Sildehaj

Sildehaj
Bevaringsstatus
Sårbar  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Chondrichthyes (Bruskfisk)
Underklasse	Elasmobranchii
Overorden	Selachimorpha
Orden	Lamniformes
Familie	Lamnidae
Slægt	Lamna
Art	L. nasus
Videnskabeligt artsnavn
Lamna nasus (Bonnaterre, 1788)
Kort
Sildehajens udbredelse
Synonymer
Lamna philippii Perez Canto, 1886 Lamna punctata Storer, 1839 Lamna whitleyi Phillipps, 1935 Oxyrhina daekayi Gill, 1861 Selanonius walkeri Fleming, 1828 Squalus cornubicus Gmelin, 1789 Squalus cornubiensis Pennant, 1812 Squalus monensis Shaw, 1804 Squalus nasus Bonnaterre, 1788 Squalus pennanti Walbaum, 1792 Squalus selanonus Leach, 1818
Hjælp til læsning af taksobokse

Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk. Den kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker spidse, bagudrettede tænder til at fastholde byttet, der sluges helt. Sildehajen har ligesom andre bruskfisk ikke skæl, men huden er derimod dækket af små bagudrettede, såkaldte hudtænder med emalje ligesom vores tænder. Huden føles nærmest som sandpapir, hvilket den tidligere også er blevet anvendt som.

Sildehajen er fredet og har været fredet i hele EU siden 2011.

Sildehajen findes i tempererede områder af både den nordlige og sydlige halvkugle. På den nordlige halvkugle findes den i det nordlige Atlanterhav fra Middelhavet og de Kanariske Øer i syd til Island, Nordnorge og de nordøstamerikanske kyster i nord. På den sydlige halvkugle findes den f.eks. ved det sydlige Sydamerika, sydlige Afrika, Australien og New Zealand.

Ved Danmark findes den i Nordsøen, og om sommeren og i efteråret svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter – helt ind til Østersøen. Den var tidligere ret almindelig i danske farvande, men er gået voldsomt tilbage. Mens arten som helhed anses for at være sårbar, er den nordøst atlantiske population (hvilket inkluderer sildehajen i Danmark) kritisk truet.^[1] Den er derfor totalfredet i Danmark og EU, og individer der fanges ved et uheld skal genudsættes.^[2] På Færøerne fanges forholdsvis små mængder stadig (ca. 7 ton i 2015 og 3 ton i 2016), og de beholdes, da disse øer har et forbud mod udsmidning af bifangst.^[3]

Sildehajen forekommer både på dybt og lavt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, men tager især små eller mellemstore benfisk. Også blæksprutter spiller en vigtig rolle, mens mindre hajer som pighaj sjældent ædes.

Hajen føder levende unger, 1-4 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 60 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret. Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sildehaj
• En Verden af Hajer – Sildehaj Dansk side om Sildehajen
• Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Lamna nasus
• IUCN Red List of Threatened Species: Lamna nasus (Webside ikke længere tilgængelig)