Schaffalitzky de Muckadell

Schaffalitzky de Muckadells våben

Schaffalitzky de Muckadell (også S. von M.) er en fra Schwaben og Mähren stammende uradelig slægt, der også har etableret sig i Danmark.

Slægtens stamtræ begynder med Sebastian Schaffalitzky von Muckadell (1551-1624), godsejer til Freudenthal ved Besigheim i Schwaben. Slægtens våbenskjold er blåt og viser en harniskklædt arm, hvis ubehandskede hånd svinger en hammer med sort jernhoved og træskæfte. Hjelmen har et hjelmklæde i blåt og sølv og to vesselhorn i henholdsvis sølv og blåt.

Slægten kom til Danmark med Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell (1681-1751), som her steg til general af kavalleriet og hvid ridder. En yngre søn, Jacob Frederik Schaffalitzky de Muckadell (1722-1776) blev generalmajor og kammerherre. Hans ældste søn, oberst, gehejmeråd, kammerherre og hvid ridder Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell (1720-1797), blev 2. april 1783 optaget i den danske grevestand og oprettede 26. november 1784 Grevskabet Muckadell med hovedsædet Arreskov. Dennes sønnesøns sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, grev Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell (1859-1935), var grevskabets femte og sidste besidder. Dennes næstsøskendebarn, direktør for Orlogsværftets regnskabsafdeling, kaptajn, baron Cai Schaffalitzky de Muckadell (1877-1972), der udgav Haandbog i Nordens Søkrigshistorie (1911), skrev som medarbejder ved Berlingske Tidende talrige artikler om dansk forsvarsvæsen og om Danmarks udenrigspolitiske forhold.

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Schaffalitzky-Wappen.png
Wappen der Schaffalitzky von Muckadell