Singsås Station
Singsås Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Tidligere navn(e) | Singsaas | ||
Adresse | 7387 Singsås | ||
Kommune | Midtre Gauldal | ||
Jernbane | Rørosbanen | ||
Nabostationer | Langlete Station, Kotsøy Station | ||
Afstand | 479,92 km fra Oslo S | ||
Meter over havet | 175,6 | ||
Åbningsdato | 4. januar 1876 | ||
Arkitekt | Peter Andreas Blix | ||
Transport | |||
Operatører | Vy | ||
Togforbindelser | Regionaltog, fjerntog | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Singsås Station (Singsås stasjon) er en jernbanestation på Rørosbanen, der ligger i byområdet Singsås i Midtre Gauldal kommune i Norge. Stationen består af to spor, en perron, en stationsbygning med ventesal og et pakhus, der ligesom stationsbygningen er opført i gulmalet træ.
Stationen åbnede 4. januar 1876 sammen med den nordlige del af banen fra Støren. Den fungerede som endestation, indtil stykket videre til Røros åbnede 16. januar 1877. Oprindeligt hed stationen Singsaas, men den skiftede navn til Singsås i april 1921.
Stationsbygningen blev opført i 1877 efter tegninger af Peter Andreas Blix. I sin tid var der også remise og drejeskive på stationen. Stationsbygningen, pakhuset, perronen og resterne af stationshaven blev fredet af Riksantikvaren i 2002. Begrundelsen var at man ønskede at bevare et arkitektonisk, bygningshistorisk og jernbanehistorisk værdifuldt anlæg fra åbningen af Rørosbanen. Stationsbygningen selv er stort set intakt udvendigt, bortset fra nogle fornyelser af døre og vinduer.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 104-105. ISBN 82-90286-28-7.
- Thor Bjerke og Roar Stenersen (2002). Rørosbaneboka. s. 245. ISBN 82-90286-24-4.
- Aasmund Dahl, (red.) (1988). Bygningsregistrering: Rørosbanen, Trondheim distrikt. NSB Arkitektkontoret. s. 21-28.
Eksterne henvisninger
- Bane Nors informationsside om Singsås Station
- Singsås Station i Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase
- Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase: Rørosbanen (Thm.)
- Singsås Station på Riksantikvarens hjemmeside kulturminnesok.no
Koordinater: 62°57′23″N 10°43′44″Ø / 62.956355°N 10.728836°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Manxruler, Licens: CC BY-SA 3.0
Singsås Station in Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway.