Sexologi

Sexologi er det systematiske studium af menneskets seksualitet. Den omfatter alle aspekter af seksualitet, herunder:

  • Normal seksualitet
  • Særlige gruppers seksualitet, så som personer med handicap, børn, ældre.
  • Parafilier
  • Seksuel udvikling
  • Samleje
  • Seksuelle dysfunktioner
  • Seksuel afhængighed
  • Seksuelt misbrug

Sexologiens historie

Der findes et antal ældre sexhåndbøger, som Ovids Ars Amatoria, Vatsyayanas Kama Sutra,Ananga Ranga og The Perfumed Garden for the Soul's Recreation. Ingen af disse fremstillede dog sex som et formelt forskningsområde.

En af de tidligste sexforskere før det 20. århundredes sexologi var Richard Freiherr von Krafft-Ebing, hvis bog Psychopathia Sexualis beskrev hvad han anså for usædvanlige seksuelle abnormiteter.

Omkring år 1900 udviklede Sigmund Freud en teori om seksualitet baseret på studier af sine klienter.

Magnus Hirschfeld grundlagde Institut for sexologi i Berlin i 1919. Da nazisterne tog magten, var en af deres første handlinger, 6. maj 1933, at ødelægge instituttet og brænde biblioteket.

I 1947 grundlagde Alfred Kinsey Institute for Sex Research ved Indiana University der nu hedder Kinsey Institute for Research in Sex, Gender and Reproduction.

Hvad er sexologi?

Sexologi er i sin moderne form i høj grad et nyt fænomen.

Sexologi relaterer sig til en række andre områder:

  • psykiatri studerer seksuelle adfærdsforstyrrelser
  • biologi studerer andre dyrs seksuelle adfærd, der kan sammenlignes med menneskers
  • evolutionær biologi kan forklare årsagerne til seksuel adfærd
  • Kønssygdommes epidemologi

Sexologi berører også emner som abort, folkesundhed, fødselskontrol og reproduktiv teknologi.

Betydningsfulde sexologer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side