Senatsvalget i USA 2020
Senatsvalget i USA 2020 blev afholdt 3. november 2020[1] og omfattede ordinære valg af 33 pladser ud af 100 pladser i USA's Senat.[2] Vinderne blev valgt til en 6-årig valgperiode fra 3. januar 2021 til 3. januar 2027.[3] Der var også to særlige valg: et i Arizona til at udfylde pladsen som blev ledig ved John McCains død i 2018, og et i Georgia til at udfylde pladsen som blev ledig da Johnny Isakson trak sig fra Senatet i 2019.[4][5]
Ved senatsvalget i 2014 havde republikanerne vundet 9 pladser fra demokraterne og opnået et flertal i Senatet,[6] som de beholdt efter senatsvalgene i 2016[7] og 2018. Forud for valget i 2020 havde republikanerne 53 pladser i Senatet, demokraterne havde 45 pladser og 2 partiløse som samarbejdede med demokraterne havde 2 pladser.[8] Medregnet de særlige valg i Arizona og Georgia var 23 republikanske pladser og 12 demokratiske pladser på valg i 2020.[9]
Valgte endte med at demokraterne vandt tre pladser fra republikanerne idet de overtog tidligere republikanske pladser i Arizona, Colorado og Georgia (to pladser), mens de tabte en plads i Alabama.[10][11][12] De tre ekstra mandater til demokraterne betød at de med vicepræsident Kamala Harris' afgørende stemme efter præsidentskiftet 20. januar 2021 igen opnåede flertal i Senatet.[12]
Valgresultater
Parti | Republikanerne | Demokraterne | Partiløse |
---|---|---|---|
Pladser før valget | 53 | 45 | 2[a] |
Pladser efter valget | 50 | 48 | 2 |
Ændring | 3 | 3 | 0 |
Pladser på valg | 23 | 12 | 0 |
Vundne pladser ved valget | 20 | 15 | 0 |
Omvalg i Georgia
Valgreglerne i Georgia siger at der skal være en anden valgrunde når ingen af kandidaterne opnår mindst 50 % af stemmerne. Det var tilfældet for begge valgene i delstaten, derfor blev der afholdt to omvalg 5. januar 2021. Omvalgene var imødeset med spænding idet valgresultatet var afgørerende for hvilket parti som kom til at kontrollere Senatet.[13][14] Det blev de demokratiske kandidater Jon Ossoff og Raphael Warnock som vandt omvalgene i Georgia, hvilket betød at Det Demokratiske Parti akkurat sikrede sig kontrollen i Senatet fra 20. januar 2021.[12]
Der blev stemmelighed (50-50) mellem demokrater (inkl. de to uafhængige som arbejder sammen med demokraterne) og republikanere, men USA's vicepræsident kan afgive den afgørende stemme ved stemmelighed. Det var indtil 20. januar 2021 Mike Pence (Republikanerne). Derefter overtog tiltrædende vicepræsident Kamala Harris (Demokraterne) overtage embedet og sikrede demokratisk kontrol.[12]
Noter
- ^ De to partiløse senatorer Bernie Sanders og Angus King har samarbejdet med demokraterne siden de blev valgt ind i Senatet.
Referencer
- ^ Panetta, Ruobing Su, Grace (11. marts 2020). "All of the important primary, convention, and debate dates you need to know for the 2020 presidential election". Business Insider.
- ^ Flom, Peter (16. december 2019). "Senate races 2020 — December outlook". Medium.
- ^ "U.S. Senate Seats up for Reelection in 2020 - Worldpress.org". worldpress.org. Arkiveret fra originalen 19. december 2020. Hentet 9. november 2020.
- ^ Pramuk, Jacob (20. oktober 2019). "Key incumbents are losing the money battle as 2020's top Senate races heat up". CNBC.
- ^ Byrnes, Jesse (28. august 2019). "GOP Sen. Johnny Isakson to resign at end of year". TheHill.
- ^ "Meet the new senators". USA TODAY.
- ^ Kane, Paul (9. november 2016). "Republicans hold on to Senate majority with upset victories" – via www.washingtonpost.com.
- ^ "Election Results Give Split Decision: Democrats Win House & GOP Keeps Senate Majority". NPR.org.
- ^ Dickinson, Tim (22. november 2019). "The Battle for the Senate". Rolling Stone.
- ^ Rogers, Alex; Raju, Manu (4. november 2020), Frustrated Democrats eye two more years in minority after falling short in key Senate races, CNN, hentet 13. november 2020
- ^ Foran, Clare (6. november 2020), Mark Kelly defeats Arizona GOP Sen. Martha McSally in key pickup for Democrats, CNN, hentet 13. november 2020
- ^ a b c d Brian Slodysko (6. januar 2021), EXPLAINER: How Democrats won Georgia’s 2 Senate runoffs (engelsk), AP, hentet 8. januar 2021
- ^ Grisales, Claudia (7. november 2020). "Senate Control Likely Decided By Fate Of 2 Georgia Runoff Races". NPR. Hentet 8. november 2020.
- ^ Fight for Senate control awaits in Georgia after Biden’s win, AP, 8. november 2020, hentet 9. november 2020
Medier brugt på denne side
Straight Line Steady, intended for use in Template:Infobox Company. Use {{steady}} in wikipedia to make small line for steady profit. Self-made.
Map of the 2020 Unites States Senate elections.