning Tønde land Vang Ævred Ås Se også: