Skørping Hospital

Skørping Hospital ligger i den vestlige del af Skørping og blev opført i 1906[1] af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse (nu Lungeforeningen). Hospitalet kendes også under navnene Skørping Sanatorium og Skørping Lungesanatorium samt navne på de privathospitaler, som siden 1991 har virket på stedet.[1]

Hospitalet blev udformet af arkitekterne Valdemar Ingemann og Bernhard Ingemann (far og søn) og har et monumentalt og slotsagtig præg.[2] I forlængelse af hovedbygningen findes en liggehal, hvor patienterne senge har været anbragt i frisk luft, som var en del af behandlingen. Også i bygningen blev der luftet flittigt ud, hvilket gav anledning til tilnavnet Fryseslottet.[2][3]

Turberkulosen blev bekæmpet med held i 1950-erne, og frem til 1988 lejede Aalborg Amt bygningerne til hospital. Herefter forsøgte Tvind at etablere skole i bygningerne, men dette blev hindret af en servitut og en lokalplan. Fra 1991 blev bygningen anvendt som privathospital. Komplekset rummer nu både erhvervs- og boliglejemål.[1][4]

Referencer

  1. ^ a b c Thybjerg-Sørensen, Charlotte (20. december 2021). "Rekordhurtigt salg af fryseslottet i Rold Skov". tv2nord.dk. TV2 Nord. Hentet 21. december 2021.
  2. ^ a b "Rebild Turistforening". www.rebildturist.dk. Arkiveret fra originalen 21. december 2021. Hentet 21. december 2021.
  3. ^ Quistorff, Helge V. (2006). Fryseslottet. Jysk Lokalhistorisk Forlag / Skandinavisk Bogforlag. ISBN 9788788293647. Arkiveret fra originalen 21. december 2021. Hentet 21. december 2021.
  4. ^ "Hør og se historien om ..." voresavis.dk. Hentet 21. december 2021.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

56°50′10″N 9°52′33″Ø / 56.8361°N 9.87581°Ø / 56.8361; 9.87581

Medier brugt på denne side

Awatcornertower01.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0