Sigrún

Sigrún med Helgi Hundingsbane, valkyrien og helten, der ikke kunne få hindanden. Tegnet af Robert Engels i 1919

Sigrún (oldnordisk "sejr rune"^[1]) er en valkyrie i nordisk mytologi. Hun er hovedperson i de to heltedigte Helgakviða Hundingsbana I og II fra Ældre Edda, hvor helten Helgi Hundingsbane møder hende og de to forelsker sig, men kan ikke få hinanden og skilles af døden. Både Sigrún og Helgi skal være genfødte skikkelser af en valkyrie og en helt med samme navn Helgi, der heller ikke kunne få hinanden og skiltes af døden. Sigrún er ifølge en note i den Ældre Edda den genfødte valkyrie Sváfa, datter af kong Eylimi, og Sváfas historie fortælles i heltedigt Helgakviða Hjörvarðssonar. Sigrún og Helgi dør også i denne fortælling, men mødes igen i nye skikkelser, når de genfødes. I det næste liv, bliver Sigrún genfødt som valkyrien Kára og Helgi genfødes som Helgi Haddingjaskati, som beskrevet i Hrómundar saga Gripssonar.

Ganske som i digtet om Svafa og den stumme Helgi, bliver Helgi Hundingsbane forelsket i Sigrún, når han ser hende komme ridende med 8 andre valkyrier, hvoraf hun var den smukkeste.

Som fortalt i Helgakviða Hundingsbana I, ser Helgi de 9 valkyrier komme, helt dækkede af blod fra slagmarken og deres spyd slår gnister:

I Helgakviða Hundingsbana II, giver Helgi Hundingsbane nornerne skylden for, at han skulle dræbe Sigrúns far Högne og bror Brage for at kunne få hende:

Noter