Simplontunnelen
Simplontunnelen er en 19,8 kilometer lang[1] jernbanetunnel mellem Schweiz og Italien. Tunnellen går under Simplonpasset. Tunnellen går fra Brig i Schweiz til Iselle i Italien.[2] Gennem tunnelen kører passager- og godstog samt særlige tog, der transporterer biltrafik under passet.[2]
Tunnelen består af to tunnelrør.[3] Det første tunnelrør åbnede i maj 1906.[4][3] Det andet rør åbnede i oktober 1922.[3][5] Det tog 7,5 år at opføre tunnelens[1] første rør. Gennemsnitligt arbejdede 3.000 mennesker på konstruktionen.[1] Byggeriet af tunnelen begyndte i august 1898.[6]
Tunnelen er på det dybeste sted 2.135[7] meter under bjergmassivets højeste sted.[5] Efter Gotthard var Simplon den anden jernbanelinje gennem de schweiziske alper.[1] Simplon var fra 1906 verdens længste togtunnel frem til Daishimizutunnelen i Japan åbnede 1982.[8][6]
I dag overgås Simplontunnelen blandt tunneler i Schweiz af Gotthard- og Lötschberg-basistunnelerne, men den var i mange år vidt berømt som verdens længste jernbanetunnel.[9][10]
Galleri
- Simplontunnelen
- Indkørsel til tunnel fra Italien i syd
- Indkørsel til tunnel fra Schweiz i nord
- Biltransport på tog ved Iselle
- Simplontunnelen 1906
Ved åbningen af det første rør var der etableret mulighed for, at to tog kunne passere hinanden.[11] Derfor ses to tunnelrør på billedet fra 1906.
Trafik i tunnelen
Gennem togtunnellen kører biltog, hvor biltrafik transporteres på tog frem for den længere vej over passet.[2] Lastbiler og store busser kan ikke medtages på togtransporten.[12] Fra Iselle i Italien, hvor biler kan køre på togtransporten, til byen Brig i Schweiz, er der 50 km landevejskørsel over passet.[13] Togtransporten af biler har en strækning på omtrent 20 km. Personbiler kan køre på (og af) toget fra en rampe i højde med togvognenes lad.[12] Bilernes passagerer bliver i bilerne.[12]
Andre togtunneler i Alperne
Listen nedenfor viser kun nogle af de lange togtunneler i Alperne:
- Skt. Gotthardtunnelen
- Frejustunnelen
- Arlbergtunnel
- Furkatunnelen
- Appenninotunnelen
- Vagliatunnelen
- Vereinatunnelen
- Monte Santomarco-tunnelen
Kildehenvisninger
- ^ a b c d "alptransit-portal.ch, the-second-tunnel". Hentet 7. august 2019.
- ^ a b c "bls.ch, autoverlad brig-iselle". Hentet 13. maj 2019.
- ^ a b c "swissinfo.ch, Simplon-Tunnel". Hentet 12. maj 2019.
- ^ "ehne.fr, first-railway-routes-through-alps". Hentet 9. august 2019.
- ^ a b "swissinfo.ch, safety-measures". Hentet 13. august 2019.
- ^ a b "visitossola.it, simplon-railway-tunnel". Hentet 13. august 2019.
- ^ "structurae.net, simplon-tunnel". Hentet 13. august 2019.
- ^ "Nestor Sigvard Rasmussen, tunnel i Den Store Danske, Gyldendal". Hentet 12. august 2019.
- ^ "historyofbridges.com, famous-tunnels". Hentet 14. august 2019.
- ^ "wondersofworldengineering.com, alpine-tunnels". Hentet 14. august 2019.
- ^ "railwaywondersoftheworld.com, simplon-tunnel". Hentet 14. august 2019.
- ^ a b c "bls.ch, fahren unterwegs". Hentet 18. august 2019.
- ^ "Google Maps, Iselle - Brig". Hentet 10. juni 2019.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Hp.Baumeler, Licens: CC BY-SA 4.0
South Portal of Simplon Tunnel (2017)
Forfatter/Opretter: NAC, Licens: CC BY-SA 4.0
Onboard ATZ 27910 from Iselle di Trasquera to Brig at Iselle di Trasquera.
Situation der Lötschbergachse der Neuen Eisenbahn-Alpentransversale NEAT in der Schweiz mit dem neuen Lötschberg-Basistunnel und dem bestehenden Simplon-Basistunnel
rot: bestehende Eisenbahnlinien, gelb: wichtige Tunnels, Jahreszahlen: Datum der Fertigstellung
Simplon tunnel - passing loop
Forfatter/Opretter: Joost J. Bakker from IJmuiden, Licens: CC BY 2.0
simplon railway tunnel entrance switzerland