Simone de Beauvoir
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet. |  |
| Simone de Beauvoir | |
|---|---|
 Simone de Beauvoir i 1968. | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Le Castor  |
| Født | Simone Lucie Ernestine Marie Bertrand de Beauvoir 9. januar 1908  Paris, Frankrig |
| Død | 14. april 1986 (78 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
| Søskende | Hélène de Beauvoir |
| Sambo | Jean-Paul Sartre |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Paris Universitet |
| Beskæftigelse | Forfatter, filosof |
| Fagområde | Essay, eksistentialisme, selvbiografi, filosofi, feminisme med flere |
| Kendte værker | Mandarinerne, Quand prime le spirituel, Pyrrhus og Cineas, Det andet køn, L'Invitée med flere |
| Bevægelse | Eksistentialisme, ateisme, feminisme |
| Påvirket af | Alfred Adler, Jean-Paul Sartre |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Goncourtprisen (1954), Jerusalem-pris (1975), Österrikiska statens pris för europeisk litteratur (1978), æresdoktor ved Universitetet i Concordia |
| Signatur | |
.jpg){kind=small} | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Simone Lucie Ernestine Marie Bertrand de Beauvoir (født 9. januar 1908, død 14. april 1986) var fransk forfatter, feminist og filosof.
Hun studerede filosofi på Sorbonne universitetet i Paris fra 1927 til 1929, hvor hun blot 21 år gammel, som den yngste nogensinde, bestod den konkurrenceprægede agrégation-eksamen. Her blev hun nr. to – kun overgået af Jean-Paul Sartre, som gik på samme skole (det var dog hans andet forsøg på den eksamen).
Karriere
Efter tiden på Sorbonne underviste Simone de Beauvoir på forskellige gymnasier i Marseille og Rouen, og i 1943 fik hun fastansættelse på Lycée Molière i Paris. Simone de Beauvoir forlod imidlertid filosofiundervisningen samme år, da hendes første roman L'invitée udkom og hun helligede sig herefter at skrive. Simone de Beauvoir bekendte sig tidligt til eksistentialismen, mens hun i forhold til feminisme selv har udtalt, at hun ikke beskæftigede sig med den før i 1946, hvor arbejdet med et af hendes centrale værker Le deuxième sexe (1949) begyndte. I en lang årrække efter udgivelsen understregede Simone de Beauvoir på det kraftigste sin analytiske tilgang til emnet, som ikke måtte forveksles med en ren feministisk indgangsvinkel. Først 10 år efter udgivelsen erklærede Simone de Beauvoir sig offentligt som feminist og i 1960'erne og 1970'ernes franske kvindebevægelse, Mouvement de la Libération des Femmes blev hun en aktiv skikkelse. I denne sammenhæng kan hendes indsats i kampen for retten til den frie abort fremhæves.
Forholdet til Sartre
Efter allerede et år på Sorbonne mødte Simone de Beauvoir Jean-Paul Sartre. De to forfattere fik afgørende indflydelse på hinandens liv og tanker og var stærkt knyttet til hinanden indtil Sartres død i 1980. Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre var begge ateister, eksistentialister og tilhængere af et frit kærlighedsforhold. Disse tre elementer var udgangspunktet for deres fælles tilværelse og de viste omverdenen en for tiden ny måde, hvorpå forholdet mellem kvinde og mand kunne være.
Se også
Litteratur på dansk
- Beauvoir, Simone de (1966): “Samvær med Sartre”. Hasselbach
- Beauvoir, Simone de (1966): “Eksistentialismen og den borgerlige snusfornuft”. Vinten
- Beauvoir, Simone de (1984): “En skånsom død”. Vinten
- Beauvoir, Simone de (1985): “En velopdragen ung piges erindringer”. PAS, oversat af Bibba Jørgen Jensen
- Beauvoir, Simone de (1986): “Mandarinerne”. Politisk Revy, oversat fra fransk af Karen Mathiasen
- Beauvoir, Simone de (1992): “De andres blod”. NDLS
- Beauvoir, Simone de (2019): “En tvetydighedens moral: tre essays”. HRF
- Beauvoir, Simone de (2020): "Det andet køn". Gyldendal
- Beauvoir, Simone de (2020): “De uadskillelige”. Gyldendal
- Ploug, Anna Cornelia (2021). Hegel i Paris: Beauvoir og den feministiske kritiks dialektiske arv. Slagmark, 83, 77-97.
Referencer
Eksterne henvisninger
- Simone de Beauvoir Arkiveret 14. december 2007 hos Wayback Machine på Bibliografi.dk
- Simone de Beauvoir på gravsted.dk
|
Medier brugt på denne side
Signature de Simone de Beauvoir, scan d'après lettre à l'User.
Simone de Beauvoir