Skakbræt
Denne artikel handler om en insektart. For et bræt til at spille skak på, se Skak#Bræt og brikker.
Skakbræt | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Coleoptera (Biller) |
Familie | Coccinellidae (Mariehøns) |
Slægt | Propylea |
Art | P. quatuordecimpunctata |
Videnskabeligt artsnavn | |
Propylea quatuordecimpunctata (Linnaeus, 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata) er en bille i familien mariehøns. Den er udbredt og almindeligt forekommende i Europa, dele af Asien samt i den østlige del af Nordamerika.[1] I Danmark er skakbræt meget almindelig og vidt udbredt.[2]
Kendetegn
Den voksne bille er 3,5-4,5mm lang. Den kan variere en del i farve varierende fra cremefarvet over gul til lysorange - samt i mønster, hvor den normalt har 14 mere eller mindre sammenflydende rektangulære felter på dækvingerne. Ben og antenner er gulbrune. Larven er 7mm lang, sort med gule felter samt tilspidset bagkrop.
Levevis
Skakbræt lever primært af bladlus, men i mangel af disse æder den gerne frugt som for eksempel blommer.[3] Den findes bl.a. i skove, parker og haver, især i april-oktober.[2]
Referencer
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skakbræt