Shenzhou-programmet

Diagram som viser opbygningen af Shenzhou-rumfartøjet

Shenzhou-programmet (神舟 (kinesisk): det guddommelige fartøj) er et kinesisk rumprogram til at sende mennesker ud i rummet. I 2003 opsendte Kina som den tredje nation mennesker i rummet. Fartøjet er designet af Qi Faren og fremstilles af China Great Wall Industry Corporation.

Programmet startede under navnet «Projekt 921» og blev godkendt af den kinesiske regering i 1992. Planen var at få en kinesisk taikonaut ud i verdensrummet før årtusindskiftet men det lykkedes først med over to års forsinkelse.

Kinas rumfartsorganisation CNSA (China National Space Administration) købte noget af teknikken i Rusland og fik adgang til russisk knowhow. To kinesere fik kosmonauttræning i Stjernebyen ved Moskva. Efter Sovjetunionens sammenbrud var russerne villige til næsten alt for at få penge til deres rumfart. Shenzhou har en overfladisk lighed med det sovjetiske Sojuz-fartøj men er en anelse større. Shenzhou er dog ændret så meget at det er et kinesisk rumfartøj.

Shenzhoufartøjet opsendes med Lange March 2F-raketter (Chang Zheng-2) fra rumhavnen Jiuquan i det Indre Mongoliet. Fartøjet lander ligeledes i det Indre Mongoliets ørken. Shenzhou er opbygget af tre moduler:

  • Kredsløbsmodulet – indeholder ekstra laboratorieplads og kan bruges som luftsluse. Det har, i modsætning til Sojuz' kredsløbsmodul, to solcellepaneler så modulet kan fortsætte efter at besætningen er landet.
  • Returmodulet – plads til fire personer, omgivet af et varmeskjold.
  • Servicemodulet – indeholder fremdrifts-, energi- og indeklimasystemer.

Rumflyvninger i Shenzhou-programmet

Datoerne er opsendelsesdatoer

Ubemandede flyvninger

  • Shenzhou 1 – 19. november 1999 – 15 kredsløb, 100 kg frø om bord.
  • Shenzhou 2 – 9. januar 2001 – 117 kredsløb, en abe, en hund, en kanin og seks mus om bord. Faldskærmen foldede sig ikke ordentlig ud og de fik en hård landing.
  • Shenzhou 3 – 25. marts 2002 – 107 kredsløb, testdukke om bord.
  • Shenzhou 4 – 29. december 2002 – 108 kredsløb, testdukke om bord, samt 52 videnskabelige eksperimenter.
  • Shenzhou 8 – 31. oktober 2011 – ubemandet, blev koblet sammen med Tiangong 1.

Bemandede flyvninger

Galleri

Langsigtede planer

Kina stræber efter at opsende sin første rumstation efter år 2010. Kina stiler ligeledes efter en bemandet måneflyvning i år 2024 og en mission til Mars efter år 2040.

Eksterne henvisninger

Kilder

  • Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel 12 "Rumfarten drager mod Øst", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  • Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år – fra Sputnik til rumfærge og ind i fremtiden", kapitel "Ind i fremtiden", 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7


Medier brugt på denne side

STS-95 landing.jpg
Orbiter Discovery is riding on its main landing gear as it lowers its nose wheel after touching down on Runway 33 at the Shuttle Landing Facility. Main gear touchdown was at 12:04 p.m. EST, landing on orbit 135.

Discovery returns to Earth with its crew of seven after successfully completing mission STS-95, lasting nearly nine days and 3.6 million miles. The crew includes mission commander Curtis L. Brown, Jr.; pilot Steven W. Lindsey, mission specialists Scott E. Parazynski, Stephen K. Robinson, with the European Space Agency (ESA); payload specialist Chiaki Mukai, with the National Space Development Agency of Japan (NASDA); and payload specialist John H. Glenn, Jr., a senator from Ohio and one of the original seven Project Mercury astronauts.

The mission included research payloads such as the Spartan-201 solar-observing deployable spacecraft, the Hubble Space Telescope Orbital Systems Test Platform, the International Extreme Ultraviolet Hitchhiker, as well as a SPACEHAB single module with experiments on space flight and the aging process.
Shenzhou front frei.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Yang Liwei space suit.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0