Skabelsesteologi

Den Gamle af Dage, tryk af William Blake.[https://en.wikipedia.org/wiki/The_Ancient_of_Days

]Skabelsesteologi er den teologiske bestræbelse på at opnå indsigt i Guds væsen eller teologiske emner gennem erkendelse af skabelsen, dvs. naturen. Skabelsesteologi er en form for naturlig teologi. Skabelsesteologi står i modsætning til åbenbaringsteologi, som betoner nødvendigheden af guddommelig åbenbaring for at opnå teologisk indsigt.[1]

Et væsentligt kristent udgangspunkt for skabelsesteologi er den apostoliske trosbekendelsens første artikel om Gud Fader som "himmelens og jordens skaber". Skabelsesteologi forbindes ofte med højmiddelalderens skolastik, herunder særligt Thomas Aquinas, det 18. og 19. århundredes protestantisk teologi, hhv. deisme og liberalteologi, samt i en dansk sammenhæng særligt teologerne K.E. Løgstrup og Ole Jensen.[2] Både Løgstrup og Jensen har fremhævet skabelsestanken som basis for en økologisk orienteret teologi.[3][4]

Baggrund

Man har i 1900-tallet benyttet betegnelsen skabelsesteologi som et modbegreb til den åbenbaringsteologi, der vandt frem i 1920'erne efter især Karl Barths kritik af den hidtil herskende liberalteologi.[5],[6] Johannes Sløk nævner N.H. Søe som en dansk repræsentant for åbenbaringsteologi inspireret af Karl Barth.[7] I Danmark udgik kritikken af liberaltelogien efter 1926 især fra Tidehvervsbevægelsen som en del af tidens unge teologer fik berøring med, og hvorfra debattens dagsorden i høj grad blev sat.[4][8]

To Aarhusteologer om emnet

En veldokumenteret[9] udveksling af synspunkter vedrørende disse to teologiske retninger udspandt sig over flere årtier mellem to af Aarhusteologerne, K.E. Løgstrup og Johannes Sløk, som begge havde haft berøring med Tidehvervsbevægelsen, men forladt den igen. Fra omkring 1950 havde de arbejdet sammen om øvelser over Søren Kierkegaard, men på et tidspunkt blev det klart at de bevægede sig i forskellige retninger.[10] Løgstrup afsluttede sit virke med hvad der efter hans død i 1981 blev til serien Metafysik I-IV, og Sløks Teologiens elendighed fra 1979 kan ses som kritik af skabelsesteologien.

Norden

I nordisk sammenhæng kan betegnelsen også bruges om teologien hos teologer som Regin Prenter, Gustaf Wingren og navnlig K.E. Løgstrup.[11]

Noter

  1. ^ "Hvad er skabelsesteologi" fra Kristendom.dk af cand.theol. Rasmus Markussen
  2. ^ "Ole Jensen" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84, af Merete Harding og P.G. Lindhardt
  3. ^ "Fra skabelse til dybdeinkarnation" (Webside ikke længere tilgængelig) af professor Niels Henrik Gregersen
  4. ^ a b Lindhardt (1981) skriver side 178: "... Siden 1920'rne havde den dialektiske teologi skrevet debattens dagsorden, og der var i forhold til tiden før første verdenskrig sat en parentes som i 1970'rne igen begyndte at lukke af. Den dialektiske epoke, der naturligvis aldrig har været enerådende, er ved at være til ende; vidt og bredt begynder man igen – i tilslutning til ældre tiders idealistiske tænkning – at tolke kristendommen religiøst, hvad der utvivlsomt også hænger sammen med at man dyrker dens sociale aspekter og – f.ex. i moderne økologisk eller revolutionsteologisk teologi – understreger dens opgave som verdensforbedrende og verdensbevarende i social og "dennesidig" forstand. ..."
  5. ^ "Skabelsesteologi" af Jakob Wolf i Den Store Danske
  6. ^ Se evt. om etisk idealisme og den dominerende teologi omkring århundredeskiftet til det 20. arhundrede, liberalteologien: afsnit 'Teologi' i artkel om biskop Valdemar Ammundsen.
  7. ^ Religionen i krise. Bind I, side 75. Afsnit af Johannes Sløk. 1980. ISBN 87-19-01355-8
  8. ^ Jens Holger Schjørring: Kristendom og socialt engagement : V. Ammundsen og hans samtid, har et afsnit nr. 6 side 142ff om Tidehvervs opgør med den krtistendomsforståelse der var fremherskende hos KFUM-lederne, karakteriseret som "oplevelsesreligiøsitet"
  9. ^ Ole Morsing: Løgstrup & Sløk, Aarhus 2011, ISBN 978-87-7955-715-4
  10. ^ Morsing, side 46
  11. ^ Kirke og kristendom: leksikon af Bach-Nielsen og Lindhardt (red.) side 369

Se også

Litteratur

  • Ole Morsing: Løgstrup & Sløk, Aarhus 2011, ISBN 978-87-7955-715-4
  • Religionen i krise. Bind I, side 72-75 og 136. Afsnit af Johannes Sløk. 1980. ISBN 87-19-01355-8
  • Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt (2001): Kirke og kristendom: leksikon, side 369. ISBN 87-7357-253-5
  • P.G. Lindhardt: ...sådan set, 1981. ISBN 87-12-52935-4 – Erindringer med omtale af universitetsforhold og den kirkelige debat siden 1930'erne.

Eksterne henvisninger


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).
Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
Blake ancient of days.jpg
Etching / Watercolour

Size: 23.3 x 16.8 cm (9 1/8 x 6 7/8 inch) Location: British Museum, London

(THIS IS NOT a copy held by Whitworth Institute, Manchester, but sourced from the British Museum – Dmitrismirnov, talk, 11 July 2013)