Sexagesimale enheder

Sexagesiale enheder anvendes i positionsastronomi som enheder for koordinater for himmellegemer. De bygger på det babyloniske trestalssystem, som kendes fra døgnets inddeling i minutter og sekunder. Man anvender både gradmål og tidsmål [1]:

  • Gradmål med enhederne grader (°), bueminutter (′) og buesekunder (″). Gradmål vokser fra 0° til 360°. Der gælder at 1° = 60′, 1′ = 60″, dvs. 1° = 3600″.
  • Tidsmål med enhederne timer (h), (tids-)minutter (m) og (tids-)sekunder (s). Tidsmål vokser fra 0h til 24h. Der gælder at 1h = 60m, 1m = 60s, dvs. 1h = 3600s.

Gradmål benyttes i alle astronomiske koordinatsystemer, medens tidsmål kun anvendes i ækvatorsystemet ved koordinaten rektascension. Grunden til at anvende tidsmål til angivelse af en vinkel er rent praktisk: Hvis en astronom ser en stjerne med rektascensionen 2h kulminere i syd på et bestemt tidspunkt, så vil en stjerne med en rektascension på 5h kulminere 3h senere.

Stjernekort.
Figuren viser et stjernekort, hvor rektascensionen (førstekoordinaten) vokser (forskudt) fra 0h til 24h (foroven) og fra 0° til 360° (forneden). Deklinationen (andenkoordinaten) er begrænset til at gå fra –50° til +50°. Nogle markante stjernebilleder er medtaget. Desuden vises med gul farve Solens årlige bevægelse blandt stjernerne.

Omregning fra tids- til gradmål

Ifølge ovenstående er 24h = 360°, så 1h = 15°. Ved division med 60 får man derfor følgende omregninger:

1h = 15° 1m = 15′ 1s = 15″
Eksempel

Omregn 12h 34m 56.789s til gradmål.

12h 34m 56.789s=180° + 510′ + 851.835″
 =180° + (8° + 30′) + (14′ + 11.835″)
 =188° 44′ 11.835″

Omregning fra grad- til tidsmål

Her kan man benytte følgende:

1° = 4m 1′ = 4s 1″ = 1s/15
Eksempel

Omregn 188° 44′ 11.835″ til tidsmål.

188° 44′ 11.835″=752m + 176s + 0.789s
 =(12h + 32m) + (2m + 56s) + 0.789s
 =12h 34m 56.789s

Etymologi

Sexagesimus (latin): tresindstyvende (jfr. "sexagenarius": "tresårig").

Minut: Afledt af den middelalderlige latinske betegnelse "pars minuta prima", "den første mindre del", underforstået "af en time".[2]

Sekund: Afledt af den middelalderlige latinske betegnelse "pars minuta secunda ", "den anden mindre del", underforstået "af en time".[3]

Referencer

  1. ^ Bodil E. Helt. Klassisk astronomi, side 5-6. Akademisk Forlag, 1975. ISBN 87 500 1566 4.
  2. ^ Den danske Ordbog: minut https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=minut.
  3. ^ Den danske Ordbog: sekund https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sekund.

Medier brugt på denne side

CoorSysEquatorial.jpg
Forfatter/Opretter: AstroOgier, Licens: CC0
Figuren illustrerer ækvatorsystemet og dets koordinater rektascension og deklination. Den viser et udsnit af himlen, der måler 360° × 100° med himlens ækvator løbende gennem midten (sort ret linje). Desuden vises ekliptika, dvs. Solens årlige bane blandt stjernerne, med orange farve. Et himmellegemes position kan i ækvatorsystemet angives med to sfæriske koordinater, rektascensionen α (alfa) og deklinationen δ (delta). Rektascensionen måles fra forårspunktet, der som her traditionelt markeres med et stiliseret vædderhorn. Det er defineret som det punkt i ekliptika, hvor Solen om foråret krydser himlens ækvator for nordgående. Rektascensionen vokser mod venstre. Værdier er på figuren angivet både i gradmål og i tidsmål. Da 24h svarer til 360°, kommer 1h til at svare til 15°. Deklinationen måles vinkelret på ækvator voksende mod himlens nordpol.

Position af Solen (☉) er markeret tre steder i banen. Til højre i forårspunktet, hvor dens koordinater er (α☉, δ☉) = (0°, 0°). Desuden 70° længere fremme i ekliptika; her er dens koordinater (α☉, δ☉) = (68° 22′, 26° 57′) = (4h 33m, 26° 57′). Og til venstre er Solens længde i ekliptika 270°, det er vintersolhverv, og dens koordinater er (α☉, δ☉) = (270°, −23° 27′) = (18h, −23° 27′). Himlens lysstærkeste stjerne, Sirius, er markeret med blå farve. Stjernens koordinater er (α*, δ*) = (101° 17′, −16° 43′) = (6h 45m, −16° 43′). Nær himlens nordpol (δ = 90°, udenfor billedet) finder man den klare stjerne Polaris, hvis koordinater er (α*, δ*) = (2h 32m, 89° 16′).

Nogle af himlens stjernebilleder er medtaget på illustrationen. Fra venstre mod højre er det Aquila (Ørnen), Scorpius (Skorpionen), Bootes (Bjørnevogteren), Virgo (Jomfruen), Leo (Løven), Orion samt Pegasus med Pegasus-firkanten.