Sheffield-klassen

Sheffield-klassen
Klasseoversigt
Type	Destroyer
Tidligere bruger(e)	Royal Navy
Bruger(e)	Argentinas flåde
Værft	Vickers Shipbuilders Cammell Laird & Co Swan Hunter Vosper Thornycroft AFNE (Argentina)
Byggeperiode	1970-1985
Byggede enheder	16
Operative enheder	1
Udgåede enheder	15
Tekniske data
Deplacement	Batch 1 & 2: 4.100 tons Batch 3: 4.775 tons
Længde	Batch 1 & 2: 125,00 meter Batch 3: 141,10 meter
Bredde	Batch 1 & 2: 14,30 meter Batch 3: 15,20 meter
Dybgang	5,80 meter
Fremdrift	2× Rolls Royce Olympus TM3B gasturbiner (50.000 Hk) 2× Rolls Royce Tyne RM1A forlægningsgasturbiner (8.000 Hk)
Hjælpemaskineri	4× Paxman Ventura 16YJCAZ dieselgeneratorer (4× 1 MW)
Fart	30 knob
Rækkevidde	4.000 sømil (ved 18 knob)
Besætning	Batch 1 & 2: 253 Batch 3: 287
Sensorpakke	1× Type 1022/965P luftvarslingsradar 1× Type 996/992Q 3-D luftvarslingsradar 2× Radar Type 909 GWS-30 ildledelsesradar 1× Type 1007 navigationsradar 1× Type 2050 / 2016 sonar
Soft kill-udstyr	4× Sea Gnat missilvildledningssystem Type 2170 torpedovildledningssystemsystem
Artilleri	1× Vickers 114 mm kanon 2× Phalanx CIWS (kun UK) 2× 20 mm BMARC maskinkanoner
Missiler	1× GWS-30 Sea Dart missilsystem (22 missiler, 40 missiler på batch 3) 4× MM.38 Exocet (kun Argentina)
Torpedoer	2× 3-tube STWS-1 torpedorør (kun Argentina)
Fly	1× Westland Lynx
Flyfaciliteter	Helikopterdæk samt hangar
Mindre både om bord	2× RHIB

Sheffield-klassen (også Type 42, også omtalt som Birmingham-klassen) er en destroyer brugt af Royal Navy og Armada de la República Argentina. Klassen er navngivet efter det første skib i klassen HMS Sheffield (D80), der blev sænket under Falklandskrigen i 1982.

Historie

Klassen blev designet i slutningen af 1960'erne til at kunne beskytte flåden mod den hastigt udviklende lufttrussel. I alt blev der bygget 14 skibe i tre serier (batches), hvoraf fire stadig er i tjeneste (HMS Liverpool, Gloucester, Edinburgh and York). Derudover er der bygget to skibe (Batch 1) til Argentinas flåde, hvoraf den ene stadig er i aktiv tjeneste. Skibene udgør, sammen med Duke-klassen, hjørnestenen i Royal Navy, selvom de gradvist bliver udskiftet med den moderne Daring-klasse. HMS Sheffield og HMS Coventry (D118) blev sænket af argentinske flåde under Falklandskrigen (Dette var første gang siden 2. verdenskrig at to krigsskibe af samme design mødte hinanden i en krigssituation, da Kriegsmarinen erobrede fire korvetter af Flower-klassen i Frankrig i 1940).

Da Labour-regeringen i 1966 annullerede luftforsvarsdestroyerne af Bristol-klassen efter konstruktionen af et skib sammen med den foreslåede hangarskibsklasse var der stadig et behov for et antal luftforsvarsdestroyere med samme egenskaber som Bristol-klassen. Resultatet blev Sheffield-klassen, der desuden blev udrustet med en hangar samt et helikopterdæk.

Designet var budgetteret med et loft på 19 millioner pund per skib, dette holdt dog ikke længe. Det originale design (21 millioner £) var ens med "batch 3" skibene. Men for at begrænse overforbruget på budgettet fjernede man 14,30 meter fra forskibet, hvorved man ændrede skibets skrogform betragteligt. Disse skrogforkortelser viste under værfternes søprøver gang på gang at have en ganske uheldig indflydelse på skibenes sødygtighed. Efterfølgende blev der installeret forstærkende spanter på batch 1 og 2 skibene for at imødegå det stres der uundgåeligt kom på skibene grundet skrogenes strukturændringer.Batch 3 skibene modtog derimod en ekstern spant placeret langskibs for at kompensere for det stres på skibets længdeakse.

Det første skib i klassen, HMS Sheffield, var oprindeligt udstyret med "udstødningsafledere" på sin skorsten for således at minimere skader på de antenner der er placeret over skorstenen. Dette er dog en alvorlig brist for skibets sikkerhed, da disse afledere bliver ganske varme under brug og dermed er gode mål for infrarøde missiler. Disse afledere blev efterfølgende fjernet og alle andre skibe blev udstyret med et andet system der blander ventilationsluft med udstødningen for således at nedkøle udstødningen og reducere skibenes termiske signaturer.

De to argentinske skibe er begge baseret i Puerto Belgrano; ARA Santissima Trinidad bliver benyttet som reservedelslager til sit søsterskib, Hercules, som har fået ombygget sin agterste overbygning og hangar samt installationen af et Exocet-system.

Designdetaljer

Type 42 destroyere blev bygget til at fylde hullet efter annulleringen af den større Type 82 destroyer. Den skulle kunne løse de samme opgaver, men lignende systemer på et mindre og mere effektivt skrog. Skibene primære våbensystem er GWS-30 Sea Dart luftforsvarsmissilsystemet, der dog efter nutidens standard må anses som værende ganske forældet.

Sheffield-klassen er derudover udrustet med en 114 mm Vickers Mark 8 kanon samt seks torpedorør. To Phalanx Mk. 15 CIWS blev udstyret på de britiske skibe i klassen efter tabet af HMS Sheffield på grund af et Exocet missil. Batch 3 er i forhold til de to tidligere versioner opgraderet betragteligt selvom det planlagt Sea Wolf missilsystem aldrig blev installeret. De to argentinske skibe er ikke kun tiltænkt som luftforsvarsskibe og er derfor også udrustet med fire MM.38 Exocet antiskibsmissiler, men ikke med en CIWS.

I de senere år er vigtigheden af de aldrende Type 42 destroyere øget på grund af Storbritanniens aktivistiske udenrigspolitik samt fjernelsen af Sea Dart missilerne fra Invincible-klassen. Dog har det været nødvendigt at udsende Duke-klassen frem for Sheffield-klassen til kampzoner da Sheffield-klassens kamp- og fremdrivningssystemer er aldrende og begynder at have alvorlige fejl og mangler. I 2010 besluttedes det at skibene gradvist skal udfases frem til 2013.

Alle skibene fremdrives af 2 Rolls Royce TM3B Olympus og 2 Rolls Royce RM1C Tyne gasturbiner i et system hvor det ene sæt turbiner benyttes til normal fremdrivning og det andet sæt når der kræves høj fart. Alle skibene er udstyret med fire Paxman Ventura 16YJCAZ dieselgeneratorer, der hver især kan producere 1 MW, (440V 60 Hz).

Skibe i klassen

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sheffield-klassen

• Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)