Sine Reker Hadrup
Sine Reker Hadrup | |
---|---|
Født | 21. august 1975 (47 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet |
Beskæftigelse | Professor, forsker |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet (fra 2014), Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | EliteForsk-prisen (2020) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sine Reker Hadrup (født 21. august 1975, København[1]) er en dansk forsker i immunologi og cancer og professor og sektionsleder på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.[1][2] Hun forsker især i T-celler til brug ved immunterapi.[1]
Hun begyndte at læse til farmaceut på Danmarks Farmaceutiske Universitet i 1995 og blev bachelor i 1999. Hun læste herefter en humanbiologi på Københavns Universitet, hvor hun afsluttede sin kandidatgrad i 2002. Hun fik en ph.d. som hun skrev hos Kræftens Bekæmpelse fra 2002-2004, og herefter en postdoc på Nederlands Kanker Instituut fra 2006-2008. Hun blev ansat som gruppeleder på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital i 2008, hvor hun var frem til 2014. Fra 2011-2012 var hun ekstern lektor på Københavns Universitet. Herefter blev hun ansat på DTU, først som lektor, og fra 2017 udnævnt som professor.
I 2020 modtog hun EliteForsk-prisen, der uddeles årligt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til forskere under 45 år.[1]
Bibliografi
- Hadrup, Sine Reker; Toebes, Mireille; Rodenko, Boris; Bakker, Arnold H.; Egan, David A.; Ovaa, Huib; Schumacher, Ton N. M: kapitel "High-throughput t-cell epitope discovery through mhc peptide exchange i Epitope Mapping Protocols (2009) ISSN 1064-3745
Referencer
- ^ a b c d e Sine Reker Hadrup. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hentet 31/8-2020
- ^ Sine Reker Hadrup. DTU. Hentet 31/8-2020
Eksterne henvisninger
- "Immunterapi" med Sine Reker Hadrup program i Hjernekassen mandag d. 24. august 2020