Scotiahavet
Scotiahavet er et randhav til Sydishavet som ligger nord for Antarktishalvøen. Det blev navngitt i 1932 efter ekspeditionsskibet "Scotia"m som blev benyttet på Scotia-ekspeditionen (1902–04) i dette område.[1] Scotiahavet afgrænses i nord af Ildlandet og Falklandsøerne, i vest af Drakestrædet, i øst af øgruppene Syd-Georgia og Sydsandwichøerne og i syd af Sydorkneyøerne og Antarktishalvøen. Dele af området udgør Scotiapladen, og dele ligger over Sydamerikas kontinentalsokkel. Havet dækker et areal på cirka 900.000 km² med en gennemsnitsdybde på cirka 4.500 m og største dypde på cirka 5.840 m.[1]
I 1916 gennemførte den britiske polarforsker Ernest Shackleton sammen med fire andre ekspeditionsmedlemmer en rejse over Scotiahavet efter, at deres fartøj "Endurance" var blevet knust i isen. Mandskabet brugte to uger på at krydse Scotiahavet fra Elephant Island til Syd-Georgia i den åbne redningsbåd "James Caird".
Noter
- ^ a b Encyclopædia Britannica.com (besøgt 3. februar 2011)
Eksterne henvisninger
- Om området The Encyclopedia of Earth
- Kart over Scotiahavet
|
|
Koordinater: 57°30′S 40°00′V / 57.5°S 40°V
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Heraldry, Licens: CC BY-SA 3.0
Antarctica (orthographic projection)
This map shows the approximate area of the Scotia Sea, based on the description in its article. I created it using Image:Blankmap-ao-090S-south pole.png and GraphicConverter.
Forfatter/Opretter: Jeroen, Licens: LGPL
Almost blank map of the Scotia Sea