Selvík
Selvík er en lille bugt på sydsiden af Sørvágsfjørður. Det ligger omkring 1 km vest for bygden Sørvágur.
Fra 1902 til engang i 1920erne lå der en hvalstation med trankogeri i Selvík, bygget af norske hvalfangere. Nordmændene kom til Sørvágur i marts eller april 1902, de ankom med fragtskibet "Viking" og den norske hvalfangerbåd "Norddeble". Trankogeriet var alleree i gang i 1902. Senere byggede de et andet hvalfangerskib, som de døbte Selvík efter bugten, og de fangede hvaler med dette skib og bragte dem til hvalstationen i Selvík.[1] der var andre hvalkogerier på Færøerne på denne tid. Mellem 1893 og 1905 blev der etableret syv hvalstationer på Færøerne. Disse var beliggende i Selvík, Lopra, Gjánoyri, Norðdepil, Funningsfjørður, Signabøur og Við Áir.[2]
Referencer
- ^ "Heima.olivant.fo, privat website lavet af Sonni Jacobsen, der har skrevet historiebøger om Sørvágur. Dette handler om bogen "Sørvágur og sørvingar II")". Arkiveret fra originalen 28. maj 2016. Hentet 5. august 2015.
- ^ MMR.Sansir.net, The Whaling Station við Áir, May 2007, Provisional report on the conservation of the whaling station as a maritime museum, page 6: The Whaling Station við Áir
![]() | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |