Schoonhoven

Schoonhoven er en by og tidligere kommune i det vestlige Holland, beliggende i den hollandske Zuid-Holland Provins. Kommunen har et indbyggertal på 11.914 (2011) og dækker et område på 6,96 km² (af hvilke 0.67 km² er vand). Det er således, efter at Rozenburg er blevet indlemmet i Rotterdam, den mindste kommune i Holland opgjort på areal. Indenfor kommunegrænserne er også den tidligere kommune Willige Langerak samt den lille landsby Bovenberg.

Historie

Omkring år 1220 blev der opført et slot langs nordsiden af det lille vandløb Zevender, nær dennes udmundingen i floden Lek. Ved slottet formedes snart et lille bysamfund. Den ældste reference til Schoonhoven stammer fra et doument fra 1247, hvori byen er benævnt som Sconhoven. I 1280 blev den givet officiel status af by.

Omkring 1350 blev byen tilføjet bymur og byport. Økonomien var domineret af skibsfragt, bryggeri og landbrug. Schoonhoven var ligeledes lokalområdets markedsplads. I 1518 gik slottet op i brand, og ruinerede deraf blev fjernet over de næste årtier. I årene 1582 – 1601 blev byens forsvarsværker forstærket og udvidet til også at inkluderer byens skibsværft. Og efter katastrofeåret 1672 (Rampjaar) blev de yderligere udvidet på vest og nordsiden. Men i 1816 havde krigsudviklingen gjort dem irrelevante og bastionerne blev revent ned for at skabe plads til et gravplads og en park.

I 1860 havde byen 2,900 indbyggere. Det var ikke før i midten af det 20. århundrede at byen voksende sig større end sine oprindelige grænser, først i en nordvestlig retning, siden også i en østlig retning siden 1990erne.

Turisme

Schoonhoven er specielt berømmet for dens sølv, derved kælenavnet Zilverstad (sølvby). Siden det 17. århundrede har der været sølvsmede i byen. I dag er der stadig en stor del sølvhandel i byen, og byen er hjem for den Internationale sølvskole.