Siddharta Gautama

Gautama Buddha Mahajanapada
En statue af Buddha fra Sarnath, fra 4. århundrede.
Født	Lumbini, Nepal
Død	Kushinagar, Uttar Pradesh, Indien
Bopæl	Indien Nepal
Far	Suddhodana
Mor	Maya
Søskende	Nanda, Nanda
Ægtefælle	Yasodharā
Barn	Rāhula
Familie	Mahaprajapati (moster)
Uddannelse og virke
Elev af	Mah maudgalyana, Alara Kalama
Beskæftigelse	Religiøs leder, social reformator, psykiater, psykolog, religionsstifter, åndelig lærer, forfatter, prædikant, filosof, bhikkhu
Fagområde	Socialreform eller Revolution, Østlig filosofi, sind, fred, filosofi med flere
Elever	Gyalpo Dawa Zangpo, Sharibu, Gawo, Lobpön Magakpa, Küngawo med flere
Kendt for	stiftelsen af buddhisme
Bevægelse	Dharma, Den ædle ottefoldige vej, Nirvana
Påvirket af	Dipankara Buddha
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Siddhartha Gautama (sanskrit: सिद्धार्थ गौतम Siddhārtha Gautama) født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, der blev kendt som stifter af buddhismen.^[1]

Viden om den historiske Buddha bygger på legender, hvoraf Buddhalegenden er den mest kendte. Indholdet er af ringe historisk, men stor religiøs og symbolsk værdi. På baggrund af kilderne kan Buddhas liv inddeles i fire faser.

Buddha blev født i Lumbini^[2] i det nuværende Nepal tæt på grænsen til Indien omkring 563 f.Kr. og bar adelsnavnet Gautama. Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som husfader, eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verden. Buddha levede en beskyttet barndom i stor rigdom, og kong Suddhodhana, der ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker, afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet.

Som 29-årig så Buddha for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin faders palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod den gyldne middelvej.^[3]

Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i skyggen af et bo-træ (samme art som figentræet) indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han modstod Maras fristelser^[4], og endeligt erkendte han sine tidligere tilværelser og årsagskæden. Derved blev han en buddha, der betyder “den, som er vågnet.”

Efter oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære, Dharma, om hvorledes man frelser sig selv. Undervejs stiftede han munke- og nonneordenen, sangha. I cirka 483 f.Kr. døde han i Kushinagar og opnåede derved parinirvana.^[5]

En legende siger, at efter Siddharta døde og nåede nirvana – med andre ord: trådt ud af genfødslernes cirkel – skulle han brændes på et ligbål, som det var skik dengang i landet. Da bålet var brændt ned, lå der i asken tre dele fra hans jordiske hylster (krop): hans pandelok, et nøgleben (kraveben) samt en kindtand. Om denne tand siges det at den befinder sig – som et relikvie – på Sri Lanka, i "Tandens Tempel" i byen Kandy. Hvert 10. år tages tanden ud af templet og vises frem i en stor, højtidelig og festlig procession med elefanter gennem byen. Kun ganske få europæere har set denne Siddhartas kindtand. Det siges, at den er meget stor eller lang, men at det godt kan stemme, da menneskenes tænder dengang for 2.500 år siden godt kunne have set sådan ud.

En anden genstand fra Siddhartas tid siges ligeledes som relikvie at befinde sig på øen Sri Lanka. Nemlig et bo-træ, som skulle stamme fra en gren eller kvist af det selvsamme træ, under hvilket Siddharta sad i Indien og mediterende opnåede nirvana, mens kobraslanger med udspilet nakke beskyttede ham mod regn. Træet blev smuglet til Sri Lanka og plantet på en bestemt lokalitet et sted ca. midt på Sri Lankas vestkyst, som altså nu er et helligt sted, hvortil Sri Lankas buddhister valfarter. Engang midten af det 20. århundrede blev nogle engelske botanikere sendt til parken på Sri Lanka, hvor træet står, og deres undersøgelser viste ganske rigtigt, at træet kunne være ca. 2.500 år gammelt. I 1980'erne måtte det have metalstænger opstillet til at understøtte nogle af de lange grene, der ellers truede med at brække af.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Siddharta Gautama