Skammerens datter

Skammerens datter
ForfatterLene Kaaberbøl
LandDanmark
Sprogdansk
Sider219
Fortsættes iSkammertegnet

Skammerens datter er en fantasyroman af Lene Kaaberbøl fra 2000. Den er første bog i hendes serie om Skammerens børn. Bogen handler om pigen Dina, der har arvet sin mors særlige Skammer-kræfter, en evne der gør hende i stand til, ved at se dem i øjnene, at se hvad et andet menneske skammer sig over. Bogen blev i 2012 omsat til en musical og blev filmatiseret i 2015.

Musical

Skammerens Datter, den første bog i serien, blev i 2012 opsat som musical på Østre Gasværk Teater. Tekst og musik blev skrevet af Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard. Forestillingen blev instrueret af Frede Gulbrandsen.[1] Året efter, i 2013, havde Skammerens Datter 2 premiere, også på Østre Gasværk Teater. Skammerens Datter 2 samlede de sidste tre bøger i Lene Kaaberbøls serie om Skammer-familien. På udvalgte dage spillede Skammerens Datter 1 og Skammerens Datter 2 i træk som Skammer-Maraton.

Film

Uddybende Uddybende artikel: Skammerens Datter (film)

Skammer-serien var længe på tale til filmatisering, og rettighederne blev endeligt erhvervet af Nepenthe Film. Manuskriptet er skrevet af Anders Thomas Jensen[2], og filmen udkom i marts 2015, instrueret af Kenneth Kainz.[3]

Referencer

  1. ^ "Skammerens datter". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2012. Hentet 9. december 2012.
  2. ^ Jyllands-posten.dk "Oscarvinder skriver manuskript til dansk bestseller"
  3. ^ "Nephente: Skammerens Datter". Arkiveret fra originalen 2. november 2014. Hentet 10. april 2013.

Eksterne henvisninger

  • Om bogen (Webside ikke længere tilgængelig) og brugeranmeldelser