Skælrod (art)
Skælrod | |
---|---|
(c) I, Jörg Hempel, CC BY-SA 2.0 de | |
Ikke truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Scrophulariaceae (Maskeblomst-familien) |
Slægt | Lathraea (Skælrod) |
Art | L. squamaria |
Videnskabeligt artsnavn | |
Lathraea squamaria L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skælrod (Lathraea squamaria) er en 10-20 cm høj urt, der vokser på fugtig muldrig bund i løvskove og krat[2]. Det er en snylteplante, der mangler det grønne klorofyl, som ellers er normalt for planter.
Beskrivelse
Skælrod er en ejendommelig, flerårig snylteplante. Den overjordiske del af planten består af en opret, kraftig og hårløs stængel, som bærer skælformede og helrandede blade[3]. Både blade og stængel mangler klorofyl, og de er blege med et let, lyserødt skær. Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne sidder i bladhjørnerne hele vejen op ad stænglen. De er 4-tallige og uregelmæssige med lyserød læbeblomstkrone og udragende, hvide støvdragere og støvfang. Frugterne er 4-delte med nødagtige spaltefrugter.
Rodnettet består af den tykke jordstængel, som bærer skælformede blade, og de trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,07 m (20 x 7 cm/år), heri ikke medregnet skud fra jordstænglen.
Snylteplante
Planten snylter på rødderne af specielt Hassel, men også på Elm, Kristtorn, Abild, Bøg, El, Vedbend, Poppel, og måske flere træarter. Man har kunnet måle, at arten – trods sin snylten – ikke har betydning for udbyttet af hasselnødder.
Habitat
Skælrod | |||||
L = 3 | T = 5 | K = 3 | F = 6 | R = 7 | N = 6 |
Den findes i gamle, skyggefulde løvskove, på fugtig, næringsrig muldbund under hassel eller under de andre værtsarter. Da planten er en helsnylter, vil den altid forekomme sammen med de nævnte værtsplanter.
Udbredelse
Arten er udbredt i Central- og Vestasien samt i Europa[4], hvor den i det østlige Danmark forekommer hist og her.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder/Henvisninger
- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ Bo Mossberg, Lennart Stenberg og Stefan Ericsson, Den store nordiske flora, 1994.
- ^ https://www.gbif.org/species/3738478
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Status_iucn3.1_reg-NT-no.svg: ZorroIII
- Status_iucn3.1.svg: Peter Halasz
- Derivative work: Jeffrey Lins
IUCN categories v3.1 for regional categorisation (Danish)
(c) I, Jörg Hempel, CC BY-SA 2.0 de
Common Toothwort (Lathraea squamaria), Chemnitz, Germany