Shekufe Tadayoni Heiberg

Shekufe Tadayoni Heiberg
Født30. december 1987 (36 år) Rediger på Wikidata
Teheran
NationalitetIran Iransk
BopælHvidovre
Sprogdansk, persisk
FarHamid Tadayoni
MorMahnaz Firouzabadi
ÆgtefælleKarl-Emil Heiberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Akademisk gradcand.mag.
BeskæftigelseForfatter, forlægger, oversætter
Kendt forFormidling af persisk litteratur på dansk
Nomineringer og priser
UdmærkelserStatens Kunstfonds arbejdslegat 2017

Statens Kunstfonds arbejdslegat 2020

Statens Kunstfonds arbejdslegat 2021

Statens Kunstfonds arbejdslegat 2022

Modtager af Asger Schnack Prisen 2023
Eksterne henvisninger
www.shekufe.com
Andet
Bestyrelsesmedlem; Poesiens Hus
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Shekufe Tadayoni Heiberg (også stavet Shëkufe Tadayoni Heiberg) (født 1987[1] i Teheran[2]) er en dansk litteraturformidler, forlægger, oversætter, foredragsholder og forfatter. Hun er især kendt for sin indsats for at gøre persisk poesi og skønlitteratur kendt på dansk.[1][3][4][5][6][7][8][9][10][11]

Baggrund og uddannelse

Heiberg er datter af iranske flygtninge[12] og kom til Danmark med sine forældre, da hun var tre måneder gammel.[13] Hun er opvokset som tosproget dansk-iraner. Efter gymnasiet tilbragte hun et halvt år i Iran, hvor hun studerede sprog og litteratur for at styrke sine evner som formidler.[13] Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i persisk og speciale i oversættelsesstrategier.[14]

I 2017, 2020, 2021 og 2022 modtog Heiberg Statens Kunstfonds arbejdslegat.[15]

Hun er medlem af bestyrelsen for institutionen Poesiens Hus i København[16], og forhenværende medlem af bestyrelsen for Modersmål-Selskabet.

Privat er hun gift med forfatter, billedkunstner og gartner Karl-Emil Heiberg.

Forlags- og oversættervirksomhed

I 2014 grundlagde hun Forlaget Uro,[17]. Den første udgivelse var en graphic novel af Johanne Helga Heiberg med titlen "Dear Frida". Siden har hun udgivet 20 bøger, bl.a. Heibergs egne illustrerede digte, bøger af Andrea Hejlskov, Signe Parkins og Inger-Lise Kristoffersen samt ny iransk litteratur.[18][4] I 2018 oversatte og udgav Heiberg billedbogen "Bjerget der ville rejse" af den iranske forfatter Hoda Hadadi, der blev anmeldt til fem hjerter i Politiken.[19] Andre af forlagets udgivelser fra persisk er Hadadis "4 digte fra Iran" og "Jeg tænker på et hjem - iranske digte 2018" og Omid Shams' "Et feltstudium".[18] Heiberg fortalte i et interview med Danmarks Radio i 2018, at forlaget ikke var en økonomisk gevinst, men at hun fik økonomien til at løbe rundt ved også at tage ud og holde foredrag og workshops, og at udgivelsesarbejdet var en hjertesag, hun følte som en nødvendighed.[4] Forlaget, der kalder sig selv et enkvindesforlag,[17] prioriterer æstetikken meget højt i udførelsen af værkerne, og der er en feministisk profil i udgivelserne.[20]

I 2015 stod Heiberg bag udgivelsen af bogen Byen jeg elskede af den iranske digter Nader Ebrahimi.[21][22] Da Heiberg som 19-årig opholdt sig et år i Iran for at læse persisk litteratur, blev hun præsenteret for dette værk af sine jævnaldrende, som hun opdagede havde et meget inderligt forhold til netop denne bog, der havde en kultstatus i landet.[1] Bogen gjorde også et stort og varigt indtryk på Heiberg,[7] og en del år senere lykkedes det hende ved hjælp af crowdfunding at skaffe penge til at få bogen udgivet på dansk på forlaget Korridor. Hun oversatte selv bogen og illustrerede den med rødbrune linoleumssnit sammen med sin mand Karl-Emil Heiberg.[1] Bogen blev fyldigt og positivt anmeldt i de danske medier, og de fleste anmeldelser fremhævede oversættelsen og illustrationernes rolle i helhedsindtrykket.[1][23][24][25][26][9][12][27] I 2019 udsendte forlagene Korridor og Uro i fællesskab bogens anden-udgave.[18]

Heiberg har desuden beskæftiget sig fagprofessionelt i forskellige sammenhænge med den litterære oversættelses grundlæggende problemstillinger, siden hun i sit speciale undersøgte de forskellige oversættelsesmuligheder - fra den direkte oversættelse til den fortolkende genfortælling. Formålet var at afsøge, hvor i dette spektrum af oversættelsesmuligheder den oversatte litteratur bedst kunne folde sig ud.[12][13] I et interview i dagbladet Information har hun bl.a. forklaret, at "...når børnene i en persisk novelle spiser granatæbler, så betyder det ikke bare granatæbler. Der ligger en masse sansninger og stemninger i sådan en handling, som for en iransk læser vil give sig selv. Det kan være barndomsminder, sindsstemninger eller følelser forbundet med den årstid, hvor man i Iran spiser granatæbler. »Hos en dansk læser vækker det samme granatæble ikke nødvendigvis nogen sanser og stemninger, og så er oversætterens dilemma, om man skal lade granatæble være granatæble for at være tro mod teksten, eller om man skal erstatte det med f.eks. et jordbær, som vil give en dansk læser nogle associationer, der kan svare til dem, den iranske læser får«".[14]

Heiberg har ligeledes oversat digtantologien "PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015", som udkom på forlaget Antipyrine i 2018.[28][29] I anmeldelsen fremhævede Weekendavisen Heibergs flotte oversættelse.[30]

I 2022 udkom den første oversættelse af Hafez' værker fra originalsproget på dansk, idet Forlaget Bangsbohave udsendte "Hafez: Fra vinhus til paradis". Bogen indeholdt et udvalg af Hafez' digte, oversat til dansk af Hamid Tadayoni og Shëkufe Tadayoni Heiberg og derpå gendigtet af Morten Søndergaard. Bogen blev anmeldt i Politiken af Bjørn Bredal, der gav den seks ud af seks hjerter[31].

Kulturformidling

Under frihedsoprøret i Iran, som startede i september 2022, har Heiberg formidlet oprørets motiver og forløb i podcasts [32] [33] [34] og i form af digte, bl.a. i Weekendavisen [35].

Forfatterskab

Heiberg har skrevet digtsamlingerne "Frugt og grønne sager" (2016), "Æg" (2017) og "Muld & liv" (2019) som er udgivet på hendes eget forlag. Digtkataloget "Frugt og grønne sager" blev anmeldt i Kristeligt Dagblad, hvis anmelder ikke var imponeret, selvom han mente, at der også var gode passager, og at nogle af digtene indeholdt "finurlige og skæve billeder".[36] "Æg" blev anmeldt i tidsskrifterne Friktion, Modspor, Udbrud! og Litteraturhuset.dk, som alle var positivt stemte[37][38][39][40]. Heibergs første prosaværk "Plantae sapien" udkom i 2021, i tiden op til klimatopmødet COP26, som en kunstnerisk kommentar dertil, med genrebetegnelsen Utopisk bio-fi. Hendes debutroman "Nødder", udkom i november 2022, og bærer samme genrebetegnelse. I denne forbindelse skrev hun et debatindlæg om ikke at ønske sig anmeldelser af sine bøger[41].

Udgivelser

  • Frugt & grønne sager, Forlaget Uro, 2016 (digte)
  • Æg, Forlaget Uro, 2017 (digte)
  • Frugt & grønne sager - børneudgaven. Forlaget Uro, 2018 (børnerim)
  • Muld & liv, Forlaget Uro, 2020 (digte)
  • Plantae sapien, Forlaget Uro, 2021 (utopisk bio-fi, prosa)
  • Nødder, Forlaget Uro, 2022 (utopisk bio-fi, roman)
  • Første gang jeg tager tørklædet af, Gutkind, 2023 (korttekst)
  • Livets verber - tilføjelser til Nydansk ordbog, OVBIDAT, 2024 (ordbog)[42]

Oversættelser

  • Byen jeg elskede, af Nader Ebrahimi. Korridor, 2015 (lyrisk roman)
  • Persisk A=V=A=N=T=G=A=R=D=E poesi 1930-2015. Antipyrine, 2018 (digtantologi)
  • Jeg tænker på et hjem, af Hoda Hadadi. Forlaget Uro, 2018 (digte)
  • Bjerget der ville rejse, af Hoda Hadadi. Forlaget Uro, 2018 (børnebog)
  • En stor ven, af Babak Saberi, Hjulet, 2019 (børnebog)
  • Hafez - fra vinhus til paradis, oversat sammen med Hamid Tadayoni og Morten Søndergaard, Forlaget Bangsbohave, 2022 (udvalgte digte)

Feminist

Heiberg har lejlighedsvis optrådt i offentligheden med feministiske budskaber. Ved sankthans 2018 var hun en af arrangørerne bag en alternativ "sankthendes"-fest på Frederiksberg, hvor en gruppe kvinder hyldede heksen i stedet for at brænde hende af, og man sang en nyskrevet midsommervise, som Heiberg havde forfattet.[43][44] Hun har også deltaget sammen med den dansk-palæstinensiske debattør Natasha Al-Hariri i offentlig debat om nydansk feminisme,[45] og i 2017 blev hun og hendes selvstændige virksomhed som forlægger præsenteret i Weekendavisen som en rollemodel for kvinder med anden etnisk baggrund.[46]

Kilder

  1. ^ a b c d e Forsvar for barnets verden. En ny og fremmed stemme i fin dansk oversættelse. Boganmeldelse i Kristeligt Dagblad 8. april 2015.
  2. ^ Hvidovre-digter udgiver ambitiøs bog . Artikel på sn.dk 12. oktober 2017.
  3. ^ Persisk avantgarde og langdigt om døden. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, sendt 19. december 2018.
  4. ^ a b c Danskere skaber nye forlag, selvom der ikke er penge i det: Jeg udgiver af nødvendighed! Artikel på dr.dk 28. oktober 2018.
  5. ^ Danskerne bliver snydt for mellemøstlig litteratur. Artikel i Information 16. september 2017.
  6. ^ Kritikerliste. Artikel i Weekendavisen 6. februar 2015. Citat:"Ingen danske forlag ville udgive iranske Nader Ebrahimi. Men crowdfunding og knofedt har sørget for, at den mesterlige kærlighedsroman nu alligevel findes på dansk."
  7. ^ a b Læser du bøger: Shekufe Tadayoni Heiberg. Interview med Heiberg i Information 15. august 2015.
  8. ^ Antennen: En rejse ind i litteraturen. Artikel på Fyns Amts Avis 5. november 2018.
  9. ^ a b "Byen jeg elskede. Artikel i Hvidovre Avis 10. oktober 2017". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 31. juli 2019.
  10. ^ "Shekufe Tadayoni Heiberg: "Stift dit eget, tag styringen, og kom ud over stepperne." Artikel på BogMarkedet.dk, den danske bogbranches fagblad, dateret 17. oktober 2017". Arkiveret fra originalen 31. juli 2019. Hentet 31. juli 2019.
  11. ^ Nostalgiske passagerer og ansatte gør klar til et trist farvel til nattoget. Artikel i Politiken 12. oktober 2014.
  12. ^ a b c Litteraturoversætteren spotter den gode historie. Artikel i Studentermagasinet Humanist, Københavns Universitet, 6. september 2016.
  13. ^ a b c Månedens oversætter: Shëkufe Tadayoni Heiberg. Artikel på Babelfisken.dk 15. november 2018.
  14. ^ a b Et granatæble er et granatæble, men når man oversætter det, kan det godt blive til et jordbær. Artikel i Information 1. december 2017.
  15. ^ "Oversigt over tildelinger 2017, Statens Kunstfond. Besøgt 30. juli 2019". Arkiveret fra originalen 31. juli 2019. Hentet 31. juli 2019.
  16. ^ Om huset. Poesien Hus' hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  17. ^ a b Om forlaget Uro. Forlagets hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  18. ^ a b c Udgivelser. Forlaget Uros hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  19. ^ Fine fortællinger til børn: Anmelderen takker for bøger med hjertevarme billeder og budskaber, der er til at forstå. Boganmeldelse i Politiken 5. februar 2019.
  20. ^ Små eksperimenterende forlag i potpourri. Artikel på modspor.dk 15. november 2017.
  21. ^ Revolutionerende 60'er-romaner. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, 17. december 2014.
  22. ^ Litterære opråb fra tresserne. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, 8. juli 2015.
  23. ^ Iransk sorg og skønhed. Boganmeldelse i Berlingske 13. juli 2015.
  24. ^ En persisk tragedie i luksusudgave. Boganmeldelse i Jyllands-Posten 17. marts 2015.
  25. ^ Sådan får du din barndom tilbage. Boganmeldelse af Thomas Bredsdorff i Politiken 7. juni 2015.
  26. ^ Regnens stemme og græshoppens tynde, grønne tøj. Boganmeldelse i Weekendavisen 9. januar 2015.
  27. ^ Byen jeg elskede af Nader Ebrahimi. Boganmeldelse af Thomas Ry Andersen på litteratursiden.dk 2. februar 2015.
  28. ^ Avantgarde og undergangsfortæller. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, udsendt 24. juli 2019.
  29. ^ Akut persisk avantgardepoesi. Boganmeldelse i Information 24. august 2018.
  30. ^ Blodet holder sig for næsen. Boganmeldelse i Weekendavisen 27. juli 2018.
  31. ^ Bjørn Bredal: Selv Goethe gik bagover af begejstring. Boganmeldelse i Politiken 26. juni 2022
  32. ^ Da Mahsa døde i politiets varetægt, gik Iran amok - politiken.dk
  33. ^ https://politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg/art9016732/Twitter-og-Instagram-overtog-kampen-da-Mahsa-Amini-d%C3%B8de
  34. ^ Iran: »De unge bliver hængt som psykisk terror« - politiken.dk
  35. ^ Kvinde – liv – frihed | Weekendavisen
  36. ^ Boganmeldelse i Kristeligt Dagblad 20. september 2017.
  37. ^ https://friktionmagasin.dk/l%C3%A6sning-shekufe-tadayoni-heiberg-%C3%A6g-9edf539b03b1
  38. ^ https://modspor.dk/delelighedens-matematik-og-poetik/
  39. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 8. april 2021.
  40. ^ BOGANMELDELSE: "Æg" (2017) af Shekufe Tadayoni Heiberg
  41. ^ https://www.information.dk/kultur/2022/12/forfatter-redaktoer-anerkender-anmeldelsens-autoritet
  42. ^ https://www.ovbidat.dk
  43. ^ »Vores ønske er at få heksene ned fra bålene«: Hvorfor ikke hylde kvinden i stedet for at brænde hende af? Artikel i Politiken 22. juni 2018.
  44. ^ Heksen er en heltinde i vor #MeToo tidsalder. Artikel i Information 22. juni 2018.
  45. ^ Den nydanske feminisme. Facebook-opslag fra Herlev Bibliotek om arrangement 27. september 2018.
  46. ^ Ud af dukkehjemmet. Artikel i Weekendavisen 15. november 2017.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Iran.svg
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.