Seoul
| Seoul 서울 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
.jpeg) | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Sydkorea | ||||
| Borgmester | Oh Se-hoon  | ||||
| Grundlagt | 6. juni 1395 | ||||
| UN/LOCODE | KRSEL | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 9.668.465 (2020)[1] | ||||
| - Areal | 605 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 15.974 pr. km² | ||||
| Seoul metroområde | 24.105.000(2016)[2] | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+9 | ||||
| Højde m.o.h. | 38 m | ||||
| Hjemmeside | www.seoul.go.kr | ||||
| Oversigtskort | |||||
 (c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de  Seoul | |||||
Seoul (koreansk: 서울 (
hør)) er Sydkoreas hovedstad. Seoul har 9.668.465(2020)[1] indbyggere. Seoul metroområde har 24.105.000(2016)[2] indbyggere, det femtestørste byområde i Asien.
Seoul ligger i landets nordvestlige del – lige syd for Nordkoreas grænse og DMZ-zonen. Byen rummer halvdelen af Sydkoreas befolkning og dominerer landets erhvervsliv, administration og kulturliv. Sydkoreas centralbank, Bank of Korea, har også til huse i byen.
Klimaet er tempereret, med varme somre og kølige vintre. Seoul har en fast monsun-tid i den tidlige sommer, hvor 70% af det årlige nedbør falder. I foråret kommer der nogle gange gult støv fra Mongoliet til byen og lægger sig over alt. Byen ligger ved Han-floden og omgivet af bjerge.
Seoul har en undergrundsbane med 9 linjer som transporterer 8 millioner mennesker hver dag.
Historie
Byens historie strækker sig tilbage til år 18 f.Kr. da byen Wiryeseong blev bygget, som en af de to hovedstæder i kongedømmet Baekje.
Byen har været koreansk hovedstad siden 1394 under varierende kongedømmer og herskere. Man finder i dag resterne af den oprindelige by i udkanten af Seoul.
Under Koreakrigen blev Seoul erobret og generobret mange gange og blev lagt fuldstændig i ruiner og mere end 200.000 bygninger var ødelagt. Efter krigen blev byen genopbygget og har været igennem en nærmest eksplosiv vækst med en mangedobling af indbyggertallet, der i 1955 var anslået til 1.5 millioner mennesker.[3] I 1960 var der omkring 2,3 millioner mennesker, og det voksede til godt 10 millioner i 1990.[4]
Seoul var værtsby for de olympiske sommerlege i 1988.
Administrativ inddeling
Seoul er opdelt i 25 gu (eller bydele) som igen er opdelt i 522 dong som igen er opdelt i 13.787 tong som til slut udgør 102.796 ban. De 25 bydele er:
| gu | koreansk | gu | koreansk | Seouls gu |
|---|---|---|---|---|
| Dobong-gu | 도봉구; 道峰區 | Jung-gu | 중구; 中區 |  (c) Wikipedia (benutzer:ralf roletschek) user [[:Benutzer:Ralf Roletschek:User:{{{3}}}|{{{3}}}]], CC BY-SA 3.0 |
| Dongdaemun-gu | 동대문구; 東大門區 | Jungnang-gu | 중랑구; 中浪區 | |
| Dongjak-gu | 동작구; 銅雀區 | Mapo-gu | 마포구; 麻浦區 | |
| Eunpyeong-gu | 은평구; 恩平區 | Nowon-gu | 노원구; 蘆原區 | |
| Gangbuk-gu | 강북구; 江北區 | Seocho-gu | 서초구; 瑞草區 | |
| Gangdong-gu | 강동구; 江東區 | Seodaemun-gu | 서대문구; 西大門區 | |
| Gangnam-gu | 강남구; 江南區 | Seongbuk-gu | 성북구; 城北區 | |
| Gangseo-gu | 강서구; 江西區 | Seongdong-gu | 성동구; 城東區 | |
| Geumcheon-gu | 금천구; 衿川區 | Songpa-gu | 송파구; 松坡區 | |
| Guro-gu | 구로구; 九老區 | Yangcheon-gu | 양천구; 陽川區 | |
| Gwanak-gu | 관악구; 冠岳區 | Yeongdeungpo-gu | 영등포구; 永登浦區 | |
| Gwangjin-gu | 광진구; 廣津區 | Yongsan-gu | 용산구; 龍山區 | |
| Jongno-gu | 종로구; 鍾路區 |
Personer fra Seoul
- John Cho (1972-)
- PSY (1977-), sanger, født i Gangnam (Seoul)
- Lee Jun-seok (1985-), politiker, partileder[5]
Venskabsbyer
Seoul har mange venskabsbyer. Året venskabet blev grundlagt er i parentes.
|
Referencer
- ^ a b 행정구역(읍면동)별/5세별 주민등록인구(2011년~), Statistics Korea (fra Wikidata).
- ^ a b www.demographia.com (fra Wikidata).
- ^ Stephen Hamnett, Dean Forbes, red. (2012). Planning Asian Cities: Risks and Resilience. Routledge. s. 159. ISBN 9781136639272. Arkiveret fra originalen 25. januar 2016. Hentet 9. november 2015.
- ^ "32년 만에 '1000만 서울 시대' 막 내렸다..." 한국일보 (koreansk). 2021-03-03. Hentet 2021-04-17.
- ^ [https://www.nrk.no/urix/sor-koreas-nye-konservative-leder-_36_-sammenlikner-feminister-med-terrorister-1.15533685 Sør-Koreas nye konservative leder (36) sammenlikner feminister med terrorister]
Eksterne henvisninger
| ||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
bendera Indonesia
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
- Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
- White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
- Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
Fireworks burst over the closing ceremonies of the XXIVth Olympiad.
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here pertains to the 2016 Olympics in Rio de Janeiro.
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of South Korea
(c) Wikipedia (benutzer:ralf roletschek) user [[:Benutzer:Ralf Roletschek:User:{{{3}}}|{{{3}}}]], CC BY-SA 3.0
Districts of Seoul with romanizied labels
Flag of Seoul
Emblem of Seoul since October 28, 1996
Forfatter/Opretter: Uploaded and recorded by Iceager, a native speaker., Licens: CC BY-SA 3.0
Seoul (서울) and Seoul Teukbyeolsi (서울 특별시 Seoul Special City) in Korean.
The flag of Guam, courtesy an e-mail from the author of xrmap. Modifications by Denelson83.
Forfatter/Opretter: Korea Aerospace Research Institute, Licens: KOGL Type 1
Jamsil taken by Arirang 1