Sigfred Pedersen
Sigfred Pedersen | |
---|---|
Født | 10. marts 1903 Harndrup, Danmark |
Død | 2. december 1967 (64 år) Helsingør, Danmark |
Gravsted | Helsingør Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Odense Katedralskole, Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Kunstmaler, journalist, skuespiller, digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sigfred (Henrik) Pedersen (født 10. marts 1903 i Harndrup på Fyn, død 2. december 1967 i Helsingør) var en dansk visedigter, litteraturanmelder, maler, skuespiller, restauratør og journalist. Han blev student fra Odense Katedralskole i 1923 og cand. polit. i 1931. Han var fra 1943 gift med visesangeren Else Sigfred Pedersen, født Bloch-Sørensen (1916 – 1969).
Sigfred Pedersens bogdebut var digtsamlingen Forårets viser og somrens vers fra 1927. Af hans store produktion af viser er Katinka, Katinka, luk vinduet op, Nu går våren gennem Nyhavn, Tørresnoren og Den gamle skæreslibers forårssang de mest kendte.
Han udstillede som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling 1931-1933.
Som skuespiller medvirkede han bl.a. i filmen Der var engang en vicevært.
Som ung cand. polit. arbejdede Sigfred Pedersen nogle år i et forsikringsselskab, før han valgte det muntre liv i det indre København. Sigfred Pedersen var særligt tiltrukket af Nyhavn, hvor han fandt inspiration til sine digte og viser og underholdt på beværtninger. Sigfred Pedersen drev selv Wessels Kro i begyndelsen af 1940'erne.
Komponisten Niels Clemmensen har sat musik til mange af Sigfred Pedersens viser.
I forbindelse med Sigfred Pedersens 100 års fødselsdag d. 10 marts 2003 udgav Gyldendals pladeselskab Exlibris en hyldest-cd, "Nu går våren gennem Nyhavn", til Sigfred Pedersens minde. På cd'en medvirkede en lang række danske kunstnere med deres personlige bidrag. Blandt de medvirkende var Erik Grip, Janne Lærkedahl, Povl Dissing, Theis Jensen, Peter Abrahamsen, Henrik Strube, Dræsinebanden, Bente Kure m.fl. Cd'en har solgt over 10.000 eksemplarer.
I 2009 udsendte et hold af danske kunstnere en cd under titlen "Solskin og dagligt brød" på pladeselskabet Oskar. Samme hold, som bestod af Janne Lærkedahl, Bente Kure, Peter Abrahamsen, Leif Ernstsen og Torben Kjær, turnerede med Sigfred Pedersens tekster og dannede gruppen Sigfred Pedersen Cabareten. Peter Abrahamsen præsenterede på denne cd nye melodier til tekster: "Den røde kjole", "Pinsefrokost i det grønne" og "Peddersen".
Selskabet for Dansk Memorabilitet navngav ved mødet i 2010 "Sigfred Pedersens Plads" nær Nyhavn efter digteren.
Sigfred Pedersen er begravet i Helsingør.
Litteraturpriser og legater
- 1945 Forfatterforbundets Legat
- 1945 Sophus Michaëlis' Legat
- 1946 Holger Drachmann-legatet
- 1951 Emil Aarestrup Medaillen
- 1951 Frøken Suhrs Forfatterlegat
- 1952 1. præmie i Husmandshjemmets konkurrence om husmandssang,
- 1965 Herman Bangs Mindelegat
- 1966 Det anckerske Legat
- 1967 Statens Kunstfond. Engangsydelse
Bibliografi
- 1927 Foraarets Viser og Somrens Vers
- 1928 Og Livet kom
- 1931 Blaa Mandag. Digte
- 1932 Valmuen, roman
- 1933 Nye og sørgelige Viser
- 1935 En ny men ikke Spor sørgelig Vise om Kærlighed og Udsalgspriser eller hvorledes man besejrer sin Svigermor
- 1936 Sørgmuntre Sange
- 1936 Bramfri Viser : Atten nye og sørgelige Viser
- 1937 Med Connie i Zoologisk Have
- 1938 Slanter og Sølvtøj. 30 nye og sørgelige Viser
- 1941 Digte
- 1943 En helt ny ABC
- 1946 Vignetter i Digt og Streg. Avisdigte 1945-46 med Anton Hansen
- 1947 Gøg og Galgenfugl. Digte
- 1948 Spillebog for Hus, Hjem og Kro
- 1949 Viking
- 1950 Blomsten langs min Vej: en ny, men ikke sørgelig Vise
- 1950 Min søn Perikum, Ill. af Erik Werner
- 1951 Drømmen om Vinland
- 1952 Vinland det gode
- 1953 Filigranhjertet. Digte
- 1954 Katinka, Katinka og andre digte
- 1956 Thyra Danebod
- 1957 Forårs Fredrik
- 1957 Solgudens ø
- 1957 5 Digte
- 1958 Lyrik i reklamen
- 1962 Vinland det gode
- 1962 Sigfreds raflebog : spilleregler og sandsynlighedsberegninger til utallige terningspil for hus, hjem og kro
- 1963 Jeg gi’r dig min sang : Digte i udvalg
- 1965 Henrys grønne ø med Tage la Cour, ill. af Mogens Zieler
- 1969 Sigfred Pedersen i digt og hverdag
Litteratur
- Hans Henrik Jacobsen, Bogen om Sigfred Pedersen, Lokalforlaget Næsby, 2003. ISBN 87-985740-5-1.
Eksterne kilder og henvisninger
|