Saxitoxin
| Saxitoxin | |
|---|---|
 | |
| Generelt | |
| Systematisk navn | (3aS-(3a-α,4-α,10aR*))2,6-diamino- 4-(((amino-carbonyl)oxy)methyl)-3a,4,8,9-tetrahydro- 1H,10H-pyrrolo(1,2-c)purin-10,10-diol |
| Molekylformel | C10H17N7O4 |
| Molmasse | 299,29 |
| CAS nummer | [35523-89-8] |
| SMILES | N=C1N[C@@H](COC(N)=O)[C@H]3[C@] 2(N=C(N)N3)N1CCC2(O)O |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Saxitoxin (STX) er en nervegift som naturligt produceres af visse arter af marine dinoflagellater og cyanobakterier.[1][2] Navnet saxitoxin oprinder fra smørmuslingen (Saxidomus giganteus), hvori det først blev fundet.
Stoffet bruges blandt andet i kemiske våben og optræder i sektion 1 af Chemical Weapons Convention. Det fungerer ved at blokere Na+-kanaler.
Referencer
- ^ Clark RF, Williams SR, Nordt SP, Manoguerra AS (1999). "A review of selected seafood poisonings". Undersea Hyperb Med. 26 (3): 175-84. PMID 10485519. Arkiveret fra originalen 11. august 2011. Hentet 2008-08-12.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Landsberg JH, 2002. The effects of harmful algal blooms on aquatic organisms. Reviews in Fisheries Science, 10(2): 113–390.
|
Medier brugt på denne side