Finker

Finker
En han af bogfinke (Fringilla coelebs)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Dyr (Animalia)
Række	Chordater (Chordata)
Klasse	Fugle (Aves)
Orden	Spurvefugle (Passeriformes)
Familie	Finker (Fringillidae) Leach, 1820
Hjælp til læsning af taksobokse

Denne artikel omhandler fuglefamilien. Opslagsordet har også en anden betydning, se Finke (madret).

Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle. Familien omfatter cirka 200 arter af små, frøædende fugle med et ofte kort og kraftigt næb. Nogle seglfugle har dog et langt buet næb og lever af insekter eller nektar. De er udbredt over hele verden, bortset fra Australasien og områder nær polerne. I Europa findes 18 regelmæssige ynglefugle, hvoraf 11 også yngler i Danmark.

Fællestræk

Finker er kompakte fugle, der for hovedpartens vedkommende lever i skove. Deres næb minder om andre frøæderes som værlinger og spurve. De forskellige arters næb er som følge af indbyrdes konkurrence udspecialiseret til f.eks. pincetagtige typer som hos stillits eller kerneknusende som hos kernebider.

Vingerne har ni synlige håndsvingfjer, da den tiende kun er svagt udviklet. Til forskel fra værlingerne er hovedet uden lyse øjenbrynsstriber og halen forholdsvis kort og ofte ensfarvet.^[1] Der er som regel forskel på udseendet af de to køn, og ungfuglene ligner oftest hunnerne. Fjerdragten fældes fuldstændigt i sensommeren efter yngletiden. Nogle arter har desuden en delvis fældning (bræmfældning) om foråret, hvor der sker en afstødning af fjerkanterne, så der fremkommer en mere farvestrålende yngledragt. Dette gælder især for hannerne.^[2][3]

Danske finker

I Danmark forekommer følgende arter regelmæssigt som ynglefugle:^[4][5]

• Bogfinke Fringilla coelebs
• Gråsisken Acanthis flammea^[6]
• Stillits Carduelis carduelis
• Grønsisken Spinus spinus
• Tornirisk Linaria cannabina
• Grønirisk Chloris chloris
• Lille korsnæb, Loxia curvirostra
• Karmindompap, Carpodacus erythrinus
• Gulirisk Serinus serinus
• Kærnebider Coccothraustes coccothraustes
• Dompap Pyrrhula pyrrhula

Regelmæssige trækgæster:

• Kvækerfinke Fringilla montifringilla
• Hvidvinget korsnæb, Loxia leucoptera
• Stor korsnæb, Loxia pytyopsittacus
• Hvidsisken, Acanthis hornemanni
• Bjergirisk, Linaria flavirostris

Uddøde finker

Mindst 15 finke-arter menes af være uddøde siden begyndelsen af 1500-tallet. De var alle såkaldte seglfugle (tidligere familien Drepanididae) og levede på Hawaii. Det gælder f.eks. stor og lille koafinke fra slægten Rhodacanthis. Der findes nu cirka 19 seglfugle-arter tilbage.^[7]

Klassifikation

Den største gruppe af finker udgøres af underfamilien Carduelinae, der inddeles i en række stammer (tribus). En stamme er et taksonomisk niveau mellem underfamilie og slægt. Der har været uenighed om disse stammers indbyrdes slægtskab Indtil omkring 2012, hvor to uafhængige undersøgelser af arternes arvemateriale nåede samme resultat. Et forsøg på en tolkning af disse resultater ses i kladogrammet nedenfor.

Den ældste udspaltning blandt finkerne er de ægte finker (Fringillinae), mens resten her deles i to underfamilier, der regnes for søstergrupper (altså med fælles nærmeste stamform). Det ses også, at stammen Coccothraustini (med bl.a. arten kernebider) menes at være den ældste udspaltning i den store underfamilie Carduelinae.

Tidligere blev finkerne inddelt i to underfamilier afhængigt af, om de havde kro eller ej. Kroen er en sækformet udposning på spiserøret, hvor føden opbevares midlertidigt og hvorfra den evt. senere kan opgylpes. Fugle uden kro kaldtes for de ægte finker med kun tre arter, mens resten af finkerne var i den anden underfamilie.

Siden man for alvor i 1990'erne begyndte at anvende molekylære analyser af fuglenes arveanlæg, er der kommet endnu en underfamilie til, nemlig Euphoniinae, der omfatter cirka 30 arter fra Syd- og Mellemamerika. De havde tidligere været regnet for tangarer. Seglfuglene fra Hawaii regnes nu også til finkerne, enten som endnu en særskilt underfamilie eller som en del af enten underfamilien Carduelinae eller Fringillinae.

Flere slægter er som følge af ny viden indenfor fylogenetisk systematik blevet splittet op. Det gælder f.eks. Carduelis, der traditionelt omfatter over 30 arter. Efter denne klassifikation findes kun omkring 3 arter i slægten, mens nye slægter som Chloris, Linaria og Acanthis indeholder de øvrige arter. Denne nye opdeling af slægter er dog stadig (i 2013) ikke almindeligt anvendt.^[8][9]

Slægter

Nogle af de omkring 43 slægter i familien finker.

• Fringilla, 3 arter, fx blå bogfinke
• Chloris, 5 arter, fx grønirisk
• Spinus, 20 arter, fx grønsisken
• Acanthis, 2 arter, fx hvidsisken
• Linaria, 4 arter, fx tornirisk
• Loxia, 5 arter, fx lille korsnæb
• Crithagra, 37 arter, fx mozambiquesisken
• Carpodacus, 24 arter, fx karmindompap
• Carduelis, 3 arter, fx stillits
• Serinus, 8 arter, fx gulirisk
• Coccothraustes, 1 art, kernebider
• Pyrrhula, 7 arter, fx dompap
• Bucanetes, 2 arter, fx ørkendompap
• Pinicola, 1 art, krognæb
• Euphonia, 27 arter, fx violblå euphonia
• Chlorophonia, 5 arter, fx blårygget organist

Billeder

Violblå euphonia (Euphonia violacea) fra Brasilien   Den uddøde stor akialoa. En seglfugl fra Hawaii.   Blårygget organist (Chlorophonia cyanea) fra Brasilien.

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Noter

Kilder og eksterne henvisninger

• Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 266. ISBN 87-423-0076-2.
• Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
• Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.