Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner.

Der er pr. 2023 opdaget 146 måner med kendte kredsløb om planeten Saturn.[1] Månerne består af en række vidt forskellige objekter fra omkring en kilometer i omkreds til objekter, der er større end planeten Merkur. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.

Oversigt

Tabellen herunder omfatter de i 2005 48 kendte måner samt de to på daværende tidspunkt ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid. Banehældning er i forhold til Saturns ækvtorialplan:

NavnNr.OpdagetDiameter
km
BanehældningHalve storakse (km)OmløbstidExcen­tricitetBemærkning
PanXVIII16 jul. 199020,00,007133 58313t 50m 0,0s0,00021I Encke's gab
Dafnis6 maj. 20057,0?136 50514t 15m 21,0s0 
AtlasXV12 nov. 198013,5 – 18,50,007137 67014t 26m 40,0s0Hyrdemåne for A-ringen
PrometheusXVI25 okt. 198068,0 – 1480,007139 35314t 44m 18,4s0,0024Hyrdemåne for F-ringen
S/2004 S 628 okt. 2004??140 00015t 0m 0,0s0Måske samme objekt som |S/2004 S 4
S/2004 S 49 sep. 2004??140 10014t 50m 0,0s0Måske samme objekt som |S/2004 S 6
S/2004 S 39 sep. 20043,0 – 5,0?140 58014t 54m 10,0s0 
PandoraXVII25 okt. 198062,0 – 1100,007141 52015t 5m 0,0s0,0042Hyrdemåne for F-ringen
EpimetheusXI18 dec. 1966110 – 1380,37151 42216t 41m 39,0s0,009Bytter omløbsbaner hvert 4. år
JanusX15 dec. 1965154 – 1940,2151 47216t 42m 6,0s0,007
MimasI17 sep. 17893971,51185 40422t 37m 5,24s0,0202 
MethoneXXXII1. juni 20043,0?194 0001d 0t 11m 57,0s0 
PalleneXXXIII1. juni 20044,0?211 0001d 3t 27m 21,0s0 
EnceladusII28 aug. 17894990,019237 9481d 8t 53m 6,84s0,0045 
TethysIII21 mar. 16841052 – 10721,12294 6191d 21t 18m 26,09s0 
TelestoXIII8 apr. 198024,01,19294 6191d 21t 18m 26,09s0,001I Tethys' lagrange-punkt L4
CalypsoXIV13 mar. 198019,01,56294 6191d 21t 18m 27,65s0,001I Tethys' lagrange-punkt L5
DioneIV21 mar. 168411180,019377 3962d 17t 41m 9,46s0,0022 
HeleneXII1 mar. 198030,0 – 36,00,199377 3962d 17t 41m 9,46s0,0022I Diones lagrange-punkt L4
PolydeucesXXXIV21 okt. 20043,50,1705377 3962d 17t 41m 9,46s0,0182I Diones lagrange-punkt L5
RheaV23 dec. 167215280,345527 1084d 12t 26m 13,52s0,0012583 
TitanVI25 mar. 165551500,348541 221 93115d 22t 41m 24,0s0,02888Solsystemets næststørste måne
HyperionVII16 sep. 18482660,431 464 10021d 6t 43m 12,0s0,0175Kaotisk rotation
IapetusVIII25 okt. 1671143615,473 560 82079d 7t 30m 0,0s0,0286125Ene side meget mørk
KiviuqXXIV7 aug. 200014,046,14811 365 0001a 83d 23t 0m 0,0s0,3336 
IjiraqXXII23 sep. 200010,03111 442 0001a 86d 5t 0m 0,0s0,3215 
PhoebeIX17 mar. 1899210 – 230151,6612 955 7591a 185d 7t 33m 4,6s0,1562415 
PaaliaqXX7 aug. 200019,07415 198 0001a 321d 15t 36m 0,0s0,3632 
SkadeXXVII23 sep. 20006,015415 641 0001a 363d 15t 36m 0,0s0,269 
AlbiorixXXVI9 nov. 200026,0?16 404 0002a 52d 23t 0m 0,0s0,4791 
Bebhionn4 maj. 20046,02516 898 0002a 89d 15t 7m 0,0s0,333 
ErriapoXXVIII23 sep. 20008,0?17 604 0002a 141d 9t 36m 0,0s0,474 
S/2004 S 134 maj. 20056,015118 056 0002a 175d 8t 20m 50,0s0,261 
SiarnaqXXIX23 sep. 20006,0?18 195 0002a 165d 1t 0m 0,0s0,2962 
TarvosXXI23 sep. 200013,03918 239 0002a 195d 15t 0m 0,0s0,5365 
NarfeXXXI5 feb. 20037,0?18 719 0002a 225d 17t 0m 0,0s0,3522 
MundilfareXXV23 sep. 20005,6?18 722 0002a 221d 1t 0m 0,0s0,2078 
S/2004 S 174 maj. 20054,016819 099 0002a 254d 22t 52m 0,0s0,226 
Aegir4 maj. 20056,014819 350 0002a 295d 12t 0m 0,0s0,237 
Bergelmir4 maj. 20056,014219 372 0002a 276d 3t 49m 0,0s0,152 
SuttungXXIII23 sep. 20005,6?19 465 0002a 286d 0t 0m 0,0s0,114 
S/2004 S 124 maj. 20055,017019 650 0002a 317d 12t 0m 0,0s0,396 
Bestla4 maj. 20047,015419 959 0002a 322d 5t 20m 0,0s0,772 
TrymXXX23 sep. 20005,6?20 219 0002a 361d 6t 0m 0,0s0,4852 
Farbauti4 maj. 20045,013920 291 0002a 348d 14t 22m 0,0s0,209 
Hati4 maj. 20056,017220 303 0002a 349d 14t 23m 0,0s0,291 
S/2004 S 74 maj. 20056,017520 577 0003a 6d 5t 44m 10,0s0,554 
Fenrir4 maj. 20054,015122 611 0003a 173d 14t 41m 0,0s0,131 
YmerXIX7 aug. 200016,0?23 130 0003a 219d 14t 0m 0,0s0,3339 
Fornjot12 dec. 20046,016023 609 0003a 258d 6t 0m 0,0s0,186 

Opdagelse

Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen.

Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi.

I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara.

Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-Observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.

Månen Themis

I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.

Grupperinger

Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:

Ringenes hyrdemåner

En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.

De co-orbitale måner

To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.

De indre store måner

Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:

Trojanske måner

Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L4) og Calypso (L5), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L4) og Polydeuces (L5).

De ydre store måner

Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.

Inuit-gruppen

Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.

Den nordiske gruppe

Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.

Den galliske gruppe

Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.

Se også

Referencer

  1. ^ [https://www.space.com/saturn-20-newfound-moons-naming-contest.html 20 New Moons Found Around Saturn, Snagging Satellite Record from Jupiter, space.com, 8. oktober 2019

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Moons of Saturn 2007.jpg
  • This double A4 image was created by Francesco Ruspoli using public domain NASA pictures. The moons are shown roughly to scale.
  • Although the moons are shown in the correct order, the illustrated distance between each moon is not to scale.