Schweiziske franc

Schweiziske franc Schweizer Franken (tysk) franc suisse (fransk) franco svizzero (italiensk) franc svizzer (rætoromansk)
Schweiziske sedler. 10, 20, 50, 100, 200 og 1000. Schweiziske mønter. 5, 10 og 20 rappen. ½, 1, 2 og 5 franc.
CHF
Officiel møntfod i	Schweiz  Liechtenstein
Underenhed
1/100	rappen
Tegn
Symbol	SFr.
Pluralis
Pluralis	schweizerfranc
rappen	rappen
Mønter
Mønter	5, 10 og 20 rappen. ½, 1, 2 og 5 franc
Sedler
Sedler	10, 20, 50, 100, 200 og 1000
Centralbank
Centralbank	Schweiziske Nationalbank
v d r

Schweiziske franc eller schweizerfranc (forkortes SFr, tysk Schweizer Franken, fransk franc suisse, italiensk franco svizzero, rætoromansk franc svizzer) er den valuta som anvendes i Schweiz og Liechtenstein samt i Campione d'Italia, en italiensk enklave i Schweiz. Valutakoden er CHF.

1 franc = 100 Rappen (ty.), centimes (fr.), centesimi (it.), raps (ræt.).

Valutaen blev indført i 1850 og erstattede en række lokale valutaer. Den er i dag den eneste valuta i Europa som kaldes franc.

Valutaen udstedes af den Schweiziske Nationalbank (Schweizerische Nationalbank/Banque Nationale Suisse/Banca Nazionale Svizzera/Banca Naziunala Svizra, SNB) som er grundlagt i 1907 og har hovedkontor i Bern og Zürich.

Enheder

• Mønter: ½, 1, 2 og 5 francs
  • Underenhed: 5, 10 og 20 rappen
• Sedler: 10, 20, 50, 100, 200 og 1000 francs

Historie

Den Latinske møntunion (LMU) var et forsøg på i midten af 1800-talet at indføre en europæisk enhedsvaluta. Schweiz var et af grundlæggerlandene i LMU, som startede i 1865. De øvrige lande i LMU var Frankrig, Belgien og Italien. Grækenland tilsluttede sig i 1868.

I år 1914 ophørte samarbejdet. Schweiz har siden da ført en meget lukket pengepolitik.

Liechtenstein indførte schweiziske francs som valuta i 1924, hvor den afløste østrig-ungarske kroner. En egentlig valutatraktat mellem Schweiz og Liechtenstein kom dog først til 19. juni 1980.

Valutakurs

I forbindelse med finanskrisen, skete der en stor stigning i kursen på francen. Den Schweiziske Nationalbank udtalte således i slutningen af juli 2011 at man betragtede kursniveauet som kraftigt overvurderet, og agtede som følge heraf at sænke renteniveauet og øge pengeudbuddet. Tre-måndeders-renten lå allerede på 0,25 %, og målet var således et niveau så tæt på nul, som muligt. Også et år tidligere havde man foretaget indgriben i markedet, da den høje kurs truede med resultere i deflation.^[1]

Eksterne henvisninger

• Schweiziske Nationalbank (tysk) (fransk) (engelsk) (italiensk)
• Historiske og nuværende pengesedler fra Schweiz (tysk) (engelsk) (fransk)