Shannyn Sossamon

Shannyn Sossamon
Shannyn Sossamon a MIFF Awards 2013 crop.png
Sossamon ved Milano filmfestival i 2013
Personlig information
FødtShannon Marie Kahololani Sossamon
3. oktober 1978 (43 år)
Honolulu, Hawaii, USA
NationalitetUSA Amerikansk
BopælLos Angeles
Børn2
Uddannelse og virke
Beskæftigelse
  • Skuespiller
  • Musiker
  • Instruktør
Aktive år1997-nu

Shannon Marie Kahololani "Shannyn" Sossamon[1] (født den 3. oktober 1978) er en amerikansk skuespiller, musiker og model. Hun har medvirket i film som A Knight's Tale (2001), 40 Days and 40 Nights,The Rules of Attraction (begge 2002), The Order (2003), Kiss Kiss Bang Bang (2005), The Holiday (2006), Road to Nowhere (2009) og Sinister 2 (2015).

Som musiker, har hun været sanger og spillet trommer i bandet Warpaint fra 2004 til 2008, men forlod bandet kort efter indspilningen af deres første EP. Sossamons eneste udgivelse med bandet er EP'en fra 2009, Exquisite Corpse.

I 2009 begyndte Sossamon at instruere og producere kortfilm og musikvideoer igennem hendes eget produktionsselskab, Maudegone Theater. I 2010 lancerede hun sin egen Youtube-kanal og Kickstarter-kampagne for et nyt videoproject ved navn The Maude Room.[2]

Opvækst

Sossamon blev født den 3. oktober 1978 i Honolulu, Hawaii, og voksede op i Reno, Nevada, som datter af Sherry Sossamon, sygeplejerske, og Todd Lindberg. Hun har en yngre søster, Jenny Lee Lindberg (f. 1981), musiker. Sossamons forældre blev skilt, da hun var fem år, og Sossamon og hendes søster voksede op hos deres mor, som giftede sig med Randy Goldstein, sælger og bestyrer af en bilbutik[1]. Sossamon er af hawaiiansk og fillipinsk afstamning fra sin mormors side, og er derudover af engelsk, tysk, hollandsk, fransk og irsk afstamning[3].

Sossamon gik på Galena High School i Reno, og dimitterede derfra i 1995. Dagen efter hendes dimission flyttede hun til Los Angeles, Californien med to af sine venner for at studere dans[4].

Sossamon valgte som 17-årig at foretage en mindre navneforandring, da hun fik ændret stavemåden i hendes fornavn fra "Shannon" til "Shannyn".[5]

Privatliv

I 2002 indledte Sossamon et forhold med forfatter og børnebogsillustrator, Dallas Clayton og deres søn, Audio Science Clayton, blev født den 29. maj 2003. Kort efter Audio's fødsel i 2004, gik Sossamon og Clayton fra hinanden og Sossamon blev enlig forsørger.[6]

I december 2011 fødte Sossamon sit andet barn, Mortimer Purser, som hun fik med sin daværende kæreste, Richard Purser. Kort efter gik parret fra hinanden og Sossamon fortsatte som enlig forsørger for begge sine to børn.[6]

Filmografi

Film

Tv-serier

  • Moonlight som Coraline/Morgan (2007)
  • Dirt som Kira Klay (2007)
  • Law & Order: Special Victims Unit – Episode "Doubt" (2004) som Myra Dempsey
  • Mr. Show – Episode "Flat Top Tony and the Purple Canoes" (1997)
  • Mr. Show – Episode "Peanut Butter, Eggs, and Dice" (1997) .... Trophy præsentør

Referencer

  1. ^ a b Shannyn Sossamon Biography (1979-)
  2. ^ Shannyn Sossamon and The Maude Room: Recreating the Magic of Moving Pictures — Films Fatale
  3. ^ theage.com.au – The Age
  4. ^ Shannyn Sossamon's 'Call' – Los Angeles Times
  5. ^ Shannyn Sossamon talks ‘The End of Love’, doing comedy and ‘Amadeus’ – Tail Slate
  6. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. april 2021. Hentet 10. april 2021.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side