Sem Station
Sem Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Kommune | Tønsberg | ||
Jernbane | Vestfoldbanen | ||
Nabostationer | Stokke Station, Tønsberg Station | ||
Afstand | 121,0 km fra Oslo S | ||
Meter over havet | 13,7 | ||
Åbningsdato | 7. december 1881 | ||
Arkitekt | Balthazar Lange | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Sem Station (Sem stasjon) er en tidligere jernbanestation på Vestfoldbanen, der ligger i byområdet Sem i Tønsberg kommune i Norge.
Stationen blev åbnet for trafik sammen med banen 7. december 1881, efter at kong Oscar 2. havde forestået den formelle indvielse 13. oktober samme år. I en periode fra 1891 til april 1894 blev stationsnavnet stavet Sæm men ellers Sem både før og efter. Stationen blev fjernstyret 15. september 1971 , og 28. maj 1978 ophørte betjeningen med persontog. Stationen var dog fortsat bemandet indtil 1. december 1982. I dag er der krydsningsspor på stedet med tilhørende sidespor til industri.
Fra starten i 1881 var der stationsbygning og pakhus, der var opført efter tegninger af Balthazar Lange, og en toiletbygning, der var opført efter tegninger af Peter Andreas Blix.[1] 4. juni 2013 gik der af umiddelbart ukendte årsager ild i stationsbygningen. Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden i den tomme bygning, men togtrafikken på Vestfoldbanen måtte afbrydes imens.[2]
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 214-215. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, (red.) (1990). NSBs bygningsregistrering: Drammen distrikt: Vestfoldbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 139-148.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sem Station
- Sem Station i Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase
- Norsk Jernbaneklubbs stationsdatabase: Vestfoldbanen
Noter
- ^ "Jernbanen kommer". Høgskolen i Vestfold. 2000. Hentet 2012-07-15.
- ^ "Vestfoldbanen åpen for togtrafikk igjen". Tønsbergs Blad. 2013-06-04. Hentet 2013-06-05.
Koordinater: 59°16′52″N 10°20′00″Ø / 59.28121°N 10.33341°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Peter Fiskerstrand, Licens: CC BY-SA 3.0
Sem stasjon på Vestfoldbanen. Tønsberg (tidl. Sem) kommune, Vestfold, Norge.