Sebastian Mielitz

Sebastian Mielitz
Personlig information
Født18. juli 1989 (34 år)
Zehdenick, Østtyskland
StatsborgerTyskland Rediger på Wikidata
Højde188 cm
PositionMålmand
Klubinformation
Nuværende
SønderjyskE
Nummer28
Ungdom
2000–2002Eintracht Oranienburg
2002–2003MSV Neuruppin
2003–2005Energie Cottbus
2005–2007Werder Bremen
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2007–2009Werder Bremen II55(0)
2009–2014Werder Bremen62(0)
2014–2015SC Freiburg0(0)
2015–2017Greuther Fürth33(0)
2017Greuther Fürth II2(0)
2017–2020SønderjyskE98(0)
2020–FC Viktoria Köln
Landshold
2008–2009Tyskland U203(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. juni 2017.

† Kampe (mål).

Sebastian Mielitz (født 18. juli 1989) er en tysk fodboldspiller (målmand), som spiller for den tyske klub FC Viktoria Köln. Han har tidligere spillet for SønderjyskE i Superligaen.

Klubkarriere

Mielitz dribler med bolden under en træning med Werder Bremen.

Mielitz blev født i den tidligere østtyske by Zehdenick i delstaten Brandenburg og begyndte sin fodboldkarriere i klubben Eintracht Oranienburg, inden han skiftede videre til MSV Neuruppin og Energie Cottbus.[1] I 2005 skiftede han til SV Werder Bremen, hvor han startede på klubbens ungdomshold. Den 10. november 2007 debuterede han på Werder Bremens andethold. I august 2008 forlængede Mielitz sin kontrakt med Werder Bremen, således parterne havde papir på hinanden frem til 2010. Han fik sin professionelle debut i 3. Liga den 16. august 2008 imod Jahn Regensburg.

Werder Bremen

Den 3. december 2009 debuterede Mielitz på Werder Bremens førstehold i en UEFA Europa League-hjemmekamp imod CD Nacional fra Portugal, da han erstattede en skadet Tim Wiese. Tre dage senere, den 6. december 2009, debuterede han i Bundesligaen, hvor han holdt målet rent i en 0-0-udekamp imod 1. FC Köln. [2] I marts 2010 skrev han under på en kontraktforlængelse, der skulle holde ham i klubben til 2012.[3]

Mielitz forblev 3. valg på målmandsposten bag Wiese og Christian Vander forud for 2010-11-sæsonen. Den 20. oktober 2010 fik han sin debut i UEFA Champions Leagues gruppespil imod hollandske Twente, hvor han erstattede Wiese, som havde pådraget sig en skade. Tre dage senere i 9. spillerunde af Bundesligaen lavede Mielitz adskillige redninger, der hjalp sit hold til en 4-1-udesejr over Borussia Mönchengladbach, hvilket samtidig var klubbens første sejr i sæsonen.[4][5] Han optrådte i sin anden Champions League-kamp imod Twente den 2. november 2010, som Werder Bremen tabte 2-0. I slutningen af sæsonen skrev Mielitz under på endnu en kontraktforlængelse, der skulle holde ham i klubben indtil 2013.[6] Rygter begynde at sprede sig om, at Wiese var tæt på at forlade klubben, og at Mielitz var udset som nyt andetvalg i klubben.[7]

Forud for 2011-12-sæsonen blev Mielitz udnævnt som andetvalg på målmandsposten, hvilket skubbede Vander ned som nummer 3 på målmændenes indbyrdes rangstig. Han spillede sin første kamp i sæsonen den 17. september 2011, efter at Wiese tidligt blev udvist i en 1-1-kamp imod 1. FC Nürnberg. Wiese modtog efterfølgende en straf på tre karantænedage, hvorfor Mielitz overtog posten med gode præstationer, indtil Wiese kom tilbage efter endt karantæne.

I maj 2012 skrev han under på endnu en kontrakt, som ville holde ham i klubben indtil 2014 og da Wiese forlod Werder Bremen til fordel for Hoffenheim, blev Mielitz tildelt trøjenummer 1 til den kommende sæson.[8] I LIGA total! Cuppen 2012 blev Mielitz helten, da han reddede to skud i straffesparkskonkurrencen i en 4-2-sejr over Bayern München. Det sendte holdet i finalen, hvor de slog Borussia Dortmund i en straffesparkskonkurrence.

SC Freiburg og Greuther Fürth

I 2014 skiftede han fra Werder Bremen til Freiburg i Bundesligaen, efter han igen var blevet degraderet til andetvalg i klubben. Han fik nul bundesligakampe for Freiburg i den efterfølgende sæson og optrådte kun i to pokalkampe, hvorfor han igen i 2015 skiftede til 2. Bundesligaklubben Greuther Fürth. I sin første sæson spillede han 33 kampe, men i den anden sæson blev han degraderet til andetholdet.

SønderjyskE

Efter at kontrakten Greuther Fürth udløb ved udgangen af 2016-17-sæsonen skrev Mielitz under på en toårig kontrakt med SønderjyskE i Superligaen med option på yderligere et år.[9] Allerede i foråret 2017 havde Mielitz været til prøvetræning i Haderslev, hvor han efterlod et godt indtryk på trænerteamet, som efterfølgende besluttede sig for, at man ville have ham på kontrakt.

Han fik sin debut for SønderjyskE den 17. juli 2017 i en 0-0-kamp hjemme mod Randers FC.[10]

Landsholdskarriere

Han var en del af det tyske hold, som i 2009 deltog i U/20 VM i fodbold 2009.[11]

Referencer

  1. ^ "Mielitz, Sebastian" (tysk). kicker.de. Hentet 12. september 2011.
  2. ^ Coerts, Stefan (7. december 2009). "Werder Bremen Youngster Sebastian Mielitz Delighted With Bundesliga Debut". Goal. Hentet 20. maj 2017.
  3. ^ "Mielitz bald zweiter Torwart?". Kreiszeitung. 20. februar 2010. Hentet 20. maj 2017.
  4. ^ "Bor. Mönchengladbach - Werder Bremen 1:4, 1. Bundesliga, Saison 2010/11, 9.Spieltag - Spielanalyse - kicker". kicker Online (tysk). 23. oktober 2010. Hentet 20. maj 2017.
  5. ^ Knips, Björn (25. oktober 2010). ""Jetzt bin ich die Nummer eins"". Kreiszeitung (tysk). Hentet 20. maj 2017.
  6. ^ "Vorzeitige Vertragsverlängerung: Werder baut auf Mielitz" (tysk). Official Website of Werder Bremen. 27. maj 2011. Arkiveret fra originalen 12. februar 2013. Hentet 21. august 2012.
  7. ^ "Mielitz ist bereit für die Wiese-Nachfolge" (tysk). Syke Kreiszeitung. 6. juli 2011. Hentet 21. august 2012.
  8. ^ "Mielitz verlängert, Strebinger kommt". Kreiszeitung (tysk). 24. maj 2012. Hentet 20. maj 2017.
  9. ^ Iversen, Jens Kragh (18. maj 2017). "Mielitz will wieder dort hin, wo er mal war". Der Nordschleswiger (tysk). Hentet 20. maj 2017.
  10. ^ "SønderjyskE 0-0 Randers FC". superstats.dk.
  11. ^ "FIFA U-20 World Cup Egypt 2009 - List of Players" (PDF). fifa.com. 24. september 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juli 2014. Hentet 13. juli 2014.

External links

Medier brugt på denne side

Sebastian Mielitz 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Benjamin Radzun, Licens: CC BY-SA 2.0
German football player Sebastian Mielitz during training of Werder Bremen.