Senfølger af COVID-19

Senfølger af COVID-19 er kendt under flere navne bl.a. langvarig COVID, langvarig COVID-19, post-COVID-19-condition og post-COVID 19-syndrom (en: "Long Covid"[note 1])

Langvarig COVID er en sygdomstilstand, som personer inficeret med SARS-CoV-2 oplever med symptomer efter den akutte fase af infektion.[1][2]

WHO definerer post-COVID-19-condition som symptomer, der ikke har anden forklaring, forekommende mere end tre måneder efter en SARS-CoV-2-infektion.

Symptomerne kan være en lang række specifikke og uspecifikke fysiske symptomer, der kan omfatte flere organsystemer, så vel som kognitiv dysfunktion, psykiske problemer og kronisk træthed.[3]

Forekomsten af langvarig COVID er blevet estimeret til 43% af COVID-19-patienterne, men resultater opnået i individuelle undersøgelser varierer betydeligt fra 5% til 81%.[4][5]

Symptomerne

De mest almindelige symptomer på langvarig COVID er træthed og hukommelsesproblemer. Mange andre symptomer er også blevet rapporteret, ekstrem træthed, hovedpine, åndenød (dyspnø), lugttab (anosmi), forvrængning af lugtesansen (parosmi), forvrængning eller tab af smagsansen (ageusia), muskelsvaghed, lav feber, kognitiv dysfunktion ('hjernetåge') og hårtab (alopesi).

Den 9. november 2020 sagde Dr. Anthony Fauci at "Mellem 25% og 35% af Covid-19-patienterne har langvarige symptomer som træthed, åndenød, muskelsmerter, søvnforstyrrelser og kognitiv dysfunktion".[6]

Samlet set anses langvarig COVID for at være en udelukkelsesdiagnose.


Baggrund

Efterhånden som tiden gik − fra de første rapporter om sygdommen i december 2019 gennem spredningen af COVID-19-pandemien ind i 2020 − begyndte det at blive klart, at COVID-19 for mange mennesker var blevet en langvarig sygdom.[7][8] Det kunne både ses hos mennesker, der i begyndelsen blot havde en mild eller moderat infektion[9], og hos dem, der blev indlagt på hospitalet med mere alvorlig infektion.[10][11][12]

Nogle tidlige undersøgelser antyder, at mellem 10 og 20 % af dem der får COVID-19 vil opleve symptomer, der varer længere end en måned.[7][10] En tidlig analyse fra United Kingdom's National Institute for Health Research antyder, at vedvarende 'Long Covid'-symptomer kan skyldes fire syndromer:

  • permanent skade på lunger og hjerte,
  • postintensiv plejesyndrom (en: post-intensive care syndrome, PICS, følgetilstande af kritisk sygdom[note 2])
  • postviralt trætheds- eller udmattelsessyndrom, (kronisk træthedssyndrom, 'myalgisk encephalopathi'[note 3])
  • Symptomer på COVID-19 fortsætter.[7][13][14][15]

Et flertal (op til 80 %[16]) af dem, der blev indlagt på hospital med svær sygdom, oplever langvarige problemer, herunder træthed og åndenød (dyspnø).[7][17][18] Patienter med alvorlig indledende infektion, især dem der krævede mekanisk ventilation (respirator) for at hjælpe vejrtrækningen, vil sandsynligvis også lide af postintensiv syndrom efter bedring.[10]

Sundhedssystemer i nogle lande eller jurisdiktioner er blevet mobiliseret til at håndtere denne gruppe patienter ved at oprette specialiserede klinikker og/eller stille rådgivning til rådighed for læger.


Se også

Referencer

  1. ^ Langvarige symptomer/senfølger ved covid-19. Sundhedsstyrelsen 2023
  2. ^ Senfølger af COVID-19 – status og udfordringer. Ugeskrist for læger 2023
  3. ^ A clinical case definition of post-COVID-19 condition by a Delphi consensus. Lancet Infectious Diseases 2022
  4. ^ How common is long COVID? Why studies give different answers. Nature 2022
  5. ^ Global Prevalence of Post-Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) Condition or Long COVID: A Meta-Analysis and Systematic Review. Journal of Infectious Diseases 2022
  6. ^ Jenni Marsh; Joshua Berlinger; Zamira Rahim; Jaide Timm-Garcia; Roya Wolverson (8. november 2020). "Fauci says Covid-19 symptoms last "well beyond what you'd expect" from a viral syndrome". CNN (engelsk). CNN. Hentet 11. november 2020..
  7. ^ a b c d Brug doi-link eller archive.org :"Living with Covid19. A dynamic review of the evidence around ongoing covid-19 symptoms (often called long covid)" (PDF). National Institute for Health Research. 15. oktober 2020. doi:10.3310/themedreview_41169. Arkiveret (PDF) fra originalen 2020-10-18.
  8. ^ Komaroff, Anthony (15. oktober 2020). "The tragedy of the post-COVID "long haulers"". Harvard Health. Harvard Health Publishing, Harvard Medical School. Hentet 18. oktober 2020. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  9. ^ "Even Mild Cases Can Cause "COVID-19 Fog"". Columbia University Irving Medical Center. 21. september 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  10. ^ a b c Servick, Kelly (8. april 2020). "For survivors of severe COVID-19, beating the virus is just the beginning". Science. doi:10.1126/science.abc1486. ISSN 0036-8075. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  11. ^ Smith-Spark, Laura (10. august 2020). "Adults may not be the only Covid 'long haulers.' Kids have symptoms months after falling ill". CNN. Hentet 19. oktober 2020. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  12. ^ Tanner, Claudia (12. august 2020). "All we know so far about 'long haul' Covid – estimated to affect 600,000 people in the UK". inews. Hentet 19. oktober 2020. i spoke to Professor Tim Spector of King's College London who developed the Covid-19 tracker app {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  13. ^ "Coronavirus: Long Covid could be four different syndromes". BBC News. 15. oktober 2020. Hentet 2020-10-18.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ Mahase E (oktober 2020). "Long covid could be four different syndromes, review suggests". BMJ. 371: m3981. doi:10.1136/bmj.m3981. PMID 33055076. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  15. ^ Simpson, Frances; Lokugamage, Amali (2020-10-16). "Counting long covid in children". The BMJ (amerikansk engelsk). Hentet 2020-10-18. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  16. ^ Fitzgerald, Bridget (14. oktober 2020). "Long-haul COVID-19 patients will need special treatment and extra support, according to new guide for GPs". ABC News. Australian Broadcasting Corporation). Hentet 19. oktober 2020. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  17. ^ Ross JM, Seiler J, Meisner J, Tolentino L (1. september 2020). "Summary of COVID-19 Long Term Health Effects: Emerging evidence and Ongoing Investigation" (PDF). University of Washington. Hentet 15. oktober 2020.
  18. ^ "How long does COVID-19 last?". UK COVID Symptom Study. 6. juni 2020. Hentet 15. oktober 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Andre henvisninger

Noter

  1. ^ 'Long Covid' er et patientoprettet udtryk, der angiveligt først blev brugt i maj 2020 som et hashtag af Elisa Perego på Twitter :Perego, Elisa; Callard, Felicity; Stras, Laurie; Melville-Jóhannesson, Barbara; Pope, Rachel; Alwan, Nisreen A. (1. oktober 2020). "Why we need to keep using the patient made term "Long Covid"". The BMJ (engelsk). Hentet 2020-10-18. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp) −
    Alternative udtryk : post-acute covid-19 − postcovid syndrome − chronic covid-19 : "... we’ve also seen post-acute covid-19, postcovid syndrome, and chronic covid-19. As patients and professionals, we see "Long Covid" as better able to navigate the socio-political, as well as clinical and public health challenges, posed by the pandemic in the coming months ..." − I artiklen argumenteres der for at udtrykket 'Long Covid' er bedre egnet i de diskussioner der må komme.
    'Long-haulers': Personer der lider af senfølger omtales ofte på engelsk som 'long-haulers', (? 'langtrækkere' ? − 'langtidssyge covid-19-patienter' (artikel på dansk om emnet af Maria Cuculiza, 27. oktober 2020 hos Sundhedspolitisktidsskrift.dk) − Se Wiktionarys definition på ordet haul (en)
  2. ^ Artiklen "At overleve og leve med følgerne af kritisk sygdom!" fra Rigshospitalet.dk, 26. maj 2015, beskriver PICS, følgetilstande af kritisk sygdom
  3. ^ Om Kronisk træthedssyndrom / Myalgisk Encephalomyelitis hos Sst.dk Sundhedsstyrelsen




Medier brugt på denne side

SARS-CoV-2 without background.png
This illustration, created at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC), reveals ultrastructural morphology exhibited by coronaviruses. Note the spikes that adorn the outer surface of the virus, which impart the look of a corona surrounding the virion, when viewed electron microscopically. A novel coronavirus, named Severe Acute Respiratory Syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2), was identified as the cause of an outbreak of respiratory illness first detected in Wuhan, China in 2019. The illness caused by this virus has been named coronavirus disease 2019 (COVID-19).