Skopun
Skopun dansk: Skopen) er den nordligste bygd på Sandoy, en af Færøernes større øer. Skopun ligger i Skopunar kommuna, og er den eneste bygd i kommunen. 1. januar 2009 boede der 504 personer i Skopun, mod 608 i 1985. Skopun er den eneste bebyggelse i Skopunar kommuna. Bygden har en filetfabrik, og en lakseavlsstation, der forbedrer de laksestammer, der benyttes i de færøske havbrug.
Den gamle bilfærge i Skopun forbandt bygden direkte med Tórshavn, men siden 1991 har forbindelsen gået til færgehavnen Gamlarætt på Streymoys vestkyst. Fra 2001 har færgen Teistin besejlet ruten.
Skopun blev grundlagt 1833, men stedet var også beboet allerede i middelalderen. Traditionelt har indbyggerne i Skopun været sømænd.
Historie
- 1833 anviser amtmand Frederik Ferdinand Tillisch, en mand fra Hestur den nødvendige plads til opdyrkning og bosted. Pladsen er Skopun, som regner sin grundlæggelse fra denne dag. Stedet har også været bebygget beboet allerede i middelalderen, ligesom det altid har tjent som anløbsplads, når der skulle roes mellem Sandoy og Streymoy.
- 1897 indvies kirken, der bygges af træ fra den gamle kirke i Vestmanna.
- 1902 får menigheden i Skopun afslag på en ansøgning om tilladelse til at benytte færøsk som kirkesprog.
- 1918 er den første vejforbindelsen mellem Skopun og Sandur færdigbygget. Den kun 2,5 m brede vej er Færøernes første vej mellem to bygder.
- 1926 indvies havnen i Skopun. Den er senere blevet udvidet flere gange på grund af de vanskelige indsejlingsforhold.
- 1968 får bygden en filetfabrik.
- 1981 udvides havnen med et havnebassin.
Eksterne henvisnlngerr
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kommunens hjemmeside Arkiveret 9. januar 2011 hos Wayback Machine
- Skopun faroeislands.dk
Koordinater: 61°54′45″N 6°52′19″V / 61.91250°N 6.87194°V
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Tnielsen1984, Licens: CC BY-SA 4.0
Billede af Skopun havn
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Porkeri (Contact at the Danish Wikipedia), Licens: CC BY-SA 3.0
Harbour of Skopun, Sandoy, Faroe Islands