Siumut

Siumut Siumut
Partiformand	Erik Jensen
Politisk ordfører	Karl-Kristian Kruse
Gruppeleder i Landstinget:	Hermann Berthelsen
Grundlagt	29. juli 1977
Pladser i Landstinget:	10 / 31
Pladser i Folketinget:	1 / 2
Politisk ideologi	Socialdemokratisme[1] Regionalisme
Internationalt samarbejdsorgan	Socialistisk Internationale[2]
Website	http://www.siumut.gl

Siumut (grønlandsk for "Fremad") er et grønlandsk politisk parti. Siumuts ideologiske grundlag er demokratisk socialisme.^[3] Siumut blev stiftet i 1977 og har indtil 2009 haft landsstyreformandsposten og dermed den mest dominerende politiske magt i Grønland.

Historie

Baggrund for partiet

Partiet er en fortsættelse af Siumut-bevægelsen, en uformel politisk sammenslutning af enkeltpersoner, der fra starten af 1970'erne var samlingspunkt for ønsket om at gøre op med den danske kolonialisme. I kredsen var bl.a. de to nyvalgte medlemmer af Grønlands Landsråd i 1971, Jonathan Motzfeldt (valgt i Qaqortoq) og Lars-Emil Johansen (valgt i Nuuk) samt Moses Olsen, der lige netop ikke blev valgt i Sisimiut. Alle tre blev senere fremtrædende medlemmer af partiet.

Opgøret blev fra 1975 formuleret i bladet Sujumut (gammel grønlandsk retsskrivning for Siumut), hvor kravet om større grønlandsk selvbestemmelse blev fremført med stadig større styrke. I 1975 og 1976 var organiseringen af sympatisører ikke prioriteret særlig højt, men der blev dog etableret enkelte lokalafdelinger.

Stiftelsen af partiet

I 1977 blev bevægelsen til et politisk parti. Ved et møde på forsøgs- og fåreavlerstationen Upernaviarsuk i Qaqortoq Kommune stiftedes partiet den 29. juli 1977.

Siumuts første partiprogram, der blev vedtaget på landsmødet i 1977, støtter en hjemmestyreordning inden for rigsfællesskabet, hvor Grønland ”er at betragte som et område med helt andre og med andre dele af riget helt usammenlignelige forhold”, der derfor skal ”styres helt anderledes end resten af det danske rige”, med den grønlandske befolkning i centrum for udviklingen, hvor det grønlandske sprog og den grønlandske kultur er rygraden i forhold til uddannelse og undervisning. Samtidig blev det fastslået, at den grønlandske kultur ikke blot skal bestå, men forstærkes og videreudvikles.

Siumut ønskede at fokusere på udnyttelsen af de levende ressourcer, først og fremmest fiskeri og fangst, og at det var den fastboende befolkning, der havde fortrinsret på arbejdsmarkedet. Samtidig fastslog det nystiftede parti, at det var den grønlandske befolkning, der ejer ”vort lands rigdomme”. Udnyttelsen af mineralske råstoffer skulle derfor kun kunne ske, hvis det kunne gennemføres uden at skade de levende ressourcer.

Partiprogrammet lægger desuden vægt på værdier som fællesskab, social tryghed og en mere ligelig fordeling af indkomsterne; alle værdier, som har udgangspunkt i en socialistisk eller socialdemokratisk opfattelse af, hvordan et godt samfund kan indrettes. Derfor samarbejdede Siumuts første medlemmer af Folketinget efter hjemmestyrets indførelse 1. maj 1979 med Socialistisk Folkeparti i Danmark.

Organiseringsperiode

Efter stiftelsen af partiet kom der for alvor gang i organiseringen, og i løbet af 1977-78 steg antallet af lokalafdelinger til næsten 30, mens der ved udgangen af 1979 var 48 lokalafdelinger af partiet over hele landet. Siumut formåede således på få år, fra midt i 1970’erne og frem til 1979 og hjemmestyrets indførelse, at etablere sig som et bredt folkeligt parti i modsætning til tidligere partier, der kun havde appelleret til mindre grupper i samfundet.

Siumut i landsstyret

Siumut stod fra det første valg til Landstinget i 1979 i spidsen for landsstyret. De første år (1979 og 1983) alene, fordi partiet havde absolut flertal i Landstinget, fra 1984 med det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit, og for første gang i 1995 sammen med det på daværende tidspunkt borgerlige Atassut.

Fra 1979 har Siumut haft tre landsstyreformænd. Ved hjemmestyrets indførelse og frem til 1991 var det Jonathan Motzfeldt, der også var partiformand. Fra 1991 til 1999 var det Lars-Emil Johansen, hvorefter Jonathan Motzfeldt igen tog over fra 1999 til 2002. Hans Enoksen blev valgt som partiformand i sommeren 2002 og dannede efter valget 3. december 2002 landsstyrekoalition med Inuit Ataqatigiit. Et skrøbeligt samarbejde, der brød sammen i januar 2003, hvorefter Siumut gik i samarbejde med Atassut. Også denne koalition fik en kort levetid og brød sammen i september 2003, hvorefter partiet igen dannede landsstyre med Inuit Ataqatigiit. En koalition, der holdt frem til oktober 2005, hvor Hans Enoksen udskrev valg til afholdelse 15. november 2005.

Den 25. november 2005 offentliggjorde partierne Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, at de havde indgået en koalitionsaftale. Målet for koalitionen var officielt at skabe fundamentet for større lighed i den grønlandske befolkning, at finde veje for at realisere et politisk og økonomisk selvbærende grønlandsk samfund, hvor befolkningen har reel medindflydelse på alle niveauer, hvor det grundlæggende element i forhold til udnyttelse af ressourcerne er, at dette sker bæredygtigt, samtidig med at miljøet beskyttes. Denne koalition brød sammen den 30. april 2007. Årsagen til sammenbruddet skal primært findes i uenighed om, hvorvidt det var lovligt, at Hans Enoksen personligt havde blandet sig i administrative sager vedrørende tildeling af fiskekvoter. Enoksen havde således personligt omgjort lovlige afslag på kvoter til personer, der ikke levede op til de formelle krav i fiskeriloven for tildeling af kvoter. Partiet Inuit Ataqatigiit protesterede mod Enoksens politiske indblanding i det, der i sin grund var en administrativ afgørelse, hvorefter partiet blev ekskluderet fra koalitionen af Enoksen. Fra 1. maj 2007 til valget i 2009 har Siumut herefter været i koalition med partiet Atassut. Den nye koalition delte grundlæggende politiske mål med den tidligere koalition. Dog var alle henvisninger til bæredygtighed i fiskeri og miljø udgået af koalitionsaftalen. Koalitionsaftalen har under alle omstændigheder hovedsageligt været af symbolsk værdi, da koalitionens politiske mål hovedsageligt har været præget af dag til dag-politik.

Landstingsvalget 2. juni 2009

Ved landstingsvalget den 2. juni 2009 gik Siumut tilbage fra 30,4% af stemmerne til 26,5 procent. Partiet mistede hermed ét mandat i landstinget. Koalitionspartneren Atassut gik tilbage fra 19,0 procent til 10,9 procent, hvilket medførte et tab på 3 mandater. Den hidtidige landsstyrekoalition mistede således sit i forvejen spinkle flertal i Landstinget. Valgets topscorer blev partiet Inuit Ataqatigiit der fik 43,7 procent af stemmerne.

Efter valget er Siumut således ikke længere det største parti i Grønland. Partiformanden Hans Enoksen gik af som formand som følge af det dårlige valgresultat. Han afløstes af Aleqa Hammond.

Siumut i opposition

Den 12. juni 2009 blev der valgt et nyt landsstyre, bestående af partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraterne (grønlandsk parti) og Kandidatforbundet uden deltagelse fra Siumut. Siumut er herefter i opposition for første gang i hjemmestyrets/selvstyrets historie.

Det er endnu uvist, om partiet vil formå at omstille sig til et konstruktivt oppositionsparti med et reelt alternativ til den siddende koalitions politik. Partiformanden Aleqa Hammond har søgt at markere sig med en skarp, til dels populistisk, politisk linje, hvilket bl.a. var medvirkende til, at den grønlandske avis Sermitsiaq efter en vælgerafstemning i 2010 tildelte hende prisen som "Årets Uvak" KNR: Aleqa er Årets Uvak (Webside ikke længere tilgængelig)(Svarende til Ekstra Bladets nytårstorsk).

Landstingsvalget 12. marts 2013

Siumut: 42,8 procent (+16,3)

Ved landstingsvalget i 2013 blev Siumut valgets store vinder efter en valgkamp, hvor grønlandsk selvstændighed i forhold til rigsfællesskabet spillede en væsentlig rolle, idet forventninger om kommende råstofindtægter og deraf afledte muligheder for landet gav forhåbninger om et tilstrækkeligt økonomisk fundament for et selvstændigt Grønland.

Efter valget indtog Aleqa Hammond posten som landsstyreformand. Hun måtte imidlertid træde tilbage allerede året efter som følge af bl.a. skandaler om en tidligere dom for tyveri og brug af offentlige midler i sin privatøkonomi. Der blev udskrevet valg, hvor Siumut gik kraftigt tilbage, men dog forblev det største parti i Grønland.

Regeringen 2016

D. 27. oktober 2016 blev der dannet en ny grønlandsk regering bestående af partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit, og Partii Naleraq med Siumuts formand Kim Kielsen som landsstyreformand.^[4] En minister for selvstændighed blev udpeget, og regeringen meddelte, at den målrettet ville arbejde i retning af selvstændighed.^[5]

Formandsvalget 27. juli 2017

Ved formandsvalget i Siumut d. 27. juli 2017 blev Kim Kielsen udfordret af Vittus Qujaukitsoq, der ønskede en hurtigere overgang til selvstændighed end Siumuts daværende linje. Kim Kielsen blev dog genvalgt af partiets medlemmer og kunne dermed også fortsætte som landsstyreformand.^[6][7]

Formandsvalget 29. november 2020

Ved formandsvalget i Siumut d. 29. november 2020 blev Kim Kielsen udfordret af Erik Jensen og Erik Jensen blev valgt som partiets formand.^[8]

Valgresultater

Inatsiartut

År	# af stemmer	% af stemmerne	# af valgte mandater	±
1979	8.505	46,1 (#1)	13 / 21	Ny
1983	10.371	42,3 (#2)	12 / 26	1
1984	9.949	44,1 (#1)	11 / 25	1
1987	9.987	39,8 (#1)	11 / 26	0
1991	9.336	37,3 (#1)	11 / 27	0
1995	9.803	38,4 (#1)	12 / 31	1
1999	9.899	35,2 (#1)	11 / 31	1
2002	8.151	28,5 (#1)	10 / 31	1
2005	8.861	30,7 (#1)	10 / 31	0
2009	7.567	26,5 (#2)	9 / 31	1
2013	12.910	42,8 (#1)	14 / 31	5
2014	10.108	34,3 (#1)	11 / 31	3
2018	7.959	27,2 (#1)	9 / 31	2
2021	7.971	30,1 (#2)	10 / 31	1

Folketinget

År	# af stemmer	% af stemmerne	% af grønlandske stemmer	# af mandater vundet tilsammen	# af Grønlandske mandater vundet	±
1979	6.273		44,1 (#2)	1 / 179	1 / 2	Ny
1981	7.176		37,7 (#2)	1 / 179	1 / 2	0
1984	9.148		42,6 (#2)	1 / 179	1 / 2	0
1987	6.944		43,3 (#1)	1 / 179	1 / 2	0
1988	8.415		40,1 (#1)	1 / 179	1 / 2	0
1990	8.272		42,8 (#1)	1 / 179	1 / 2	0
1998	8.502		36,5 (#1)	1 / 179	1 / 2	0
2001	8.272		25,9 (#2)	1 / 179	1 / 2	0
2005	7.761		34,3 (#1)	1 / 179	1 / 2	0
2007	8.068		32,5 (#1) (Sammen med Inuit Ataqatigiit)	1 / 179	1 / 2	0
2011	8.499		37,1 (#2)	1 / 179	1 / 2	0
2015	7.831		38,2 (#2)	1 / 179	1 / 2	0
2019	7.854		38,9 (#2)	1 / 179	1 / 2	0

Noter

v d r Politik i Grønland   Danmark Folketinget Regeringen Rigsombuddet i Grønland Grønlands Selvstyre Landstinget (Inatsisartut) Landsstyret (Naalakkersuisut) Landsstyreformand Landstingets Ombudsmand Valg Landstinget 1979 1983 1984 1987 1991 1995 1999 2002 2005 2009 2013 2014 2018 2021 Folketinget 1953 1957 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019 Europa-Parlamentet 1979 1984 Kommune 2008 2013 2017 2021 Folkeafstemninger 1972 1978 1979 1982 2008 2009 Landsstyreformænd Jonathan Motzfeldt Lars Emil Johansen Hans Enoksen Kuupik Kleist Aleqa Hammond Kim Kielsen Múte Bourup Egede Naalakkersuisuter Motzfeldt I II III IV V Johansen I II Motzfeldt VI VII VIII Enoksen I II III IV V Kleist Hammond I II Kielsen I II III IV V VI VII VIII Egede I II Kommuner Avannaata Qeqertalik Qeqqata Sermersooq Kujalleq Partier Nuværende: Atassut Demokraterne Inuit Ataqatigiit Naleraq Nunatta Qitornai Samarbejdspartiet Siumut Nedlagte: Akulliit Partiiat Arnat Partiiat Issittup Partiia Kattusseqatigiit Partii Inuit Sorlaat Partiiat Sukaq Sulisartut Partiiat

v d r Politiske partier i Danmark Partier repræsenteret i Folketinget Socialdemokratiet (A) Radikale Venstre (B) Det Konservative Folkeparti (C) Nye Borgerlige (D) Socialistisk Folkeparti (F) Liberal Alliance (I) Moderaterne (M) Dansk Folkeparti (O) Venstre (V) Danmarksdemokraterne (Æ) Enhedslisten (Ø) Alternativet (Å)  Færøerne: Sambandsflokkurin (B) Javnaðarflokkurin (C)  Grønland: Siumut      Inuit Ataqatigiit Øvrige opstillingsberettigede Kristendemokraterne (K)      Veganerpartiet (G) Tidligere repræsenteret i Folketinget Centrum-Demokraterne (D)      Retsforbundet (E)      Bondepartiet (F) Kristendemokraterne (K) Danmarks Kommunistiske Parti (K)      Liberalt Centrum (L)      Fredspolitisk Folkeparti (M) Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (N)      Fælles Kurs (P)      Dansk Samling (R) Slesvigsk Parti (S)      De Uafhængige (U)      Ny Alliance (Y)      Venstresocialisterne (Y) Fremskridtspartiet (Z)      Borgerligt Centrum      Det Liberale Højre      Erhvervspartiet (1918-24)      Erhvervspartiet (1978-79) Fremad      Frihed 2000      Trivselspartiet Miljøpartiet Fokus Frie Grønne (Q)  Færøerne:      Fólkaflokkurin (A)      Tjóðveldi (E)  Grønland: Atassut      Nunatta Qitornai Andre partier og lister (udvalgte)      Borgerlisten (E)      De Grønne (G) Det Humanistiske Parti (H)      Socialistisk Arbejderparti (I)      JuniBevægelsen (J)      Minoritetspartiet (M) Folkebevægelsen mod EU (N) Pensionistpartiet (P) Stram Kurs (P)      Demokratisk Fornyelse (U)      Danskernes Parti Kommunistisk Parti      Nationalpartiet      Visions-Partiet