Saxo Grammaticus

Saxo
Højmiddelalder
Den danske historiker Saxo Grammaticus (af Louis Moe)
Personlig information
PseudonymSaxo Grammaticus
Fødtca. 1160
Sjælland, Danmark Rediger på Wikidata
Dødefter 1208
Uddannelse og virke
Kendte værkerGesta Danorum
GenreKrøniker
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker. Jyske Krønike oplyser, at Saxo blev født på Sjælland. Hans latinske tilnavn "Grammaticus" (= den lærde) blev først tillagt ham i Jyske Krønike fra omkring år 1342, hvor også et sammendrag af Gesta Danorum, kaldet Compendium Saxonis, er inkluderet. Den ældre del af Chronica Sialandie (= Sjællandske Krønike) kalder ham Saxo cognomine Longus (= Sakse med tilnavnet den lange).[1]

Liv og virke

Saxo omtales i Absalons testamente som klerk, men Sven Aggesen kalder ham contubernal (= hirdfælle). Saxo virker heller ikke kirkeligt anlagt; blandt hans dyder er ikke ydmyghed, men tapperhed og hirdmandens ære. Om Absalon skrev Saxo, at han som biskop optrådte mere som en pirat end som pontifex. I sine vers efterlignede han Vergil, Horatius og Prudentius. Saxos latin er så brillant, at det i sig selv forhindrede nogen større udbredelse af hans værker i middelalderen - men sandsynligvis er ophav til hans tilnavn "Grammaticus".[2]

Hans elegante og klassiske latin kunne tyde på, at han har fået sin uddannelse uden for Danmark måske i en fransk klosterskole. I sit hovedværk Gesta Danorum (= Danernes bedrifter) nævner han selv, at både hans far og farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1. den Store, og at han kunne ønske sig at tjene Valdemar 2. Sejr men helst på en mere åndelig måde. Som medlem af ærkebispens stab må han have været bosat i Lund. I sit testamente eftergav Absalon ham en beskeden gæld på to og en halv mærker sølv men bad ham om at tilbagelevere to håndskrifter, han havde lånt fra Sorø kloster. Disse to håndskrifter er kendt i dag. Det ene med skrifter af den romerske historiker Justinus er i dag at finde i Det Kongelige Bibliotek med påskriften: Liber sancte Marie de Sora per manum Absalonis Archiepiscopi (= Tilhører Skt. Marie kloster i Sorø, gave fra ærkebiskop Absalon). Det andet med samme påskrift er gået tabt. Det indeholdt skrifter af den romerske forfatter Valerius Maximus. Begge disse skribenter var Saxos vigtigste stilistiske forbilleder for prosa. Absalon kalder ham clericus, som kan oversættes både med "præst", "gejstlig", "klerk" eller "sekretær".[3] Han efterlod sig seksten håndskrifter, Gesta Danorum; i Jørgen Olriks danske oversættelse Sakses Danesaga.[4]

Gesta Danorum

Detalje fra titelbladet til Gesta Danorum.
Uddybende Uddybende artikel: Gesta Danorum

Saxos værk var i seksten håndskrevne bind, trykt i 1514. Ældre forskning gik ud fra, at Saxo byggede sine beskrivelser på sagnstof i de første ni bind. Det gjorde Gesta Danorum til et supplement til Eddadigtningen. Men Saxo videregiver faktiske overleveringer mindst fra det tredje bind. Han er tendentiøs og tilbøjelig til at forklare uforståelige forhold med henvisning til gudernes indgriben.

Inspiration

William Shakespeare skabte sin tragedie Hamlet ud fra "Amletus" (dansk: Amlet, Amleth eller Amled) i Gesta Danorum. Der er dog tvivl, om Shakespeare havde læst Saxos beretning om Amlet eller en gendigtning af den.[5]

Litteratur

  • Curt Weibull: Saxo : Kritiska undersökningar i Danmarks historia från Sven Estridsens död till Knut VI, 1915.
  • Weibull, Lauritz (1928). "Nekrologerna från Lund, Roskildekrönikan och Saxo". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 1 (1): 84-112. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-25.
  • Weibull, Lauritz (1934). "Saxoupplagan av 1931". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 7 (2): 290-298. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1935). "Saxo inför nutida textkritik". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 8 (2): 251-293. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1953). "Saxo och ärkebiskopsstiftet i Lund 1177". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 22 (1): 72-93. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 12. januar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Curt (1976). "Knytlingasagan och Saxo. En källkritisk undersökning". Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 42 (1): 5-31. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 12. januar 2022. Hentet 2011-12-23.
  • Sigurd Kværndrup, Tolv principper hos Saxo : en tolkning af Danernes Bedrifter, Multivers, 1999. ISBN 87-7917-002-1.
  • Erik Kroman, Saxo og Overleveringen af hans Værk, Gad, 1971. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 278). ISBN 87-12-83823-3.
  • Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær: studier i Saxos historiesyn (disputats), 1987, ISBN 87-87462-27-3

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Karsten Friis-Jensen (1989): Was Saxo Grammaticus a Conon of Lund? (PDF), Cahiers de I'institut du moyen-ge grec et latin, 59, s. 331-357
  2. ^ Knud Togeby: "Europæisk litteratur", Verdens litteraturhistorie bind 2 (s. 419-20), Cappelens forlag, ISBN 82-574-0063-7
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. marts 2020. Hentet 22. april 2020.
  4. ^ https://www.worldcat.org/title/sakses-danesaga-oversat-af/oclc/2155706
  5. ^ Michael Skovmand: "Verdens bedst kendte dansker – Hamlet er så levende som aldrig før", kronik i Århus Stiftstidende 1. februar 1992

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Saxo Grammaticus.jpg
Iconography of the Danish historian Saxo Grammaticus by cartoonist and painter Louis Moe.