Skanderbeg
| Gjergj Kastrioti | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 6. maj 1405  Krujë, Albanien |
| Død | 17. januar 1468 (62 år) Lezhë, Albanien |
| Dødsårsag | Malaria |
| Gravsted | Lezhë |
| Far | Gjon Kastrioti |
| Mor | Voisava Tripalda |
| Ægtefælle | Donika Kastrioti |
| Barn | Giovanni Castriota Granai |
| Familie | Irene Kastriota Skanderbeg (oldedatter) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Enderûn skolen |
| Beskæftigelse | Militær befalingshavende, aristokrat, statsmand |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gjergj Kastrioti Skanderbeg (født 6. maj 1405 i Fyrstendømmet Kastrioti, død 17. januar 1468 Lezhë i Republikken Venedig (nuværende Albanien)) opfattes som Albaniens nationalhelt, fordi han holdt osmannerne stangen til sin død. Efter hans død indgik Albanien i det Osmanniske Rige.
Gjergj Kastrioti far var en albansk fyrste, der blev vasal for den osmanniske sultan Murad 2., da en tyrkisk hær i år 1423 trængte ind i Epeiros. Ghergj - albansk for græsk Georgios, dansk Georg eller Jørgen - blev taget som gidsel sammen med 3 brødre. Han fik sit tyrkiske navn Skanderbeg, som betyder "fyrst Aleksander", og blev opdraget i den islamiske tro. Skanderbeg selv gjorde militær tjeneste for sultanen, trods mordet på hans brødre, men da ungarerne trængte frem i år 1443, flygtede han sammen med omkring 300 albanere. Han konverterede til kristendommen, samlede en hær, som trængte tyrkerne tilbage, og ved en fred i år 1461 stod han som Albaniens herre. Han samlede Albanien til en national enhed og gjorde det til en kristen stat.[1]
Skanderbegs navn var Gjergj Kastrioti, eller som i nogle dansk tekster Georg Kastriota. Kastrioti stammer fra latin: castrum via græsk: κάστρο (kástro).[2][3] Ifølge den albanske historiker Fan Noli er Kastrioti afledt af stednavnet Kastriot i det nordøstlige Albanien.[4]
Skanderbeg eller Iskenderbeg (dansk: ~ fyrst Alexander) var hans osmanniske titel. Skanderbeg (eller Skenderbeu) er en sammensætning af det græske Alexander (albansk: ~ Skender) samt det tyrkisk: bey.
Kruja
Skanderbegs hovedsæde var familieborgen i Kruja, hvor der i dag er et Skanderbeg-museum.
Vasal af kongen af Napoli
Skanderbeg blev vasal af kongen af Napoli (først Alfons 5. af Aragonien, senere hans søn Ferdinand 1. af Neapel), fik støtte fra ham i Albanien og hjalp til gengæld ham i det sydlige Italien.
Pavens planer for et korstog med indmarch i Albanien
Skanderbeg fik pave Pius 2.s støtte til et korstog mod sultanen. Men da paven døde, blev korstoget opgivet.
Marin Barletis biografi
Skanderbeg er biograferet omkring år 1500 af Marin Barleti (latin: Marinus Barletius), en munk der formentlig stammede fra en albansk familie.
Barletis biografi har dannet grundlag for adskillige biografiske beretninger, bl.a. Ludvig Holbergs fra 1739, men formentlig også for en tysk beretning der blev oversat til dansk i 1709. Denne udgave findes på Det Kongelige Bibliotek.
Barletis beretning er analyseret af den klassiske filolog Minna Skafte Jensen.
Galleri
Ældst kendte billede af Skanderbeg (1477).
Skanderbeg statue i Tirana.
Skanderbegs buste på Skanderbeg-museet.
Fæstningen i Kruja med Skanderbeg-museet til højre.
Skanderbeg-museum i Krujë.
Skanderbegs mausoleum i Lezhë.
Se også
Referencer
- ^ Georg Kastriota i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), forfattet af Johannes Østrup
- ^ Michaelides, Constantine E. (30. november 2003). The Aegean crucible: tracing vernacular architecture in post-Byzantine centuries. Delos Press. s. 118. ISBN 978-0-9729723-0-7. Hentet 24. marts 2012.
- ^ von Thallóczy, Ludwig (1916), Illyrisch-albanische Forschungen (tysk), Konstantin Jireček; Milan von Šufflay; Theodor A Ippen; Ernst C Sedlmayr, München und Leipzig: Verlag von Düncker & Humblot, s. 80, OCLC 10224971,
Kastriot, die einen griechischen Namen führten, "Stadtbürger", kastriotis von kastron, Stadt (aus lat. castrum; polis war nur Konstantinopel allein).
- ^ Noli, Fan S. (1947), George Castrioti Scanderbeg (1405–1468), International Universities Press, s. 19, OCLC 732882
Eksterne henvisninger
- Gjergj Kastrioti Skanderbeg Bjørn Andersen har forsøgt at opsummere hvad man véd om Skanderbeg i dag.
- Minna Skafte Jensen: En heltehistorie / Marin Barletis Skanderbeg mellem mundtlighed og skriftlighed Arkiveret 6. januar 2006 hos Wayback Machine (dansk og engelsk udgave).
- Beretningen fra 1709.
- Ludvig Holberg udgav i 1739 sin 'heltehistorie' om Skanderbeg Ludvig Holbergs tekst indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen.
- Peter Pentz: »Den store Albaner« i: »Sfinx«, Aarhus, Danmark, 2003/1, pp. 20-24.
- Skanderbegs segl og Alexanders segl og betydningen for Albanien Arkiveret 6. januar 2006 hos Wayback Machine. Beskrivelse, billeder og links.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Avi1111 dr. avishai teicher, Licens: CC BY-SA 4.0
פסל סקנדרבג במוזיאון סקנדרבג בקרויה
Forfatter/Opretter: JERRYE & ROY KLOTZ MD, Licens: CC BY-SA 3.0
MEMORIAL TO SKANDERBEG BUILT OVER THE RUINS OF ST. NICHOLAS CHURCH WHICH HAD BEEN CONVERTED BY THE TURKS INTO A MOSQUE; SKANDERBEG IS BURIED IN THIS MEMORIAL. IN THE BACKGROUND IS LAZHA CASTLE ON THE HILL
Portrait of Skanderbeg in the Uffizi, Florence.
.jpg)
Forfatter/Opretter: ShkelzenRexha, Licens: CC BY-SA 4.0
This is a photo of a monument in Albania, number:
Signature of Skanderbeg found in a letter addressed to the Duke of Milan, Francesco I Sforza. There are about a dozen authentic letters that contain signatures attributed to Skanderbeg that are stored in the Vatican Archives.
Oldest illustration of Skanderbeg. A miniature included in De Romanorum Magistratibus of Lucio Fenestella (pseudonym of Andrea Domenico Fiocco), first printed in 1477. Possibly originated as early as 1465.