Seldsjukker

Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092.
De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet.

Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13. århundrede e.Kr. Slægtens stamfader Seldjuk var høvding for ghusernes stamme, der havde sit hjem i Jaxartes-egnene. Hans sønnesønner Togrul Beg og Tchakyr Beg slog ghaznaviderne, der regerede i det nordlige og østlige Iran, og de bujidiske småfyrster, der herskede i det vestlige Iran og Mesopotamien. Togrul styrtede Bujidernes hovedlinie, der var indehaver af den verdslige magt i Bagdad, og skulle ægte kaliffen Kaïms datter, men døde umiddelbart forinden i 1063. Tchakyr var død allerede i 1059.

De følgende to seldsjuk-sultaner, Tchakyrs søn og sønnesøn Alp Arslan og Melikshâh, hører til Persiens største navne i middelalderen, men under Melikshâhs sønner Barkiârok og Muhammed gik riget stadig tilbage ved indre strid og var oftere en opløsning nær, og efter Muhammeds død faldt rigets vestlige dele fra hinanden i en række småstater under de såkaldte atabeger, mens Melikshâhs yngste søn Sandjar hævdede magten i det østlige Iran. Han var den sidste betydelige hersker af sin slægt, men trods al dygtighed kunne han ikke i længden hævde sig i kampen med de talrige fjender, der omgav hans rige, og med hans efterfølgere gik det seldjukiske rige under.

Et seldjukisk rige i Lilleasien (Ikonium) grundlagdes af Suleiman ibn Kutulmish, til hvem sultan Melikshâh i 1075 overlod det af ham erobrede Lilleasien. Kilidj Arslan 1. gjorde 1097 byen Ikonium (senere Konja) til sin residens. Dette rige, der spillede en rolle i korstogstiden, bestod indtil begyndelsen af det 14. århundrede. De senere sultaner af Ikonium havde dog under mongolernes overhøjhed mistet næsten al selvstændighed.

Mindre seldjukiske riger opstod i Kerman, hvor Tchakyr Begs søn Kavurd havde fået forvaltningen overdraget, og dennes søn Sultânshâh gjorde sig uafhængig, og i Syrien, hvor Melikshâhs broder Tutush erobrede Haleb og Damaskus. Kerman-Riget holdt sig til slutningen af det 12. århundrede. Det syriske seldsjuk-rige holdt sig til lidt ind i det 12. århundrede.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Östromerska och osmanska rikena slutet av 1300talet.jpg
Historic map (in swedish) of the East roman empire and the osman empire in the late 14th century
Seljuk Empire locator map.svg
Forfatter/Opretter: MapMaster, Licens: CC BY-SA 4.0
A map showing the Great Seljuk Empire at its height, upon the death of Malik Shah I in 1092.
  • The capital of the Great Seljuk Empire is shown at Isfahan (Persia/Iran).
    The borders of present-day countries are shown in gray.
    The lighter colour in the top right represents Karakhanids.
  • "In 1089, Malik Shah returned to the charge, occupied Bukhara, captured Sarakand, and imprisoned the Karakhanid Ahmed . . . whom he later reinstated as client-ruler. From that time forward, the Karakhanids who reigned in Bukhara and Samarkand did so as lieutenants of the Seljuk sultans. Transoxiana was now no more than a dependency of the Seljuk Empire."
    (Grousset p. 147.)
  • Other areas such as the Danishmends are not shown separately.
  • The locations of the Battle of Manzikert (1071) and the Battle of Dandanaqan (1040) are also shown.