Sighref
Sighref (også Sighraf eller Sighrafr) var en gotlandsk stenhugger, der var aktiv ved slutningen af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet.
Sighrefs stil er romansk med nordiske elementer i slyng- og dyreornamentikken. Han er ophavsmand til flere døbefonter, blandt andet i Grötlingbo kirke og Åkirkeby.
Virke
Vi kender Sighref ved navn, takket være at han har indhugget det på døbefonten i Aa Kirke i Aakirkeby på Bornholm. Med runer står der: "Sighref mester". Det er den eneste døbefont, som bærer hans navn, men på baggrund af ligheder i motiver og teknik har man tilskrevet ham en stribe andre værker.
Mesteren udførte også andre stenarbejder, såsom søjler, relikvieskrin og relieffer. Mesterens navn optræder også på en arkadepille og i nogle arkadebuer kan man læse bibeltekster, affattet på oldnordisk gutnisk. Sighref anvendte typisk gotlandsk sandsten.
Døbefonter
Fontgruppe I
Døbefonter med buer og korte figurer på kummen:
- Aa Kirke, Bornholm: Font af Sighref.
- Hannas kirke, Skåne: Rigt skulpteret font tilskrevet Sighref.
- Högs kirke, Hälsingland: Skulpteret font fra slutningen af 1100-tallet tilskrevet Sighref.
- Silte kirke, Gotland: Forvitret font tilskrevet Sighref; ca 1200.
Fontgruppe II
Døbefonter uden buer, men med fortløbende korte figurer på kummen:
- Bro kirke, Gotland: Font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
- Eke kirke, Gotland: Font fra 1100-tallets anden halvdel, tilskrevet Sighref.
- Grötlingbo kirke, Gotland: Skulpteret font fra ca 1200, tilskrevet Sighref.
- Hammenhögs kirke, Skåne: Font fra 1100-tallet, tilskrevet Sighref.
- Lau kirke, Gotland: Font fra omkring 1300 tilskrevet Sighref.
- Othems kirke, Gotland: Forvitret font fra ca 1200, muligvis af Sighref.
Fontgruppe III
Døbefonter med fortløbende lange figurer på kummen:
- Brunflo kirke, Jämtland: Font tilskrevet Sighref.
- Mo kirke, Hälsingland: Font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
- Skogstibble kirke, Uppland: Skulpteret font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
- Tingstads kirke, Östergötland: Font tilskrevet Sighref.
- Torps kirke, Medelpad: Font tilskrevet Sighref.
- Vagnhärads kirke, Södermanland: Font tilskrevet Sighref.
Ugrupperede fonter
Døbefonter af ukendt type:
- Brunflo kirke, Jämtland: Font frembragt ca 1200 af Sighref.
- Hannas kirke, Skåne: Font fra 1100-tallets senere del, tilskrevet Sighref.
- Hossmo kirke, Småland: Font, måske af Sighref.
- Hulterstads kirke, Öland: Font, måske af Sighref.
- Lillkirke kirke, Östergötland: Fragmentarisk font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
- Locknevi kirke, Småland: Font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
- Knivsta gamla kirke, Uppland: Font fra ca 1200 tilskrevet Sighref.
Andre stenarbejder
- Grötlingbo kirke, Gotland: Relieffer tilskrevet Sighref.
- Lye kirke, Gotland: Relikvieskrin af sandsten fra 1100-tallet med relieffer af stenmesteren Sighref.
- Väte kirke, Gotland: Relieffer af Sighref og Byzantios.
Se også
- Hegvald
Eksterne links
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Stenmästare som kanske var make till Estrid (Torgny Andersson/Eke sockens förhistoria sid. 114) Arkiveret 8. februar 2007 hos Wayback Machine
Litteratur og kilder
- Svenskt konstnärslexikon, bind 5, side 138-139, Allhems förlag, Malmö 1967
- Nationalencyklopedin, multimedia 2000 plus.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jürgen Howaldt, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Bro kyrka (Gotland). Taufbecken Ende 12.Jh. von Sigraf
Forfatter/Opretter: Håkan Svensson (Xauxa), Licens: CC BY 2.5
Lau kyrka / Lau church, Diocese of Visby, Gotland, Sweden. Baptismal font.
Forfatter/Opretter: Jürgen Howaldt, Licens: CC-BY-SA-3.0
Eke-Kirche auf Gotland. Taufbecken Ende 12 Jh., Arbeit des gotländischen Steinmetz Sigraf
Forfatter/Opretter: Gegik, Licens: CC BY-SA 3.0
Baptismal font by Sighraf in Hannas church, Sweden
Forfatter/Opretter: Håkan Svensson (Xauxa), Licens: CC BY 2.5
Othem kyrka / Othem church, Gotland, Sweden. Baptismal font.