Sergej Ivanov (politiker)

Sergej Ivanov
Sergei Ivanov 2.jpg
(c) Mil.ru, CC BY 4.0
Personlige detaljer
Født31. januar 1953 (68 år)
Sankt Petersborg, Rusland
Politisk partiDet Forenede Rusland, Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelses­stedAkademiet for den russiske udenrigsefterretningstjeneste
filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg
ReligionOrtodoks kristendom, Den russisk-ortodokse kirke
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Sergej Borisovitj Ivanov (russisk: Сергей Борисович Иванов, tr. Sergej Borisovitj Ivanov; født 31. januar 1953 i Leningrad, Sovjetunionen) er en russisk politiker.

Ivanov har en baggrund i KGB og har arbejdet på ambassaderne i Helsinki og Nairobi. Under Boris Jeltsins præsidentperiode begyndte han i 1999 at arbejde som sekretær for det russiske sikkerhedsråd. Ved Vladimir Putins tiltræden fik han udvidede beføjelser og i 2001 efterfulgte han Igor Sergejev som forsvarsminister, en post han havde frem til februar 2007, hvor han blev afløst af Anatolij Serdjukov.

Efter posten som forsvarsminister tiltrådte han som vice-premierminister for Rusland. Putin og Ivanov er venner fra KGB-tiden i midten af 1970'erne og Ivanov har ofte fået tildelt tunge poster under Putins ledelse. Ivanov blev set som en mulig kandidat til præsidentposten ved præsidentvalget i 2008, men det blev i stedet den anden vice-premierminister Dmitrij Medvedev, der stillede op.

Sergej Ivanov er udpeget som formand for det russiske statsejede selskab United Aircraft Corporation, der har samlet størstedelen af den russiske flyindustri.

Eksterne links

RussiskSpire
Denne artikel om en russisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker

Medier brugt på denne side

Russia politic personality icon.svg
Forfatter/Opretter: Connormah, Licens: CC BY-SA 3.0
Icon for stubs about russian politic personality
Sergei Ivanov 2.jpg
(c) Mil.ru, CC BY 4.0
Сергей Борисович Иванов (род. 1953) — советский и российский государственный, политический и военный деятель.