Sergey I. Bozhevolnyi
Sergey I. Bozhevolnyi | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. juni 1955 (69 år) Kópanskaia, Krasnodar kraj, Rusland |
Bopæl | Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Moskvas institut for fysik og teknologi |
Medlem af | Optica (2007) |
Beskæftigelse | Forsker, fysiker |
Fagområde | Mikroelektronik |
Arbejdsgiver | Syddansk Universitet (fra 2008) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Villum Kann Rasmussens Årslegat (2019) |
Eksterne henvisninger | |
Sergey I. Bozhevolnyis hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sergey I. Bozhevolnyi (russisk: Сергей Иосифович Божевольный, født 19. juni 1955) er en russisk-dansk fysiker og professor og leder af Centret for Nanooptik på Syddansk Universitet.[1]
Uddannelse og karriere
Bozhevolnyi er vokset op i landsbyen Kopanskaya, Yeysky Distrikt, Krasnodar Krai,USSR. Han voksede op i en familie, hvor forældrene underviste i fysik og matematik. I 1978 dimitterede han fra Moscow Institute of Physics and Technology, med en Master of Science-grad i fysik. I 1981 tog han en ph.d.-grad fra samme universitet med afhandlingen "Studie af elektrooptiske modulatorer og deflektorer baseret på diffuse bølgeledere i LiNbO₃". I 1998 tog han en doktorgrad i naturvidenskab ved Aarhus Universitet Danmark, med afhandlingen "Subwavelength apertureless light confinement".
- 1981—1989 Lektor ved Yaroslavl Polytechnic Institute, Rusland
- 1990—1991 Leder af sektionen for optiske teknologier, Institut for Mikroelektronik, Det Russiske Videnskabsakademi, Yaroslavl, Rusland
- 1987 og 1991 gæsteforsker ved Fysik og Nanoteknologi, Aalborg Universitet, Danmark. Fra 1992 lektor og fra 2003 professor ved samme Institut
- 1998—2001 Lektor ved Center for Mikroelektronik, Danmarks Tekniske Universitet, Danmark
- 2001—2004 Teknisk chef ved Micro Managed Photons A/S, Danmark
- Fra 2008 Professor i nanooptik og fra 2013 også leder af Center for Nanooptik ved Syddansk Universitet, Odense, Danmark[2]
I 2006 grundlagde han sammen med Alexander Tishchenko fra Jean Monnet University, Laboratorie for Nanooptik og Plasmoner, på Moscow Institute of Physics and Technology.
I 2017-2023 var Bozhevolnyi på listen over de mest citerede forskere i fysik (Clarivate / Thomson-Reuters).
Publikationer
Sergey Bozhevolnyi har fået udgivet mere end 550 peer-reviewed artikler, både som 1. forfatter og medforfatter. Han har udgivet 14 kapitler i videnskabelige bøger, og hans forskning har medført 13 patenter.
Hans h-indeks var 81 (Web of Science) og 95 (Google Scholar) pr. 25. november 2023.
Hæder
- 2007: Valgt som medlem af Optical Society of America for hans banebrydende bidrag til nærfeltsoptik og plasmonik indenfor nanostrukturer.
- 2009: Fyens Stiftstidendes Forskerpris[3]
- 2011: Valgt som medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi[4]
- 2019: Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning[5]
- 2019 Danish Optical Society Senior Award [6] givet for hans enestående indsats til grundlæggelsen og udvikling, af nanooptikforskningen i Danmark.
- 2019: Valgt som medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber
- 2020: Modtager af 2020 EPS-QEOD Prize for ‘Research in Laser Science and Applications Arkiveret 6. november 2021 hos Wayback Machine
Referencer
- ^ "SDU Nano Optics". SDU.
- ^ Top nanoforskere samles i Odense
- ^ "Fyens Stiftstidende Forskerpris 2009 – Syddansk Universitet". findresearcher.sdu.dk. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Danmarks Naturvidenskabelige Akademi". www.danaak.dk. Arkiveret fra originalen 17. marts 2019. Hentet 21. september 2020.
- ^ "Sergey Bozhevolnyi modtager villum kann rasmussens aarslegat". SDU. Arkiveret fra originalen 1. august 2020. Hentet 21. september 2020.
- ^ "DOPS annual conference 2019 – Danish Optical Society". Arkiveret fra originalen 31. december 2021. Hentet 21. september 2020.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Torgom y, Licens: CC BY-SA 4.0
Photo of Prof Sergey I. Bozhevolnyi