Sdr. Omme Fængsel
Sdr. Omme Fængsel | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Sdr. Omme |
Indviet | 1933 |
Kapacitet | 188 indsatte |
Sdr. Omme Fængsel, tidligere kaldet Statsfængslet ved Sdr. Omme er et åbent fængsel, som blev indviet i 1933 og ligger 2 km sydøst for Sdr. Omme. Her har bl.a. byggeentreprenøren Kurt Thorsen afsonet sin straf.
Fængslet modtager mandlige dømte fra Storkøbenhavn og Jylland. Det har plads til 188 indsatte, hvoraf størstedelen er i fængslets fællesafdelinger. De resterende 22 pladser er i fængslets halvåbne afdeling. Desuden har fængslet en behandlingsafdeling for stofmisbrugere med plads til 15 indsatte.
Fængslet har et bredt beskæftigelsestilbud til sine indsatte, ligesom de også har mulighed for undervisning.