Sinclair Lewis

Sinclair Lewis

Lewis-Sinclair-LOC.jpg

Personlig information
PseudonymTom Graham Rediger på Wikidata
FødtHarry Sinclair Lewis Rediger på Wikidata
7. februar 1885 Rediger på Wikidata
Sauk Centre Rediger på Wikidata
Død10. januar 1951 (65 år) Rediger på Wikidata
Rom Rediger på Wikidata
ÆgtefælleDorothy Thompson (1928-1942) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedYale,
Oberlin College,
Oberlin Academy Rediger på Wikidata
Medlem afAmerican Academy of Arts and Letters Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, dramatiker, skribent, romanforfatter Rediger på Wikidata
Kendte værkerDet kan ikke ske her Rediger på Wikidata
BevægelseRealisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPrometheus Award - Hall of Fame,
Nobelprisen i litteratur (1930) Rediger på Wikidata
Signatur
Sinclair Lewis signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svgNobelprisen i litteratur
1930

Sinclair Lewis (født 7. februar 1885 i Sauk Centre, Minnesota, død 10. januar 1951 i Rom) var en amerikansk forfatter.

Han studerede ved Yale University, deltog som vagtmester i Upton Sinclairs utopiske socialistiske eksperiment Helicon Hall (1906–07). Derefter arbejdede han en årrække som freelanceskribent for tidsskrifter og forlag og var konstant på rejse omkring i USA. I 1920 udgav han romanen Main Street, som blev en stor succes og den første af en lang række romaner med satiriske skildringer af amerikanske samfundsforhold og af gennemsnitsamerikanerens livsform og tankesæt. Verdenskendt er Babbitt, repræsentanten for den bdesteborgerlige forretningsstand.

Typisk for hans romaner er den reportageprægede behandling af dokumentarisk og aktuelt samtidsstof, blandt andet om lægestanden i Martin Arrowsmith (1924), om amerikanernes møde med Europa i Dodsworth (1929), om amerikansk straffelovgivning i Ann Vickers (1933) og om det totalitære system som truer demokratierne i fremtidsromanen It Can't Happen Here (1935); dansk oversættelse, Det kan ikke ske her, (2018). Om racefordomme skrev han i Kingsblood Royal (1947; dansk oversættelse "Af kongeligt blod", 1947). From Main Street to Stockholm (1952) og The Man from Main Street (1953) er samlinger af breve og essayer. Lewis fik som den første amerikaner Nobelprisen i litteratur 1930.

Bibliografi (udvalg)

Romaner (udvalg)

  • Our Mr. Wrenn: The Romantic Adventures of a Gentle Man (1914; dansk overs. Mr. Wrenn. Et sagtmodigt Menneskes romantiske Oplevelser, 1931)
  • The Trail of the Hawk: A Comedy of the Seriousness of Life (1915; dansk overs. Falkeflugt, 1930)
  • Main Street (1920)
  • Babbitt (1922; dansk overs. Babbitt, 1927)
  • Martin Arrowsmith (1925)
  • Elmer Gantry (1927; dansk overs. Elmer Gantry, 1928)
  • Dodsworth (1929)
  • Ann Vickers (1933)
  • Work of Art (1934; dansk overs. Kunstværket, 1934)
  • It Can't Happen Here (1935; dansk overs. Det sker ikke herhjemme, 1936; Revideret udgave Det kan ikke ske her, 2018)
  • Kingsblood Royal (1947; dansk overs. Af kongeligt blod, 1947)
  • A World so Wide (utgitt posthumt i 1951; dansk overs. Dr. Olivia)

Essay (udvalg)

  • From Main Street to Stockholm (1952) (breve og essay)
  • The Man from Main Street (1953) (breve og essay)

Lewis var også forfatter af en række noveller, teaterstykker, magasinartikler, poesi m.m.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Nobel prize medal.svg
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Lewis-Sinclair-LOC.jpg
Lewis-Sinclair-LOC
Sinclair Lewis signature.svg
Signature of Sinclair Lewis