Schelto van Heemstra

Schelto van Heemstra
Schelto van Heemstra.jpg
Personlige detaljer
Født14. november 1807
Groningen, Holland
Død20. december 1864 (57 år)
De Bilt, Holland
DødsårsagLungebetændelse
MorJohanna Balthazarina van Idsinga[1]
FarWillem Hendrik van Heemstra
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Schelto van Heemstra, Baron Heemstra (født 14. november 1807 i Groningen, død 20. december 1864 i Martensdyk (hollandsk: Maartensdijk)) var en nederlandsk politiker. Han var premierminister fra 1861 til 1862.

Liv og gerning

Van Heemstra blev født i Groningen, søn af politikeren Willem Hendrik van Heemstra og Johanna Balthazarina van Idsinga. Van Heemstra gik på gymnasiet i Franeker og studerede jura i Groningen. Efter en kort periode som advokat i Leeuwarden blev han udpeget i 1830 som Grietman (omtrent sognerådsformand) for Doniawerstal.[2][3] Han deltog i tiårskampagnen (Tiendaagse Veldtocht) i 1831.[2] Han blev Grietman i Oostdongeradeel i 1840 og i 1844 indtrådte han i Tweede Kamer (andetkammeret) i Haag på vegne af provinsen Friesland.[4] I den stilling var han en del af en gruppe ledet af Johan Rudolph Thorbecke kaldet "Nimandsgruppen", som foreslog ændringer af den nederlandske forfatning. Selv om forslaget blev afvist i 1845, førte det til forfatningsreformen fra 1848.[2]

Van Heemstra var kongens kommissær for Utrecht fra 1850 til 1858 og for Zeeland fra 1858 til 1860.[4]

I marts 1861 blev Van Heemstra udnævnt til indenrigsminister i Van Hall-Van Heemstra-kabinettet. Som minister var han - sammen med Van Hall - ansvarlig for indførelsen af lovgivningen om opførelse af statsbaner.[2] Efter Jacob van Zuylen van Nijevelts fratræden i november 1861 blev han formand for Ministerrådet (Ministerraad), et embede nu kendt som premierminister. Hans forslag til statsbudgettet blev afvist af parlamentet i december samme år, hvilket førte til kabinettets fald og dets formelle fratrædelse i februar 1862. I 1862 fik han tildelt æresbetegnelsen som premierminister.[2]

Hæder

Van Heemstra blev tildelt Den Nederlandske Løves Orden og Egekrone-ordenen.[4]

Familie

Han var gift med Henriëtte Hildegonde de Waal i juni 1833 med hvem han havde seks børn. De Waal døde i maj 1857.[3] I maj 1858 giftede han sig med Marianna A.J. Storij van Blokland.[2][5]

Noter

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c d e f Nederlandsch Biografisch Woordenboek (NNBW) (hollandsk). Leiden: Sijthoff. 1910-1937. s. 558-559 – via Huygens Institute.
  3. ^ a b A.J. van der Aa (1853). Biographisch Woordenboek der Nederlanden (hollandsk). Haarlem: J.J. van Brederode. s. 275-277 – via Huygens Institute.
  4. ^ a b c "Nekrologie". Middelburgsche courant (hollandsk). 22. december 1896. s. 1 – via Delpher.
  5. ^ "Mr. S. baron van Heemstra". Parlement & Politiek (hollandsk). University of Leiden.

Medier brugt på denne side

Schelto van Heemstra.jpg
Schelto van Heemstra. Prime Ministers of the Netherlands (1861-1862)